1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Ældre og Sundhed
  4. "Vi bøvler med at nå de rigtige borgere"

7 min læsetid

"Vi bøvler med at nå de rigtige borgere"

Ishøj er én af ni kommuner, der sætter spot på arbejdet med at udvikle og kvalificere forebyggelsesindsatsen i lyset af ældreloven.

"Vi bøvler med at nå de rigtige borgere"
Fra Ishøj Kommune deltog forebyggende koordinator Stine Mark (tv), teamleder Sanne Ørnsholt Hartmann, sundhedskonsulent Josefine Huusom, frivillighedskonsulent Kirstine Rønnov Due og udviklingsterapeut Mark Christophersen.
Irene Aya Schou
Irene Aya Schou

- Vi er en lille kommune med stor diversitet med de fordele og udfordringer, det kan give. Vi ligger langt fra i top på diverse sundhedsstatistikker. Til gengæld har vi masser af erfaring, for vi bliver altid inviteret med i projekter som den kommune, der repræsenterer bunden af statistikkerne.

Det er ærlig snak, når Sanne Ørnsholt Hartmann, teamleder i Forebyggelse og Rehabilitering i Ishøj Kommune, fortæller, hvad Ishøj Kommune lykkes med - og bøvler med - i det forebyggende arbejde på ældreområdet.

Borgere fra 144 lande

Ældreloven fjerner faste alderskrav for forebyggende hjemmebesøg og giver kommunerne frihed til selv at planlægge forebyggende indsatser. Men hvordan gør man det i praksis? Og hvor skal man sætte ind?

For at blive klogere på det, har Fremfærd Sundhed og Ældre inviteret ni kommuner med i udviklingsnetværket ”Forebyggelse på ældreområdet – kommunernes nye veje.”

På ét af disse netværksmøder fortalte fem repræsentanter fra Ishøj Kommune om, hvordan de griber det forebyggende arbejde an.

- Ishøj er en multikulturel kommune, hvor halvdelen af borgerne har andet oprindelsesland end dansk. Borgerne kommer fra 144 forskellige lande. Det giver meget forskellige forudsætninger for sundhed, forklarer Mark Christophersen, der er udviklingsterapeut i Ishøj Kommune og arbejder med forebyggelse.

“Bøvler med at nå de rigtige”

Han oplever, at familiestrukturer gør, at kommunen kan have svært ved at identicere de sårbare borgere og nå ud til etniske minoritetsgrupper.

- Vi bøvler med at nå de rigtige borgere. Det er de borgere, der ikke tager imod de tilbud, vi først kommer med. Der er rigtig mange, der bor sammen hele familien, og hvis folk falder i niveau, bliver der passet på de ældre i familien på en helt anden måde, end vi er vant til. Det betyder, at vi ikke ser dem i systemet, siger han.

Differencierede tilbud

Selvom mange borgere med udenlandsk baggrund har boet i Danmark i mange år, er det ikke alle, der forstår dansk. Derfor arbejder Ishøj Kommune med at tilbyde differencierede forebyggende tilbud.

- Vi forsøger at lave tilbud til forskellige grupper, for selvom ét tilbud fungerer på dansk, er det ikke sikkert, at det fungerer, bare fordi vi oversætter det til tyrkisk, siger Mark Christophersen.

Tilbud om kvindetræning

Han er en del af et forebyggelsesteam, der gennem noget tid har interesseret sig for, hvordan forebyggelse på ældreområdet skal se ud i Ishøj. Teamet er sammensat af medarbejdere, der arbejder med forebyggelse, sundhedsfremme, frivillighed og udvikling samt en teamleder.

Mark Christophersen understreger, at Ishøj Kommune har et rigt foreningsliv og lykkes godt med at samarbejde med foreninger, der henvender sig til forskellige etniske minoritetsgrupper.

Det gælder bl.a. et tilbud om kvindetræning for etniske minoritetskvinder, der af kulturelle årsager ikke kan indgå i mange af de andre tilbud, der er i kommunen, forklarer Mark Christophersen.

- Modellen er at starte et tilbud op sammen med den lokale forening og give faglig ekspertise fra fysioterapeuter og ergoterapeuter til at lave de rigtige øvelser eller bruge maskinerne ordentligt, hvorefter tilbuddet helt overgår til frivilligt regi, siger han.

"I er alle frontspidser i et nyt paradigme om forebyggelse"

"I er alle frontspidser i et nyt paradigme om forebyggelse"

Hvordan implementerer man ældrereformens intentioner om forebyggelse? Det diskuterede 9 kommuner på netværksdag.

