Psykisk førstehjælp: Glem krisepsykologen og vis medmenneskelig omsorg

Voldsomme hændelser kan sjældent helt undgås på arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav.

Derfor er det nødvendigt at kigge på, hvordan man kan hjælpe en medarbejder, der har været udsat for en traumatisk hændelse på arbejdspladsen.

Psykisk førstehjælp er for alle

I første omgang skal der sættes ind med psykisk førstehjælp, så kollegaen føler sig set, hjulpet og ikke overladt til sig selv, lyder det fra Bent Schultz, der er erhvervspsykolog og seniorkonsulent i Human House.

- Psykisk førstehjælp er ikke behandling eller terapi. Det er medmenneskelig omsorg kollega til kollega, og det er noget, vi alle skal kunne, siger han.

Hold om og hold kæft

Han understreger, at der sjældent er brug for en krisepsykolog i den akutte fase, men derimod en kollega eller leder, der tør tage kontakt til den kriseramte, spørge ind til hændelsen, vise omsorg og holde om uden selv at give gode råd.

- Alt for mange overtænker situationen og er bange for at gøre noget forkert og hælder derfor til straks at skaffe professionel hjælp i stedet for at selv at træde til. Faktisk er det svært at gøre noget forket, og det er altid bedre at tage ansvar og drage omsorg, end det er at gøre ingenting, siger Bent Schultz.

Brug 10 minutter på et personalemøde

Som psykolog bliver han nogle gange bedt om at holde kurser i psykisk førstehjælp.

Så siger han ofte: Lad være med at bruge halve eller hele dage på det, for så går vi ind i folks frygt for at gøre noget forkert. Gør det kort, gør det gerne selv og brug evt. de gode materialer, der finder derude bl.a. fra BFA.

- Man kan komme langt ved at bruge 10 minutter på et personalemøde. Det vigtigste er at afklare: Hvad mener vi, når vi siger, at alle skal kunne give psykisk førstehjælp, siger han.

Få guide om psykisk førstehjælp

BFA har udgivet en guide, der beskriver, hvordan man udøver psykisk førstehjælp. Guiden består af 5 trin:

1. Stop truslen sammen!
2. Bemærk anderledes adfærd
3. Den indledende kontakt
4. Vær lyttende og modvirk dramatisering ved at spørge til fakta
5. Lav aftaler

Find materialet her

De fleste kommer sig over hændelser

Ifølge Bent Schultz er det vigtigt at huske på, at de fleste mennesker kommer sig efter en traumatisk hændelse uden specialiseret hjælp.

- De fleste, der bliver udsat for vold eller trusler på arbejdspladsen, kommer sig i løbet af en lille uges tid efter hændelsen. I nogle tilfælde kan man slet ikke se eller mærke på den ramte, at han eller hun har været udsat for chikane, trusler og overfald, siger Bent Schultz.

Derfor skal vi lære at skelne mellem almindelige reaktioner og komplicerede reaktioner, understreger han.

- Det er kun dem, der ikke reagerer med det forventelige, og hvor det ikke går over indenfor cirka en uge, vi skal have fokus på, siger Bent Schultz.

Fra choktilstand til undgåelse

For at kunne kende forskel på en almindelig og en kompliceret reaktion skal vi have viden om de fem faser, der typisk udspiller sig efter en voldsom hændelse: Chokket, efterreaktioner, kroppen, sanseindtryk og undgåelse.

I den første fase befinder man sig i en choktilstand. Det hele føles uvirkeligt, som om man er med i en film i slowmotion. Mange beskriver det som at være i en glasklokke.

Når chokket har lagt sig, kommer efterreaktionerne. De varer typisk nogle dage, og de fleste vil opleve, at de langsomt får det bedre inden for den første uge efter hændelsen.

Kroppen reagerer også på det, der er sket. Man kan få pludselig hjertebanken, føle en uforklarlig uro i kroppen og have svært ved at sove. Det er også almindeligt, at bestemte lyde, lugte, fornemmelser eller billeder fra hændelsen bliver ved med at dukke op.

