Slut med Tarzan-kulturen: "Det skal jeg bare kunne klare"

Beredskab, psykisk førstehjælp, registrering af vold og trusler og risikovurdering.

Det er nogle af de ord og begreber, en lang række arbejdspladser og kommuner landet over er blevet præsenteret for og har arbejdet med det seneste års tid i netværket "Sammen mod vold, trusler og chikane”.

“Alle har fået erfaringer og inspiration”

Den 1. oktober mødtes 24 kommuner fra Vestdanmark for fjerde og sidste gang til netværksmøde i Aarhus for at dele de erfaringer, de har fået ved at deltage i netværket.

- Alle har haft indsatser på forskellige niveauer. Nogle har lavet noget stort, andre har lavet noget småt, men alle har fået erfaringer og inspiration, fastslog Nina Roth fra KL, der sammen med Forhandlingsfællesskabet står bag den landsdækkende indsats "Sammen mod vold, trusler og chikane”.

Prøvehandling med app i Haderslev

I Haderslev Kommune, der er én af de deltagende kommuner, er de optaget af at opnå bedre registrering af vold og trusler og er blevet inspireret af de andre deltagende kommune ift. at kunne gøre selve registreringen lettere.

- Det er generelt en tung arbejdsgang at registrere, hvad vi kalder ‘uacceptabel adfærd’. Så bliver det først i morgen, og så får man aldrig gjort det, siger Anna-Pia Højlund, der er børnehaveklasseleder og TR på Bregnbjergskolen i Haderslev Kommune.

Kommunen er derfor i gang med en prøvehandling med en app-løsning på en skole, hvor medarbejderne selv kan registrere hændelserne.

App-løsning tager tid at implementere

Christina Ravnholdt Lode, arbejdsmiljøkonsulent i Haderslev Kommune, fortæller, at prøvehandlingen på skolen gik i gang i januar, og at de ikke har kunnet drage nogle erfaringer endnu.

- Der er mange aktører, der skal inddrages og mange spørgsmål, der skal adresses i sådan en prøvehandling. Et er at indkøbe en ny løsning, men det skal også kunne tale sammen med vores øvrige systemer, opfylde krav til GDPR, overvejelser om antal licencer, inden vi faktisk kan påbegynde at registrere via en app, sige hun.

Øget fokus giver flere registreringer

Kommunen mærker dog allerede nu effekten af et øget fokus på registreringer, også selvom app’en endnu ikke er implementeret.

Og det er godt, for der er generelt tale om en underregistrering af hændelser på fx skoler og bosteder, siger de to.

- Øget fokus har skabt øget registrering. Det hjælper at snakke om, hvad uacceptabel adfærd er, og at det stadig er vold, hvis en seks-årig dreng i en specialklasse bider eller kradser en lærer, selvom vi godt kan forstå adfærden, siger Anna-Pia Højlund.

KLIPS-model inspirerer Haderslev

Haderslev Kommune er også optaget af, hvordan man kan udbrede psykisk førstehjælp i organisationen. Her henter de inspiration i Vejle Kommunes model for psykisk førstehjælp på arbejdspladsen, den såkaldte KLIPS-model.

- Vi har en masse indsatser på det individuelle beredskab, men vi mangler værktøjer i forhold til, hvordan vi hjælper hinanden med psykisk førstehjælp som gruppe og som arbejdsplads, siger arbejdsmiljøkonsulent Christina Ravnholdt Lode.

App giver flere registreringer i Jammerbugt

Længere nordpå, i Jammerbugt Kommune, har de også et system til registrering af vold, trusler og chikane. Systemet hedder SafetyNet og kan benyttes af alle kommunens medarbejdere.

Når en medarbejder registrerer en hændelse, får lederen en notifikation i sin mail. Det er så op til arbejdsmiljøgruppen at handle på arbejdspladsens registreringer.

Indførelsen af systemet har givet flere registreringer og vigtige data, som arbejdsmiljøgrupperne kan kigge på, forklarer HR-konsulent Rikke Eriksen.

- Siden lanceringen af SafetyNet i oktober 2023 er der gjort betydelige fremskridt, men der er fortsat enkelte udfordringer, som skal løses. På skoleområdet oplever nogle brugere stadig tekniske problemer med login, og der arbejdes samtidig målrettet med at understøtte den organisatoriske forankring og anvendelsen af systemet, siger hun.

