Ansigt før brev: Når forebyggelse skal nå ud til alle

- Når vi snakker om anden etnicitet, taler vi ikke om det som et problem, men som et emne, vi som kommune også skal have fokus på i forbindelse med forebyggelse. Vi skal dykke ned i værktøjskassen og se på, hvilke greb vi har for også at nå denne del af vores lokalbefolkning.

Sådan siger Sanne Ørnsholt Hartmann, der er teamleder i Forebyggelse og Rehabilitering i Ishøj Kommune. For nylig holdt hun oplæg for ni kommuner i netværket “Forebyggelse på ældreområdet” om forebyggelse i en multikultural kommune.

Netværket er etableret, for at kommunerne kan sparre om, hvordan man forebygger efter den nye ældrelov, der giver kommunerne langt større frihed til at planlægge forebyggende indsatser.

De kommende ældre i Ishøj

Ishøj Kommune er en af de ni kommuner i netværket. Med sin multikulturelle befolkning oplever kommunen udfordringer med at nå borgere med størst behov fx etniske minoritetsgrupper og enlige, ældre mænd.

Etniske minoritetsborgere bor ofte sammen med hele familien, og ældre passes af familien på en måde, der adskiller sig fra traditionelle danske normer. Det betyder, at kommunen kommer ind i deres liv senere end med flere andre borgere.

I dag er 23 procent af Ishøjs 65+ årige indvandrere eller efterkommere mod 7 procent på landsplan. Over de næste 10 år vil dette tal stige, da 41 procent i aldersgruppen 55-64-årige er indvandrere eller efterkommere.

- Det er noget, vi skal forholde os til. For det er de kommende ældre. Det er jo dem, vi møder om 10 år, siger Sanne Ørnsholt Hartmann og peger på seks barrierer for at nå etniske minoritetsgrupper med forebyggende tilbud.

Sproglige barrierer

I en kommune, hvor der tales flere end 100 sprog, er sprog en naturlig barriere. Men det handler ikke kun om begrænsede danskkundskaber, understreger Sanne Ørnsholt Hartmann.

- Det kan også handle om, at nogle ikke læser på deres eget modersmål, så det med bare at oversætte til et andet sprog, det hjælper ikke, siger hun.

Manglende kendskab til systemet

Det leder videre til den anden barriere: Kendskab til systemet. For ét er at oversætte tilbud om fx genoptræning og forebyggende hjemmebesøg til tyrkisk eller urdu. Noget andet er, om de ved, hvad det betyder.

- På nogle sprog findes der slet ikke ord for genoptræning og forebyggende hjemmebesøg, så det med at gøre danske begreber forståelig på andre sprog, kan i sig selv være en udfordring, siger Sanne Ørnsholt Hartmann.

"Vi bøvler med at nå de rigtige borgere"

Ishøj er én af ni kommuner, der sætter spot på arbejdet med at udvikle og kvalificere forebyggelsesindsatsen i lyset af ældreloven.

Læs artiklen

Er kommunen ikke jobcentret?

Manglende tillid til kommunen kan også gøre, at borgere med anden etnisk baggrund ikke reagerer på et officielt brev fra kommunen.

De fleste indvandrere kender måske kun kommunen gennem jobcenteret. At der er andre afdelinger med andre formål kan være noget, som ikke er en naturlig forståelse af det danske system for dem.

- Samtidig har de en familiestruktur, hvor det er naturligt, at familien tager sig af de ældre. Så det med, at kommunen kommer ud og vil hjælpe, det kan de have svært ved at forstå, siger Sanne Ørnsholt Hartmann.

“Normalt” at blive dement

Sundhedsforståelsen kan være endnu en barriere, fx bliver demens i mange kulturer opfattet som "normal alderdom" eller et tabu.

Det kan gøre, at man ikke får diagnostiseret eller behandlet demens. Tal viser, at 13 procent af ældre tyrkiske indvandrere i Ishøj havde en demenslidelse mod godt 7 procent i den danske befolkning.