Endelig kan hændelsen føre til voldsomme følelser og angstanfald, og man begynder at beskytte sig og undgå ting, der minder om hændelsen – stedet, hvor det skete eller personer, som var til stede.

Handler det stadig om det, der skete?

Denne form for undgåelse kan være farlig, fordi man mister sin faglige selvtillid og undgår situationer, hvor der kan være konflikter og krav.

- Derfor er det vigtigt at søge profession hjælp, hvis man bliver handlingslammet eller ofte overvældes af tanker og følelser. Her har ledelsen og kollegerne en opgave i at spørge ind til, hvordan det går og fx spørge: “Handler det stadig om det, der skete for en måned siden?” understreger Bent Schultz.

Undgå elevatoreffekt

Ifølge Bent Schultz reagerer folk meget forskelligt på voldsomme hændelser.

For én kan hændelsen være dråben, der får bægeret til at flyde over. For en anden kan en ligende hændelse være ubehagelig men dog noget, man relativt hurtigt ryster af sig.

Derfor er det vigtigt at opbygge en kultur med høj psykologisk tryghed og god kollegastøtte, hvor man snakker om tingene, når de opstår.

- Vi kan tro, at det at kalde en krisepsykolog ind løser alle problemer. Men ved at udlicitere omsorgen til en ekstern psykolog, kan der opstå en elevatoreffekt, hvor medarbejderen nok oplever, at de får hurtig hjælp, men at hjælpen forsvinder fra den ene dag til den anden, og at der ikke er et system, der griber dem, siger han.

Det vigtigste er fællesskabet

Bent Schultz er i sit arbejde inspireret af Rikke Høgsteds Hjælpepyramide, der viser, hvordan støtte bør gives i en bestemt rækkefølge – fra de mest grundlæggende og nære former for hjælp til de mest specialiserede.

Øverst i pyramiden er individuel krisehjælp, mens hjælp til selvhjælp og kollegastøtte er nederst. Midt i pyramiden ligger psykisk førstehjælp. Og det giver mening, siger Bent Schultz.

- Pyramiden understreger, at professionel psykologhjælp ikke er det første skridt; det vigtigste er fællesskab, kollegastøtte og nærvær, og at man er klædt på til opgaven og ved, hvad man kan blive udsat for, siger han.

Defusing giver forståelse

Der kan dog være tilfælde, hvor kollegial støtte og psykisk førstehjælp ikke rækker. Her kan defusing og debriefing være et alternativ til individuel psykologhjælp.

Defusing er en delvist struktureret aflastningssamtale, som finder sted umiddelbart efter en alvorlig hændelse. Her drøftes episoden med de kolleger, der var tilstede og involveret i episoden.

- Defusing handler om at indkalde dem, der føler sig berørt af hændelsengerne og få drøftet forløbet igennem, så medarbejderne ikke går hjem med en masse fortællinger og fantasier om, hvad der skete, siger Bent Schultz.

Debriefing ledet af psykolog

En anden metode er debriefing, der typisk foregår få dage efter den voldsomme hændelsen.

Ved debriefing samler man også den gruppe medarbejdere, der har været involveret, men til forskel fra defusing, hvor en intern leder eller konsulent typisk faciliterer, ledes debriefingen af en person, der er uddannet til det og har erfaring med krisehåndtering.

Deltagernes tanker, følelser og reaktioner tales igennem, for at de sammen kan bearbejde hændelsen og skabe både en fælles og individuel forståelse af hændelsen, herunder egne og andres reaktioner.

Baggrunden for denne artikel

Denne artikel bygger på et oplæg, som Bent Schultz fra Human House holdt for kommuner i netværket 'Sammen mod Vold, trusler og chikane' den 1. juni. 2026 i KL Huset i København.

Her var repræsentanter fra 16 kommuner fra Østdanmark samlet for at blive klogere på en mere helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane, herunder digital chikane.