Midt i en reformtid - grib forandringerne, når de kommer

Regeringens ældre- og sundhedsreform er vedtaget, og vi står midt i en reformtid.

Vi skal skabe en ældrepleje, præget af tillid til medarbejdernes faglighed, selvbestemmelse for den enkelte borger og et tættere samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet. Vi skal arbejde med ledelse på nye måder, forebyggelse, velfærdsteknologi og AI og ikke mindst have fokus på tiltrækning og tilknytning, så nye medarbejdere kan få øjnene op for faget.

Det kalder på praksisnære projekter og deling af viden og erfaringer, der kan understøtte ledere og medarbejdere i den daglige praksis.

Det var baggrunden, da 300 ledere og medarbejdere fra 50 kommuner valgte at bruge en dag på at netværke, dele erfaringer og få inspiration og ny viden på Vidensdag på ældreområdet, der blev afholdt i Nyborg i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre. Det er femte år i træk, at Fremfærd Sundhed og Ældre inviterer til Vidensdag.

Nedenfor kan du komme med til Vidensdagen i tekst og billeder:

- Når vi laver en vidensdag, handler det om at udbrede det arbejde, den inspiration og de redskaber, vi får lavet i Fremfærd Sundhed og Ældre. Vi har fået lavet en statistik, der viser, at 71 kommuner har deltaget i projekter i Fremfærd Sundhed og Ældre. Håbet er, at endnu flere kommuner kan være med, og at gode erfaringer spreder sig. Vi har lige vedtaget en ny strategi for Fremfærd Sundhed og Ældre. Den hedder “Hverdagen først”. Den vil danne grundlag for det fortsatte arbejde.

Det sagde Hanne Agerbak (th), kontorchef i KL og formand for Fremfærd Sundhed og Ældre, mens Tanja Nielsen, sektorformand i FOA og næstformand i Fremfærd Sundhed og Ældre, supplerede med, “der er nok at tage fat på.”

- To store reformer buldrer derudaf. Når vi kommer ind i 2027 har vi sundhedsreformen, og vi har besluttet os for, at alt det, vi laver i Fremfærd Sundhed og Ældre, kommer til at pege ind i nogle af de store forandringer, der kommer til at ske ude på jeres arbejdspladser, sagde Tanja Nielsen.

Også Nanna Skovgaard, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, deltog i vidensdagen. Hun fortalte om udviklingen af ældreplejen i lyset af ældrelov og sundhedsreform.

- Gode ældreliv leves i hverdagen i relationer til andre, uanset om man har brug for hjælp og støtte eller klarer sig selv. Det skal de rammer, vi laver, i forhold til ældre tage udgangspunkt i. Nøgleord her er “Det hele menneske” og “Livet i det nære”, sagde hun.

Hun understregede, at hvis sygehusvæsenet skal fylde mindre, og det skal det, så er det ikke bare en dagsorden, der handler om at flytte opgaver fra hospitaler ud i det nære.

- Vi skal tilrettelægge forløb på nye måder og flytte viden ud. Det handler ikke bare om økonomi. Vi lever længere, vi bliver flere ældre. Vi er simpelthen nødt til at løse vores opgaver på nye måder. Vi er nødt til at tænke ‘tættere på hverdagsliv’ og lægge større vægt på forebyggelse, rehabilitering og fællesskaber. Vi skal ikke kun føje år til livet. Det handler også om at få liv i årene, sagde hun.

Et andet oplæg i løbet af Vidensdagen satte fokus på den store opgave, ledere og medarbejdere på plejecentre står over for med at omsætte ældrelovens intentioner om helhedspleje, tværfaglighed, selvbestemmelse og tillid til praksis.

Her fortalte plejecenterleder Inge Marie Pedersen fra Blomstergården i Slagelse om, hvordan de har arbejdet med psykologisk tryghed gennem noget så simpelt som en gammeldags flip-flapper.

- Jeg er leder for et nyt team, og vi har fokus på tillid, samarbejde og at skabe en ny kultur. Her er flip-flapperen et godt værktøj, fordi den åbner op til nogle snakke. Det er ufagligt. Det var ikke mig som leder, der spørger. Det var heller ikke en kollega. Det var et tilfældigt spørgsmål på en lap papir, fortalte Inge Marie Pedersen.

Blomstergården er med i projektet “Ældrelov på plejehjem” under Fremfærd Sundhed og Ældre. I projektet arbejder ledere og medarbejdere fra syv plejehjem med at omsætte ældrelovens værdier til praksis

Velfærdsteknologi var på dagsordenen i en af sessionerne, hvor Anita Nielsen, vidensansvarlig kontinenssygeplejerske, og social- og sundhedshjælper Jackie Petersen fra Odense Kommune fortalte om deres arbejde med at bruge sensorer i bleer i ældreplejen.

- Redskabet hjælper os med at få overblik over borgernes vandladningsmønster, så vi kan lægge en individuel plan, så borgerne får skiftet ble på rette tidspunkt, sagde Anita Nielsen.

Sensorerne skal placeres på bleerne i tre dage i træk, hvorefter data bliver analyseret, og planen kan lægges. Afføring bliver noteret manuelt i et skema.

