Madrejsehold: Måltidet er en kerneopgave - og alle kan være med

Det er ikke rocket science, når det gælder om at etablere måltidsfællesskaber, hvor borgeren er aktiv deltager. Faktisk er det de små greb, der har effekt.

- Det handler om at skabe overskuelige og hjemlige rammer, arbejde bevidst med bordopstilling og borddækning, sørge for at der er en hovedvært og medværter, og inddrage beboerne i værtskabet, så de også har opgaver som at dække bord og sende fade videre til sidemanden.

Det siger lektor ph.d. Lise Justesen fra Københavns Professionshøjskole, der sammen med kollegaen Gry Segoli, ligeledes lektor ved Københavns Professionshøjskole, har udgjort et såkaldt besøgsrejsehold.

Givet sparring til syv kommuner

Sammen har de det sidste halve år besøgt syv kommuner i forbindelse med projektet "Rehabilitering 2.0 - mad og måltider" og givet sparring til, hvordan ledere og medarbejdere på fx plejehjem kan etablere måltidsfællesskaber, der understøtter borgernes funktionsevne og trivsel.

Det har resulteret i inspirationsmaterialet “10 principper for det gode måltidsfællesskab”, der indeholder tips, cases og gode råd fra den kommunale praksis.

Bittesmå aktiviteter

Blandt de 10 principper er: “Understøt beboernes mulighed for at være aktive deltagere i måltidet”. “Start med de små måltidsindsatser og få succes med det.”

- Det er bittesmå aktiviteter, der skal i fokus. At være aktiv kan være noget så simpelt som at nikke, når der bliver skålet, sende et fad rundt eller være med til at vælge menuen, siger Gry Segoli, lektor ved Københavns Professionshøjskole.

Borgerens selvbestemmelse

Hun mener, måltidet er det ideelle sted at starte, hvis man vil arbejde med ældrelovens intentioner om helhedspleje, borgerens selvbestemmelse og samarbejde med civilsamfundet.

- Måltidet sker hver dag - tre gange om dagen, og det er nemt at spørge beboeren: Hvad er vigtigt for dig i forbindelse med måltidet? Og hvordan kan du bidrage aktivt? siger hun.

10 principper for det gode måltidsfællesskab

Måltidet kan noget særligt - ikke mindst for sårbare ældre. Få 10 principper udledt af praksis i syv kommuner.

Læs artiklen

Forskelligt fokus i kommunerne

De 10 principper er udledt af indsamlede cases i de syv deltagende kommuner. Hver case er analyseret med fokus på samspillet mellem borgernes forudsætninger, omgivelsernes betydning og måltidet som aktivitet, så det bliver tydeligt, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det kan omsættes lokalt.

Kommunerne har selv bestemt, om vægten i deres sparringsforløb med besøgsholdet skulle være på rehabilitering, kost, inddragelse af civilsamfundet eller det hele. For Lise Justesen er det interessant at se, hvor forskelligt kommunernes perspektiv har været.

- Nogle er optaget af samarbejdet med de frivillige og civilsamfundet, andre har fokus på struktur og rammer for hverdagsmåltidet bl.a. gennem at arbejde med måltidsværter, siger Lise Justesen.

Måltidsværter øger de ældres appetit

Systematisk brug af måltidsværter højner kvaliteten af måltidet og giver beboerne lyst til at spise mere, viser erfaringer fra tre plejehjem.

Læs artiklen

Masser af ledelse

For både Lise Justesen og Gry Segoli er det tydeligt, at det kræver masser af ledelse at øge deltagelsen og involveringen omkring måltidet. Det kræver dog også, at man folder rehabiliteringsbegrebet ud.

- Man er nødt til at se rehabilitering som noget, der ikke kun handler om genoptræning og fysisk funktionsevne men også om social funktionsevne og evnen til at kunne facilitere et fællesskab, siger Gry Segoli.

Mangler kompetencer

Og netop evnen til at kunne understøtte en gruppe og et fællesskab mellem mennesker er en udfordring for mange medarbejdere, påpeger de to forskere.

Det skyldes, at der generelt er mere fokus på individet og på plejen fremfor på fællesskabet.

- Men måltidet er socialt i sin grundlæggende form. Derfor er det vigtigt at have de kompetencer, der skal til for at kunne tage værtsskabet og understøtte en relation og en samtale, siger Lise Justesen, der de senere år har gennemført flere forskningsprojekter på plejehjem bl.a. “Operation Morgenduft” og “Vores madklub”.

Kan afhjælpe ensomhed

De viser alle, at beboere – både med og uden demens – kan inddrages i mad og måltider og derigennem genlære at være sociale, bidrage til fællesskabet, være værter ved et måltid og skabe relationer til hinanden og personalet.

- Det helt afgørende i forhold til ensomhed er derfor at kunne understøtte beboerne i forhold til sociale færdigheder, for sociale relationer og fællesskaber opstår ikke af sig selv, når man er skrøbelig, siger hun.

Det kræver træning at lykkes

KL og Ergoterapeutforeningen har haft projektledelsen på vegne af Fremfærd Sundhed & Ældre. Her er der glæde over, at projektet - og de 10 principper - sætter fokus på måltidet som et fælles fagligt ansvar og inviterer til små, afgrænsede madindsatser.

- Mad og måltider betyder rigtig meget for både borgere og pårørende. Derfor er det vigtigt, at der bliver taget ejerskab for måltidet, og at man lokalt arbejder eksperimenterende med det gode måltid på en rehabiliterende måde. Det er ikke nemt. Faktisk kræver det masser af træning at lykkes. Men forhåbentlig kan publikationen med principper og cases blive til stor inspiration, siger Ulla Garbøl, der er chefkonsulent i Ergoterapeutforeningen og projektleder på projektet.

Mad er mere end ernæring

For Christina Bendix, konsulent i KL og projektleder på projektet, har det været spændende at undersøge potentialet i mad og måltider - også i forhold til ældreloven.

- Mad og måltider er den ideelle arena for at kunne arbejde med flere dagsordener samtidig. Det gælder både ensomhed, rehabilitering og inddragelse af frivillige og civilsamfundet. Det viser også, at mad dækker langt mere end blot vores ernæringsbehov. Det handler også om sociale oplevelser, om livskvalitet og funktionsevne, siger hun.

Læs inspirationskatalog: 10 principper for det gode måltidsfællesskab

Hent katalog