"I er alle frontspidser i et nyt paradigme om forebyggelse"

Hvordan implementerer man en værdibaseret reform uden faste vægge?

Sådan lød spørgsmålet, da 9 kommuner mødtes til netværksmøde i København for at udvikle og kvalificere forebyggelsesindsatsen i lyset af ældreloven.

Ældreloven giver kommunerne større frihed til at tilrettelægge den forebyggende indsats ud fra lokale behov. Kravet om forebyggende hjemmebesøg på bestemte alderstrin er væk. Men hvad skal man stille i stedet? Og hvad gør andre kommuner?

For at blive klogere på det, har Fremfærd Sundhed og Ældre inviteret 9 kommuner med i et udviklingsnetværk. De mødtes 15. april 2026 til første netværksdag, hvor hver kommune holdt et kort oplæg.

Fællesskaber skaber velfærd

I Sønderborg Kommune har man særlig fokus på lokale fællesskaber som vejen til “det fede ældreliv” og ser et betydeligt potentiale i nære og ofte mindre fællesskaber.

- Derfor har vi etableret et korps af civilsamfundsambassadører og seniorvejledere, der arbejder systematisk med inddragelse af civilsamfundet og kobling af mennesker til fællesskaber, siger Anja Krarup, der er distriktsleder i hjemme- og sygeplejen Nordals i Sønderborg Kommune.

Læge og præst med i kvalitetsråd

Kommunen har også oprettet et såkaldt kvalitetsråd i distrikt Nordals med deltagelse af bl.a. praktiserende læge, præst og Ældre Sagen. Rådet fungerer som et lokalt partnerskab, der skaber rammerne for en åben og ligeværdig dialog om ældrelivet.

- Rådet bidrager med konkrete forbedringer og nye løsninger i lokalsamfundet, og er med til at forebygge, at borgerne har brug for kommunen, men også sikre, at vi har noget at tilbyde borgerne, når de kommer til os, siger Anja Krarup.

Mangler overblik over tilbud

Udfordringen for Sønderborg Kommune er at klæde frontmedarbejderne på til at vide, hvad der foregår i netop deres lokalområde, så de kan hjælpe borgerne til det rette tilbud.

- Der er er hav af tilbud, men vi mangler et overblik over tilbuddene på tværs af forvaltninger og platforme. Det er ikke nok, at den ældre kan finde 50 foreninger og et telefonnummer til formanden. De skal hjælpes helt derud, siger Joanna Wolf, der er brobygger og projektleder i Sønderborg Kommune.

Forebyggelse af ensomhed i Billund

Også Billund Kommune har tilmeldt sig netværket for at dele erfaringer om forebyggelsesindsatser - både det, der fungerer godt, og det, der er svært.

Kommunen har gode erfaringer med at samarbejde med civilsamfundet og er i tæt dialog med Frivilligcenter Billund - en paraplyorganisation for de frivillige sociale foreninger, organisationer og klubber i Billund Kommune.

Samtidig har Billund Kommune gennem et toårigt projekt om opsporing af ensomhed hjulpet cirka 100 borgere ud i forskellige aktiviteter og fællesskaber.

- Noget er det, vi er gode til, er at have et godt lokalt kendskab - både til borgerne, men også til alle de tilbud, vi har ude omkring, og få spredt viden om aktiviteter bl.a. via lokalaviserne. I går, da vi startede et stolegymnastik-hold op i Sønder Omme, dukkede der 18 borgere op, hvilket er ganske flot, siger Kim Lindhardt Clausen, der er udviklingsterapeut i Billund Kommune.

Håndholdt indsats betaler sig

Ligesom i Sønderborg Kommune er man også i Billund Kommune optaget af, hvordan man hjælper borgerne med at finde rundt i den store jungle af aktivitetstilbud og sociale fællesskaber.

En løsning er at tilkoble sig den digitale platform Socialkompas.dk, der samler lokale frivillige tilbud, sociale fællesskaber og kommunale aktiviteter ét sted.

I den forbindelse har Frivilligcenteret i Billund med opbakning fra Billund Kommune igangsat et projekt og ansat én person til at styre slagets gang med at få startet Socialkompas.dk op.

- Det vil være et supergodt redskab for os, når vi kommer på forebyggende hjemmebesøg, hvis vi får samlet alle aktiviteter i de foreninger, der vil være med, siger Elin Boelskifte, der er forebyggelseskonsulent i Billund Kommune og i godt 15 år har arbejdet med forebyggende hjemmebesøg.

