1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Gode værktøjer til inklusion på arbejdspladsen
Inklusion

PROJEKT

Inklusion på arbejdspladserne

0 min læsetid

Gode værktøjer til inklusion på arbejdspladsen

Få 5 gode værktøjer og blive mere konkrete i arbejdet med inklusion på arbejdspladsen.

værktøj
VPT
VPT

Værktøj # 1 Bliv klogere på din medarbejders præferencer

Værktøjet kan bruges i en indledende samtale for sammen at afklare, hvordan din nye medarbejder bedst kan udføre sit arbejde.

Det kan med fordel bruges igen fx ved en tremånederssamtale, så I sammen kan finde ud af, om noget har ændret sig, og om I skal justere på rammer og aftaler.

Ved hjælp af værktøjet angiver medarbejderen sine præferencer på en skala fra 1 til 5, og I gennemgår det sammen som udgangspunkt for dialog.

Hent værktøjet hos Cabi

Værktøj #2 Følg løbende op på din medarbejders trivsel

Formår man som virksomhed at indrette sin arbejdsplads, sin ledelsesstil og sit arbejdsmiljø, så alle – også neurodivergente medarbejdere – kan udfolde deres potentiale og skabe værdi, er der store fordele at hente.

Som leder må du være nysgerrig og løbende følge op på din medarbejders trivsel i hverdagen. Når en medarbejder er motiveret, er der større sandsynlighed for, at vedkommende også trives.

Særligt når du følger op med neurodivergente medarbejdere, er det vigtigt at være meget konkret – både for at sikre retvisende svar og for at afklare, at I har forstået aftalerne ens.

Brug dette skema i samtaler i forbindelse med den løbende opfølgning med din medarbejder. Så kan I sammen få et overblik over medarbejderens styrker, potentiale og motivation, og hvordan det bedst bringes i spil i arbejdsopgaverne. Giv gerne medarbejderen skemaet forud for samtalen, så vedkommende kan forberede sig.

Hent værktøjet hos Cabi

Værktøj #3 Stil skarpe spørgsmål ved opgaveoverlevering

Nogle medarbejdere kan have brug for at få overleveret en opgave ekstremt konkret for at kunne løse den i en tilfredsstillende kvalitet – især hvis der er tale om en neurodivergent medarbejder. De 10 H’er hjælper jer på vej.

Hent værktøjet hos Cabi

Værktøj #4 Mixerpulten - til brug ved samtaler

Når en medarbejder er udfordret fysisk eller på sin mentale trivsel, kan det være godt at visualisere tingene, når man sidder sammen, for på den måde at skabe konkrete rammer og aftaler, ud fra en drøftelse der er baseret på realiteter.

Mixerpultens formål er at skabe dialog og refleksion, så der kommer balance i mellem opgaver, tid og ansvarlighed i en periode, hvor der er brug for justeringer for at tilgodese mistrivsel eller fysiske udfordringer.

Hent værktøjet hos Cabi

Værktøj #5 Proriteringsskema

Prioriteringsskemaet er et særligt godt redskab i samtaler, hvor medarbejderen oplever fysisk eller psykisk belastning, som kan føre til delvis sygemelding - inden medarbejderen bliver fuldt sygemeldt.

Skemaet kan også bruges ved delvis raskmelding, når medarbejderen skal vende tilbage efter fuld sygemelding.

Hent værktøjet hos Cabi