1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Se webinar: Inklusion af medarbejdere med særlige sårbarheder
Inklusion

PROJEKT

Inklusion på arbejdspladserne

2 min læsetid

Se webinar: Inklusion af medarbejdere med særlige sårbarheder

Bliv klogere på, hvordan arbejdspladser kan lykkes med at inkludere medarbejdere med særlige sårbarheder – uden at gå på kompromis med fagligheden.

Video kan ikke afspilles

For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Åben video
Læs mere om cookies
Se hele webinaret
Sine Molbæk-Steensig
Sine Molbæk-Steensig

Flere kommunale og regionale arbejdspladser arbejder i dag med, hvordan de kan skabe plads til medarbejdere med særlige sårbarheder – og samtidig sikre trivsel, stabilitet og høj faglig kvalitet.

Der er brug for højt kvalificerede medarbejdere, men mange arbejdspladser oplever usikkerhed og tvivl, når det gælder rekruttering, inklusion og fastholdelse af medarbejdere med psykiske eller fysiske sårbarheder.

Dette webinar stiller skarpt på, hvordan små, præcise greb kan gøre en stor forskel – både i rekruttering, onboarding og den daglige ledelse.

Du får viden og konkrete erfaringer fra kommunale og regionale arbejdspladser, der er lykkes med inklusion i praksis. Med afsæt i cases, forskning og værktøjer bliver der stillet skarpt på lederens og hele arbejdspladsens afgørende rolle.

Webinaret er relevant for ledere og medarbejdere, der står med konkrete inklusionsdilemmaer i hverdagen, ønsker fælles sprog og retning for inklusion på arbejdspladsen og vil styrke arbejdsmiljø, stabilitet og fastholdelse uden at sænke kravene.

På webinaret får du

  • Viden om og cases på, hvordan inklusion af akademiske medarbejdere med særlige sårbarheder kan lykkes i praksis
  • Indsigt i, hvorfor og hvornår inklusion kan blive en ledelsesmæssig udfordring
  • Konkrete værktøjer til at styrke inklusion i rekruttering, onboarding og hverdagsledelse

Webinaret tager afsæt i det fælles projekt Inklusion på arbejdspladserne mellem KL, Danske Regioner og Akademikerne, som har til formål at understøtte kommunale og regionale arbejdspladser i arbejdet med at tiltrække, inkludere og fastholde akademiske medarbejdere med særlige sårbarheder og udfordringer. Projektet er gennemført som led i OK24-aftalerne og bygger på cases, ekspertviden og konkrete erfaringer fra praksis – med videnshuset Cabi som ekstern leverandør.

Publikation: Inklusion af akademikere i kommuner og regioner - en casesamling

Publikation: Inklusion af akademikere i kommuner og regioner - en casesamling

Vil du have alle cases om inklusion samlet?

Læs artiklen
værktøjskasse

Gode værktøjer til inklusion på arbejdspladsen

Bliv bedre til at lede medarbejdere med særlige sårbarheder med 5 gode værktøjer.

Læs artiklen