Presset hjemmepleje

Også i Hillerød Kommune er man ved at geare organisationen til den nye ældrelov. For to år siden oprettede man sektionen "Sundhedsfremme og Uddannelse" under Ældre og Sundhed, hvortil der er knyttet et særligt civilsamfundsteam.

Man har også indført et såkaldt implementeringsrejsehold og systematiske rehabiliteringsmøder, der skal sikre, at ældreloven kommer ud at leve bl.a. i de tværfaglige teams, hvor der på sigt også skal være meget mere fokus på samarbejdet med civilsamfundet.

For der er brug for, at forebyggelse ikke kun er noget, terapeuter og konsulenter tager sig af, fortæller forebyggelseskonsulent Birgitte Lynge.

- Det er en udfordring, at hjemmeplejen er så presset på tid, og at der er så meget nyt, de skal forholde sig til på én gang. Når vi kom ud i hjemmeplejen for at snakke civilsamfund, sagde de i starten: “Det giver mening, men det er en ny opgave sammen med mange andre, og det er ikke det første, vi tager fat i,” siger hun. ‌​‌

Borgernær sundhedsvæsen

Flere tiltag kører med succes i Hillerød Kommune. Der afholdes temadage for de 68-71 årige under overskriften “fra arbejdsliv til sundt seniorliv”, ensomhedssamtaler og der oprettes demens- og lungekor.

Og så arbejder Hillerød Kommune med at opspore uopdaget diabetes i almene boligområder i samarbejde med boligorganisationer i forbindelse med projektet IDAB (Integreret Diabetesintervention i Almene Boligområder).

- Det handler ikke kun om diabetes. Det handler om at rykke sundhed ud blandt de sårbare borgere, der hvor de er, fortæller koordinator Julie Bulskov-Wichmann.

Struktureret spindelvæv

I Køge Kommune er de på en rejse fra forebyggende hjemmebesøg til det, de kalder forebyggende seniorindsats.

I det ligger, at man forsøger at kigge ind i andre indsatser fx sociale henvisninger, hvor borgere med sociale, mentale eller fysiske behov guides videre til relevante tilbud og fællesskaber i lokalsamfundet via den praktiserende læge.

- Det går lidt trægt med at få henvisninger fra lægerne, men vi håber, at det bliver løbet i gang over tid, siger Sidse Nøddebo Hockerup, der er forebyggelseskonsulent i Køge Kommune.

Bekymringshenvendelser

Kommunen tilbyder også sorgstøttebesøg til alle ældre over 65 år, der mister en ægtefælle, og arbejder desuden med bekymringshenvendelser.

- Det kan være en borger, der er bekymret over sin nabo, men det kan også være en medarbejder i hjemmeplejen, der henvender sig til os, fordi de mener, at borgeren vil have gavn af at snakke med os, siger Sidse Nøddebo Hockerup.

Cathrine Berggreen Smidt, teamleder i Sundhed og Uddannelse, Køge Kommune, understreger, at forebyggelse skal være som et spindelvæv - stærkt, elastisk og sammenhængende.

- Vi skal have opbygget et struktureret spindelvæv og et struktureret samarbejde med civilsamfundet. Vi skal ikke kunne det hele alle sammen. Men vi skal vide, hvor vi kan søge hjælp. Og vi skal klæde medarbejderne på til at have et forebyggelsesperspektiv, siger hun.

Vi er alle brobyggere

Blandt de 9 kommuner er der enighed om, at forebyggelse både skal nå de sårbare og de sunde borgere, og at indsatsen aldrig stopper.

- Vi skal alle være brobyggere, lyder det fra Fredericia Kommune, hvor leder af afdelingen Medborgerskab og Brobygning Sussie Enghøj Bruun understreger, at forebyggelse er en fælles opgave på tværs af faggrupper og forvaltninger.

- Tidligere havde vi medarbejdere, der blev benævnt brobyggere, men i den nye ældrelovs perspektiv, er vi alle brobyggere. Det er et mindset og en måde at arbejde på, siger hun.

Paradigmeskifte på vej

Christine Brochdorf, chefrådgiver i konsulenthuset Operate, der faciliterer netværket, runder dagen af med at sige, at ældreloven lægger op til et paradigmeskifte i måden at tænke velfærd og forebyggelse på.

- Og det er I frontspidserne for at få implementeret. Det er en kæmpestor opgave, der kommer til at tage mange år at gennemføre. For det kræver organisatorisk kapacitetsopbygning og en kulturændring, som vi her i netværket kan hjælpes ad med, siger hun.

De 9 kommuner mødes til til næste netværksmøde den 18. juni i Odense.