Endelig er breve i e-Boks og hele den digitale kommunikation en barriere.

Flere borgere med udenlandsk baggrund får hjælp af børn og svigerbørn til at læse posten, men det kræver, at de forstår, hvad der står i de kommunale breve.

Barrierer i systemet - breve på dansk

Der er dog ikke kun barrierer hos de enkelte borgere. Også internt i kommunen findes barrierer.

Det kan handle om, at de elektroniske breve, der sendes ud til borgerne fx om screeningsskemaet WIPP360, kun sendes ud på dansk.

Og hvis ikke man som kommune formår at oplyse om formålet med at sende spørgeskemaer ud, kan det opfattes som kontrol eller en unødvendig nysgerrighed på det private liv.

- Skulle man have et eller andet på fx tyrkisk eller pakistansk? Alle vores breve er på dansk, så måske kunne man bare have et resume af brevet på andre sprog, siger Sanne Ørnsholt Hartmann.

Familiemedlemmer bruges som tolke

En anden ‘kommunal’ barriere er, at familiemedlemmer ofte bruges som tolke i dialogen med ældre borgere, der ikke taler dansk. Det kan gøre, at den ældre ikke kan tale frit.

- Der kan være taburiserende emner, man ikke har lyst til, at sønnen eller svigerdatteren skal oversætte. Så det giver store udfordringer at bruge pårørende som tolke, siger Sanne Ørnsholt Hartmann.

Tilbud målrettet minoritetsgrupper

Endelig kan manglende tilbud af aktiviteter være en barriere. For har kommunen de rigtige tilbud til de forskellige etniske minoritetsgrupper? Og foregår de de rigtige steder?

Ishøj Kommune har lavet tilbud, der målretter sig de forskellige kulturer, bl.a. er der træning for marokkanske mænd på et lokalt plejehjem, hvor der er et træningsrum.

At stille kommunens lokaler til rådighed, skaber allerede et kendskab til kommunen, hvis man senere i livet får brug kontakt til kommunens muligheder.

I Brohuset, der er kommunens sundhed- og medborgerhus er der træningshold for bl.a. tyrkiske kvinder, hvor de kan låse døren og tage tørklædet af. Det giver dem et tiltrængt frirum fra hverdagen.

Find de lokale ildsjæle

Holdene er drevet af frivillige, men aktiviteten foregår i kommunens lokaler. Ishøj Kommune har god erfaring med at samarbejde med foreninger og trossamfund, og opfordringen lyder: Find de lokale ildsjæle.

- Det kan være imamen, læreren eller andre i lokalsamfundet. Vi har haft stor succes med “Din sundhed”, et gratis sundhedstjek i to af vores boligområder. Her gik ildsjæle rundt og stemte dørklokker og gjorde reklame for kommunens tilbud, siger Sanne Ørnsholt Hartmann og understreger, at kollegaer fra den boligsociale Helhedsplan har gjort et kæmpe benarbejde.

Det har gjort, at ordet nu har spredt sig: “Det er ikke farligt at snakke med kommunen.” “Det er ikke farligt at snakke sundhed med andre end sin læge.”

Få budskabet ud via mund til mund

Sanne Ørnsholt Hartmanns råd til andre kommuner, der vil arbejde med forebyggelse i forhold til etniske minoriteter, er, at tænke “ansigt før brev” og møde borgerne, hvor de er.

- Det er 100 procent mund til mund-metoden, der virker bedst. Vi skal ud og snakke med dem. Vi skal ud og prikke til dem. De skal have et ansigt på kommunen og få tillid til, at vi vil hjælpe dem, siger hun.

Og så skal man overveje at bruge professionelle tolke, selvom det er dyrere.

- På den lange bane er det måske givet godt ud, fordi vi får en bedre og mere ærlig dialog med borgeren, siger hun.

Næste lille skridt