Vigtigt at tale om registreringspraksis

En af udfordringerne handler også om registreringskulturen og den fælles forståelse af, hvornår en hændelse skal registreres.

Der kan være forskellige opfattelser af, om registrering skal ske ud fra den enkelte medarbejders oplevelse og påvirkning af hændelsen eller ud fra mere objektive og ensartede kriterier.

En barriere for registrering af vold, trusler og chikane er derfor den såkaldte Tarzan-kultur, hvor nogle medarbejdere tænker: “Det skal jeg bare stå imod”, mens andre medarbejdere konkluderer: ”Hvis jeg skal stå imod dét, så kan jeg ikke arbejde her.”

- Derfor skal vi tale ind i fagligheden. Fokus bør ikke være på, hvor meget den enkelte kan eller bør tåle, men på at skabe et bedre grundlag for forebyggelse, læring og et tryggere arbejdsmiljø for alle, siger Rikke Eriksen.

Nyopstartet enhed i Kerteminde

I Kerteminde Kommune har netværket bidraget til at sammentømre den relativt nyopstartede enhed SAB, der dækker både socialområdet, arbejdsmarkedet og borgerservice.

- Vi kunne høre at vold, trusler og chikane fyldte meget, men vi vidste ikke hvor meget. Derfor ville vi undersøge det med data og give plads til snakken på personalemøderne, siger Dorthe Vestergaard, der er AMR i ungeindsatsen, som er en del af den nyopstartede enhed.

Inspireret af helhedsmodel

Hun og de andre i den styregruppe, der blev udpeget af FMU og har repræsentanter fra alle afdelinger, har været meget inspireret af den helhedsmodel, som hele netværksforløbet er bygget op omkring, og som handler om at gå fra strategi og handling i praksis.

Helhedsmodellen: Vold, trusler og chikane forebygges ikke med ét værktøj

Kom hele vejen rundt om forebyggelse, håndtering og læring af voldsomme episoder med denne model.

Læs artiklen

- Vi har kigget rigtig meget på de indberetninger, der kommer inden i SafetyNet for at se, om der er mønstre for de enkelte afdelinger. Det har givet et billede af, at det er meget forskelligt hvor meget, der bliver indberettet, siger hun.

Tarzan-kulturen eksisterer også i Kerteminde. Derfor indberetter nogle “rigtig meget” mens andre “finder sig i, at der er sådan, det er”.

- Så vi erkendte hurtigt, at vi skal skabe et fælles sprog for at komme videre, siger Dorthe Vestergaard.

Rundt til alle personalemøder

Det resulterede i, at arbejdsgruppen har været rundt på alle personalemøder og facilitere diskussioner.

- Vi fik en halv til en hel time på hvert møde til at diskutere: Hvornår er det, I oplever vold, trusler og chikane i jeres arbejde. Vi har udarbejdet materiale, som vi sendte rundt inden mødet, siger Dorthe Vestergaard.

Hun har erfaret, at arbejdsmiljøarbejde tager tid.

- Vi startede i april, og vi mangler stadigvæk data fra nogle områder. Men sådan må det være. Vi vil hellere vente end at undvære vigtig viden, siger Dorthe Vestergaard.

Med på årlig arbejdsmiljødag

Næste skridt er at lave et metodekatalog på baggrund af det data, der kommer ind. Samtidig kommer Human House og holder oplæg på den årlige arbejdsmiljødag, der finder sted i næste uge, hvor alle de lokale arbejdsmiljøgrupper deltager.

- Tit starter ting oppefra i HovedMED, men her bliver det masseret ind nedefra. Samtidig viser reaktionerne fra personalemøderne, at folk er glade for at få lov at sætte ord på: “Hvad er det, jeg nogle gange oplever i min hverdag”, siger Dorthe Vestergaard.

Hun synes, det er afgørende at lyse på arbejdsmiljøet i kommunerne og få en forståelse af, at arbejdsmiljø ikke er et add-on men en fuldstændig integreret del af kerneopgaven.

- Det tager tid og ressourcer, men heldigvis er der mange gode, gratis tilbud som fx dette netværk og SPARKs netværk om psykologisk tryghed. Vi skal bare have fortalt vores kolleger om det, siger hun.