SOSU-hjælper, pedel og kostfaglig – alle bliver løftet i flok

Uanset om man har en demenssygdom eller ej, så har man brug for at blive set på med individuelle briller og som et helt menneske.

Det fortæller Marlene Schaap-Kristensen, som er konsulent i Sekretariat for Social Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune.

- Vi ønsker, at borgeren hele vejen rundt bliver mødt af en personcentreret tilgang. Derfor er det vigtigt, at alle medarbejdere, der har med borgerne at gøre, taler ud fra det samme faglige grundlag, siger hun.

Det er baggrunden for, at de i Mariagerfjord Kommune satser stort på at klæde alle medarbejdere på ældreområdet på til at kunne løse de krav og opgaver, som følger med den nye ældrelov og indførelsen af helhedsplejen.

Hvad er helhedsplejen?

Helhedsplejen er et sammenhængende pleje- og omsorgsforløb, der omfatter personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning, tilpasset den enkeltes samlede livssituation. Formålet er at støtte ældre til at bevare deres selvstændighed og livskvalitet - med fokus på deres egne ressourcer og et rehabiliterende og forebyggende sigte.

Bred inddragelse fra start

I første del af 2025 blev både medarbejdere og ledere på ældreområdet inddraget bredt i en række arbejdsgrupper med fokus på at gøre kommunen klar til den nye ældrelov, som trådte i kraft 1. juli 2025.

I den proces blev det tydeligt, at der var behov for, at medarbejderne fik et fælles fagligt grundlag og et fælles ståsted.

Og svaret på dét behov blev en beslutning om at gennemføre et kompetenceløft inden for demens i form af et Arbejdsmarkeds (AMU)-modul over tre dage til samtlige medarbejdere på kommunens plejehjem.

- Det her er ikke noget, som direktionen eller ledelsen har trukket ned over hovedet på medarbejderne. Kompetenceløftet er opstået i den involverede proces frem mod implementering af ældreloven - og de tillidsvalgte har været med hele vejen.

Konsulent Marlene Schaap-Kristensen

Alle er en del af borgerens liv

Det er ikke kun plejepersonalet, som er afsted på uddannelse. Kostfagligt og teknisk personale deltager på lige fod i opkvalificeringen.

Og det er der en rigtig god grund til, forklarer Rikke Lyck Valentin, som er praksisnær implementeringsmedarbejder på Ældreloven i Mariagerfjord Kommune.

Sammen med Marlene Schaap-Kristensen er hun tovholder for det store kompetenceløft, som også omfatter de faste tværfaglige teams (hjemmeplejen, sygeplejen, myndighed og terapeuter).

- Både de tekniske medarbejdere og personalet i køkkenet er en stor del af borgerens liv. Så der er brug for en fælles forståelse af, hvordan vi møder borgeren. Det nytter fx ikke, at pedellen ikke ved, at vi har den her borger, som er enorm lydsensitiv, og man derfor lige skal overveje, hvordan man går ind til ham, siger hun.

Vi skal have fælles viden om, hvordan vi møder beboerne

Nikolaj, Charlotte og Nicla har forskellige fagligheder, men opkvalificeres sammen for at styrke omsorgen for beboerne.

Læs artiklen

Fremmer følelsen af fællesskab

Marlene Schaap-Kristensen understreger, at ambitionen bag kompetenceløftet er at få opbygget kompetencerne i fællesskab - fremfor at sende en eller to medarbejdere fra hvert plejehjem af sted på kursus, som så efterfølgende skal stå for at dele deres nye viden på arbejdspladsen.

- Her kommer alle afsted, og alle hører det samme. Det gør, at man får en fællesskabsfølelse. Og det gør også, at vi sikrer os, at der er kræfter ude på plejehjemmene til at understøtte implementeringen af helhedsplejen, siger hun.

Helt tæt på praksis

På AMU-modulet bliver medarbejderne derfor klædt på med basisviden i personcentreret omsorg og demens – med afsæt i redskaber udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.

Det faglige indhold på AMU-modulet er blevet planlagt i tæt samarbejde med SOSU Nord.

Ønsket er nemlig, at kompetenceudviklingen skal være så praksisnær som overhovedet muligt.

Derfor har skolens underviserne været nysgerrige på, hvordan praksis helt konkret ser ud på plejehjem i Mariagerfjord Kommune.

- De har fx været ude på vores specialplejehjem for borgere med demenssygdomme for at observere, hvordan de her afholder beboerkonferencer. Der er nemlig en model, vi gerne vil udbrede til alle vores plejehjem i fremtiden, og de værktøjer, de bruger her, bliver trukket ind i undervisningen siger Rikke Lyck Valentin.

Teori og afprøvning

700 medarbejdere har taget hul på deres første undervisningsgang, og to undervisningsdage venter efter sommerferien.

Desuden har kommunen tilkøbt et besøg i en demensindrettet simulerings-lejlighed, hvor medarbejderne kan opleve en hverdag med en dement borgers briller på.

- Vi tror, at kombinationen af teoretisk viden og dét at afprøve noget på egen krop, giver noget ekstra til forståelsen af demenssygdomme, siger implementeringsmedarbejder Rikke Lyck Valentin.

Tilskud fra Den kommunale komptencefond

De to tovholdere bag det ambitiøse kompetenceløft lægger ikke skjul på, at det har krævet masser af tid og administrative kræfter at sende så mange medarbejdere afsted på uddannelse.

Der skal både planlægges og ansøges om midler i stor stil.

Midlerne til kompetenceløftet kommer bl.a. fra Den Kommunale Kompetencefonds pulje med vikardækning til kompetenceudvikling for SOSU-hjælpere bl.a. inden for demens.

Tre social- og sundhedshjælpere foran kameraet

Ny pulje med vikardækning til kompetenceudvikling for SOSU-hjælpere

Få viden om muligheder for særligt tilskud til AMU- eller akademimoduler indenfor demens, relationskompetencer og velfærdsteknologi.

Læs artiklen

Sådan er kompetenceløftet finansieret

Tilskud fra Den kommunale kompetencefonds pulje med vikardækning til kompetenceudvikling af social- og sundhedshjælpere
Kompetenceudvikling og Implementeringsstøtte til helhedspleje/ KL og Ældreministeriet
Tilskud fra det kommunale budget

Stor støtte fra Den opsøgende indsats

I ansøgningsprocessen til kompetencefonden har Den opsøgende indsats været til stor hjælp, fortæller Marlene Schaap-Kristensen.

- De har rådgivet om, hvordan ansøgningsskemaerne skulle udfyldes korrekt, og vi har været i kontakt med dem løbende for at sikre os, at vi var på rette spor.

- Takket være den pingpong, vi har haft med konsulenten fra Den opsøgende indsats, har vi fra centralt hold været i stand til at støtte godt om plejehjemslederne, så ansøgningsprocessen har kunnet køre forholdsvist gnidningsfrit, siger hun.