Handling før holdning: Sådan skaber du varige forandringer

Vi udvikler strategier, afholder informationsmøder og producerer materialer, men alligevel udebliver den ønskede forandring ofte. Hvorfor?

- Fordi vi designer til det rationelle og velovervejede sind, men i hverdagen er det vores intuitive og vanestyrede sind, der handler, lyder det fra Jossi Steen-Knudsen, der er chefrådgiver og adfærdsekspert i Operate og for nylig holdt oplæg for ni kommuner i netværket “Forebyggelse på ældreområdet”.

Rationelle versus rigtige mennesker

Adfærdspsykologien, med nobelpristager Daniel Kahneman i spidsen, har vist, at mennesker opererer gennem to mentale systemer, System 1 og System 2, og at vi foretrækker den nemme og hurtige løsning (System 1) frem for den anstrengende, gennemtænkte handling (System 2).

Forandringer kikser, fordi vi designer til System 2, men det er System 1, der skal udføre det.

- Vi tror, at vi er rationelle mennesker, en slags homo economicus, der sætter realistiske mål og bare skal høre ting én gang, så gør vi det. Men virkeligheden er, at vi er ‘rigtige’ mennesker, der går galt i byen og sjældent lærer af vores fejl, siger Jossi Steen-Knudsen.

Fem adfærdsgreb til at lede forandringen

For at gøre det abstrakte konkret præsenterede Jossi Steen-Knudsen fem praktiske adfærdsgreb, der kan hjælpe med at designe løsninger, som virker for vores intuitive System 1-hjerne:

1. Gør det konkret, let og handlingsanvisende: I stedet for blot at tale om vigtigheden af en forandring, skal man udvikle konkrete værktøjer og gøre det så nemt som muligt at udføre den ønskede adfærd. Et eksempel er at bruge en detaljeret handlingsplan, hvor borgeren forpligter sig til, hvor og hvornår en aktivitet skal finde sted, hvilket markant øger sandsynligheden for, at det sker.

2. Supplér løbende fokus med indsatsperioder: Et konstant fokus på et mål kan blive til baggrundsstøj. Hvis noget er en prioritet "altid", bliver det ofte til "aldrig". Korte, intensive indsatsperioder kan være mere effektive til at bryde vaner og skabe momentum end et evigt, men lavere, fokus.

3. Skab ejerskab – lad dem udvikle/tilpasse løsningen selv: Mennesker er mere tilbøjelige til at støtte noget, de selv har været med til at skabe. Ved at inddrage medarbejdere og borgere i udviklingen af løsninger sikrer man ikke kun ejerskab, men også at løsningerne er tilpasset den lokale virkelighed og de reelle udfordringer.

4. Spørg dig selv: Er det manglende viden, vilje eller kompetencer? For at løse et problem er det afgørende at stille den rigtige diagnose. Skyldes den manglende adfærd, at de ikke ved, hvad de skal gøre (viden), at de ikke ønsker at gøre det (vilje), eller at de ikke føler sig i stand til det (kompetencer)? Svaret afgør, hvordan adfærdsløsningen skal se ud.

5. Følg op på adfærden og gør den socialt transparent: Mennesker er sociale dyr, der spejler sig i hinandens adfærd. Gør den ønskede adfærd synlig i organisationen. Når nye medarbejdere starter, skal de fra dag ét se, at "sådan gør vi her". Regelmæssig opfølgning og social transparens er med til at cementere nye normer og vaner.

Fra information til adfærdsdesign

Hovedbudskabet fra oplægget er klart: For at skabe reel forandring må vi flytte vores fokus fra blot at informere til aktivt at designe for at få den ønskede adfærd. Det handler mindre om at overbevise folk med argumenter og mere om at gøre det let at gøre den rigtige handling.

- Vi skal starte med ‘handling før holdning’. Det er svært at starte med at motivere, men hvis vi kan lykkes med at få folk til at gøre det rigtige, så følger det mentale med, siger Jossi Steen-Knudsen.

Blandt de ni kommuner vækker de fem adfærdsgreb genklang.

- Det giver så meget mening i forhold til hele implementeringen af ældreloven. Vi står overfor en kæmpe adfærdsændring. Det er ikke noget, der bare sker i morgen. Det kræver en ændret tankegang, og at vi prøver os frem og gør det konkret, let og handlingsanvisende, siger Sanne Ørnsholt Hartmann, der er teamleder i Forebyggelse og Rehabilitering i Ishøj Kommune.