
PROJEKT
Den Kommunale Kompetencefond
2 min læsetid
Ny mulighed: Styrket faglig udvikling med støtte til vikardækning
Nu kan ansatte på overenskomst mellem FOA og KL få støtte til vikardækning i Den Kommunale Kompetencefond ved særligt udvalgte kurser.

Den Kommunale Kompetencefond lancerer nu en ny tilskudsmulighed, hvor ansøgere kan få støtte til vikarudgifter/lønrefusion indenfor en række udvalgte temaer.
Puljen åbner onsdag den 23. september 2026.
Det gives også støtte til kursusgebyr, transportudgifter og materialeudgifter. (Ved deltagelse i AMU-kursus kan man ikke få tilskud til transport, da denne er dækket af VEU-godtgørelse)
Tilskuddet gælder for ansatte på overenskomst mellem FOA og KL, som deltager i udvalgte AMU-akademi- og diplomkurser inden for særligt relevante faglige temaer.
Nye krav kræver nye kompetencer
Muligheden for vikardækning er etableret for at styrke medarbejdernes faglige kompetencer på områder, hvor kommunerne står over for nye krav og opgaver – herunder temaer, der understøtter aktuelle reformer og udviklingen af den kommunale velfærd.
For medarbejderne betyder det tydeligere udviklingsmuligheder, samtidig med at muligheden for vikardækning/lønrefusion gør det lettere for arbejdspladserne at undvære de medarbejdere, der er på kursus.
For mange ledere kan det være en udfordring at danne sig et overblik over, hvilke efter- og videreuddannelsesmuligheder der kan understøtte arbejdspladsens aktuelle kompetencebehov. Og for medarbejderne, kan det være svært at se, hvilke oplagte udviklingsmuligheder der er indenfor faget.
Det skal være let at finde relevant efteruddannelse
Derfor peger parterne på en række konkrete AMU-kurser samt akademi- og diplomkurser inden for udvalgte faglige temaer, som er særligt relevante på de enkelte faglige områder, og som kan understøtte de reformer, nye opgaver og stigende krav til kompetencer, som præger de kommunale arbejdspladser.
Formålet er at gøre det lettere at finde relevant efteruddannelse og skabe et godt udgangspunkt for dialogen mellem ledere og medarbejderne om kompetenceudvikling.
Temaer, der giver mulighed for vikardækning
Se liste over de særligt udvalgte faglige temaer, der er mulighed for at søge vikardækning til.
Indsæt download-knap: Download positivliste
Få støtte, vejledning og svar på spørgsmål
Har du brug for støtte og vejledning til at planlægge et uddannelsesforløb for dine medarbejdere, kan du kontakte Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling.

Har I brug for hjælp? Så tag fat i os
Her kan du møde teamet bag Den opsøgende indsats for uddannelse & kompetenceudvikling og læse mere om, hvilken hjælp vi tilbyder.
Læs artiklenHar du spørgsmål til Den Kommunale Kompetencefond og konkrete støttemuligheder, kan du kontakte fondssekretær Malene Aahøj på mala@kl.dk