Læs artiklen

De fysiske rammer har betydning

Kommunen lykkes også med at samarbejde på tværs af forvaltninger. Det skyldes bl.a. de fysiske rammer, der gør, at hjemmepleje, borgerservice, jobcenter, genoptræning, ungeindsats og foreningsliv er placeret i den samme bygning nemlig Brohuset.

- Det giver en synergieffekt, at vi er så tæt på hinanden. Fra jobcenteret kan de pege ned på os i forebyggelsesteamet og sige: “Hernede kan man genoptræne,” siger Mark Christophersen.

De fem deltagere fra Ishøj Kommune er alle en del af Forebyggelse og Rehabilitering, der igen er en del af Center for Sundhed og Omsorg.

Samarbejde med hjemmeplejen

For frivillighedskonsulent Kirstine Rønnov Due, der også er en del af forebyggelsesteamet, er det en stor fordel at dele bygning med hjemmeplejen.

Hun deltager på møder i hjemmeplejen og kan fortælle om de initiativer, som forebyggelsesteamet og de frivillige har.

- Når vi som frivillighedskonsulenter har fortalt om gågrupper og andre tilbud, bliver det en del af hjemmeplejens viden, og de kan fortælle borgerne om gågrupper eller lungeforeningens kor eller skakklubben, siger Kirstine Rønnov Due.

Høj svarprocent på WIPP 360

Teamleder Sanne Ørnsholt Hartmann understreger, at Ishøj Kommune har mange ideer til forebyggelse på ældreområdet, men mangler den sidste inspiration til at kunne prioritere dem og søsætte ideerne. Derfor har kommunen valgt at være med i netværket.

- Vi har mange erfaringer, som vi gerne deler ud af og stor ledelsesopbakning. Vi har rigtig meget fokus på overgangen fra arbejdsliv til seniorliv og på WIPP 360, hvor vi har en virkelig høj svarprocent, siger hun.

WIPP 360 er et spørgeskema og en algoritme, der bruges til at opspore de sårbare og kronisk syge ældre borgere, der har allermest brug for en forebyggende indsats.

I Ishøj lå svarprocenten ved sidste spørgeskema-udsendelse på 70 procent, hvilket er højt sammenlignet med andre kommuner.

- Vi formoder, at den høje svarprocent skyldes, at børn i mange kulturer er vant til at hjælpe deres forældre med at tjekke e-Boks, forklarer Sanne Ørnholt Hartmann.

Vær med i netværk for ledere

Hun glæder sig over, at der i Ishøj Kommune er stor politisk opbakning til det forebyggende arbejde, og at kommunalbestyrelsen har godkendt, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med den opsøgende forebyggelse.

- Der vil være en opmærksomhed på at fokusere arbejdet mod sårbare borgere og borgere med forebyggelsespotentiale fremfor friske og raske ældre borgere, siger Sanne Ørnholt Hartmann, der også arbejder med at opbygge et netværk for ledere af de medarbejdere, der arbejder med den opsøgende forebyggelse.

- Jeg har sammen med Frederiksberg, Høje-Taastrup og Glostrup Kommune lavet et lille ledernetværk. Vi mødes over teams 3-5 gange årligt. Vi er næsten lige startet, så hvis andre er interesseret i at være med, kan de hive fat i mig, siger hun.

Teamleder Sanne Ørnsholt Hartmann glæder sig over, at Ishøj Kommune er med i mange projekter om forebygggelse og sundhedsfremme.

“Vi vil være open source”

Næste skridt for Ishøj Kommune er at styrke samarbejdet med hjemmeplejen, civilsamfundet og tilpasse indsatserne endnu mere til de forskellige behov, der er.

- Vi skal blive endnu bedre til at opspore de borgere, vi har svært ved at identificere. Det håber vi, at I kan hjælpe os med. Vi vil gerne lære af jer og med jer. Vi vil gerne være lidt mere open source. Vi skal ikke alle sammen finde den helt perfekte idé. Vi skal tage fra hinanden og lære af hinanden. Det er sådan, vi lykkes bedst, siger udviklingsterapeut Mark Christophersen henvendt til de andre otte kommuner i netværket.

Kort om netværket

Cirka 40 ledere og medarbejdere fra ni kommuner mødtes 15. april 2026 til første netværksmøde i København. De ni kommuner mødes til næste netværksmøde den 18. juni i Odense. Det er Fremfærd Sundhed og Ældre, der har inviteret ni kommuner med i udviklingsnetværket ”Forebyggelse på ældreområdet – kommunernes nye veje.” Netværket faciliteres af konsulenthuset Operate.