Sid på hænderne: Fredericia lader borgerne gå forrest

- Det er ikke gennem kommunale ydelser, vi finder mening med livet og forbinder os til andre. Det gør vi gennem fællesskab og samhørighed med andre.

Sådan siger Sussie Enghøj Bruun, der er leder af afdelingen Medborgerskab og Brobygning i Fredericia Kommune og har ansvaret for den generelle forebyggende indsats overfor ældre borgere.

Hun fastslår, at fremtidens forebyggende indsats ikke handler om at levere kommunale ydelser, men om at skabe velfærd og handlekraft sammen med borgerne.

- Derfor skal vi kigge på hinanden, før vi kigger på kommunen, siger Sussie Enghøj Bruun, da hun for nylig holdt oplæg for ni kommuner i netværket “Forebyggelse på ældreområdet”.

Ny måde at tænke kommune på

Ligesom andre kommuner er hun optaget af at udvikle og kvalificere forebyggelsesindsatsen i lyset af ældreloven og har blik for, at lokale fællesskaber og civilsamfund kan bidrage til ældres livskvalitet, sociale velvære og funktionsevne.

Men skal civilsamfundet blomstre, kræver det en ny måde at tænke kommune på, hvor man øver sig i ‘at sidde på hænderne’ og finde de lokale ressourcer, før man kigger mod kommunen.

Fra seniorklubhus til ‘huset for alle’

Så hvordan kan man som kommune være katalysator for stærke lokale fællesskaber - og understøtte uden at tage hele ejerskabet?

Sussie Enghøj Bruun peger på Tavlhøj i den lille by Taulov som ét eksempel på en transformationsproces baseret på lokal bærekraft.

Tavlhøj er gået fra at være aktivitets- og klubhus for seniorer til et åbent samlingssted for alle generationer. På to år er aktivitetsniveauet i det nu nedlagte plejehjem gået fra 25 ugentlige aktiviteter til 40.

Plads til legestue og elever med skolevægring

Ølbrygning, sangkor, patchwork, glas- og træværksted og sprogundervisning er blandt de mange aktiviteter. Og i takt med, at nye grupper kommer til, kommer også nye aktiviteter.

- Vi havde bl.a. Simone, en kvinde i 30’erne, der passede sine to børn hjemme. Hun havde en drøm om at lave en legestue med andre, der passer børn hjemme, men manglede et sted at være. Hun fik øje på Tavlhøj og kom derop og blev tændt af ilden: “Hold da op, hvor er der mange gode lokaler her.” Så de rykkede ind med legestue, siger Sussie Enghøj Bruun.

Også den lokale skole fik øje på, at Tavlhøj kan være et fristed for elever med skolevægring.

- Så de sidste halvandet år har der været fast fremmøde “i de gamles hus” af to elever og en pædagog, fordi den dør var så meget nemmere at træde ind af end skolens dør, siger Sussie Enghøj Bruun.

19 foreninger bruger huset

Tavlhøj benyttes i dag af 19 foreninger og interessefællesskaber mod tidligere fem. Desuden er der 13 aktiviteter på tværs af generationer.

Det skyldes lokale ildsjæle, der har fået lov at blomstre, og en kommune, der har støttet op de rigtige steder bl.a. ved at tilknytte en kommunal fællesskabskonsulent.

- Konsulenten har bl.a. fjernet administrative barrierer og sørget for strategisk fokus. Der er meget virketrang derude, men nogle gange kan det at skrive et referat eller lave vedtægter virke som en uoverskuelig barriere, siger Sussie Enghøj Bruun.

Hun understreger, at man som kommune skal understøtte engagementet uden at overtage ejerskabet. Et eksempel er, da kommunen fandt en gammel keramikovn i en kælder og stillede den til rådighed for brugerne af huset.

- Fællesskabskonsulenten og en ildsjæl skrev ud i en lokal Facebook-gruppe: ‘Vi har fundet en ovn. Er det noget, der er interesse for?’ Og det var der i den grad, siger Sussie, der på baggrund af erfaringerne har udviklet fire dogmer for samarbejdet med civilsamfundet og de lokale fællesskaber.

Den kommunale petriskål

Sussie Enghøj Bruun betragter Tavlhøj som et slags Living Lab eller kommunal petriskål, hvor ting er blevet prøvet af.

- Målestokforholdet har været: “Hvor lidt er nok?” Det betyder ikke, at vi ikke gerne vil hjælpe, men lad os se, hvad der sker, hvis vi som kommune starter med at sidde på hænderne, siger hun.

Sussie Enghøj Bruun er ikke i tvivl om, at stærke fællesskaber som Tavlhøj øger borgernes trivsel og forebygger bl.a. ensomhed, selvom det er svært at måle.

- Vi kan ikke dokumentere effekten. Men vi tror på, at borgerne trives bedre, og at lokalsamfundet har det bedre, når flere hilser på hinanden nede i Netto, fordi de har set hinanden på træværkstedet eller i legestuen og kerer sig om hinanden, siger hun.

Fællesskabskonsulentens rolle

Kommunens vigtigste bidrag i forhold til Tavlhøj er at stille lokaler til rådighed og tilknytte en fællesskabskonsulent. Denne person skal have den rigtige profil og det rigtige mindset.

- Personen skal kunne arbejde med de ressourcer, der er til stede, men også have modet til at sige, at hvis der er aktiviteter og tilbud, der har tabt pusten, og hvor der ikke længere er energi, så må det dø, siger Sussie Enghøj Bruun.

Fællesskabskonsulenten skal også kunne arbejde relationelt og i øjenhøjde med borgerne og samtidig være analytisk og holde det strategiske fokus. For selvom alle ideer slippes løs, skal der stadig være en sundhedsfremmende retning.

- Og så er der rigtig meget brug for én, der har indblik i uformelle organiseringsformer og foreningsliv, og som kan fjerne administrative barrierer, siger Sussie Enghøj Bruun, der ser fremtidens lokalsamfund som et sted, hvor velfærd skabes sammen, og ikke leveres af kommunen.