Indtil nu er teknologien blevet brugt på 42 borgere, men målet er at bruge den på 200-300 i alt. Indtil videre er det også kun på plejehjem, at sensor-teknologien er taget i brug.

- Vi har et ønske om at få det mere ud i de udekørende grupper. Derfor skal vi i gang med undervisning af de medarbejdere og hjælpe dem med at udvælge de rette borgere, sagde Anita Nielsen.

En anden session på Vidensdagen handlede om, hvad den nye ældrelov får af betydning for lederne. Her fortalte to ledere fra projektet Ledelseslaboratoriet, hvordan de udvikler deres ledelsespraksis.

I Køge Kommune har teamleder i syge- og hjemmeplejen Tine Johnsen brugt Ledelseslaboratoriet til at komme op i helikopteren og se sin praksis lidt udefra.

- Jeg er blevet ret inspireret af de mange redskaber, vi har fået præsenteret, og den fælles sparring med andre ledere, som er lagt ind i projektet. Så jeg er meget glad for, at jeg tager mig tid til at gøre mig selv klogere, sagde hun.

Martin Dam, der er plejehjemsleder i Nyborg Kommune, har i Ledelseslaboratoriet arbejdet med at bringe medarbejdernes perspektiver ind i et fællesskab for at kunne løse opgaven bedre og mere helhedsorienteret.

- Konkret har vi i en prøvehandling holdt et møde mellem vagtlagene for at skabe forståelse for hinanden og komme væk fra, at man skubber opgaver videre til næste lag. Det har ledelsesmæssigt betydet, at jeg har skullet sidde mere på mine hænder og lytte og ikke fikse hele tiden, sagde han.

Hvad skal vi prioritere? Tre forskellige personer omkring ældreplejen fortalte på Vidensdagen om konkrete og næsten uløselige dilemmaer fra deres hverdag.

Sabrina Seeberg Cordes, civilsamfundsambassadør i Sønderborg Kommune (tv) hjælper borgere ud i de lokale fællesskaber. Men hvornår er det borgerens behov? Og hvornår er det de pårørende eller måske plejen, der presser på for hjælp, fordi de synes, at borgeren er ensom?

Mai-Britt Angersbach Petersen, palliationssygeplejerske i Vordingborg Kommune (i midten) fortalte om det dilemma, der kan opstå, når en borger skal dø (i eget hjem), men familien ikke oplever at få den nødvendige hjælp, mens Mette Sofie Haulrich, plejehjemsleder i Halsnæs Kommune, fortalte om et tilbagevendende dilemma om ressourcer, hvor plejehjemmet skal vælge mellem sygeplejefaglige kompetencer eller det daglige nærvær og omsorg for beboerne, varetaget primært af social- og sundhedshjælpere.

- Det er et reelt, ægte dilemma, og ikke et luksusproblem. I bad mig om at komme med tre gode råd til mit eget dilemma, og her måtte jeg bare sige “Nej, det kan jeg ikke,” siger Mette Sofie Haulrich.

“Tiltrækning og tilknytning” var titlen på en session, hvor deltagerne skulle udforske innovative idéer og drøfte utraditionelle løsninger, der kan inspirere til nye projekter og indsatser i Fremfærd Sundhed og Ældre.

Uddannede og kompetente medarbejdere er afgørende for ældreområdets fremtid. Mange initiativer er allerede afprøvet, men er der metoder og strategier, som vi har overset? Deltagerne tog bl.a. udgangspunkt i udsagn som “Jeg kom ind i faget, fordi…” og “Jeg bliver de næste tre år, fordi…”, som de besvarede på post-it’s og hængte op på væggen.

- Vi skal brande os bedre udadtil, men vi skal også turde tænke ud af den struktur og de rammer, vi arbejder under lige nu, i takt med at nye generationer kommer ind på arbejdsmarkedet. For hvad taler til dem? lød det fra en deltager.

Som en vigtig vitaminindsprøjtning sluttede Vidensdagen med et oplæg ved hjerneforsker Troels W. Kjær. Under overskriften ”Når omsorg er den bedste medicin” fortalte han om, hvad der sker i hjernen, når vi giver omsorg og føler os set og anerkendt af andre.

- Nærvær, venlighed og fysisk berøring får hjernen til at udskille kærligheds-, kramme- og tryghedshormonet oxytocin. Og oxytocin modvirker stress og aktiverer det parasympatiske nervesystem, som giver ro, forklarede han.

Når man viser omsorg for andre, frigiver hjernen også dopamin og serotonin, hvilket giver en naturlig følelse af velvære og glæde. Derfor er omsorg medicin, som kan ”udskrives” i hverdagen i ældreplejen, fortalte han.

- I kan give borgerne et langt kram, holde i hånd, eller de kan klappe et kæledyr. I kan også lytte opmærksomt til et andet menneske uden afbrydelser. Det skaber tryghed hos begge parter, sagde han.

Som hack til selvomsorg foreslår Troels W. Kjær, at man taler venligt til sig selv, husker at tage rolige pauser i løbet af arbejdsdagen og sover godt.