
PROJEKT
Faglig udvikling er tiden værd
1 min læsetid
Dialogspørgsmål om faglig udvikling
Når I tager dialogen om faglig udvikling, så skal det handle om medarbejderen og hverdagens opgaver - ikke om kurser.



I stedet for at tale om ‘læring’, ‘kurser’ og ‘kompetencer’ kan samtalen handle om medarbejderens egen udvikling i samspil med de opgaver, medarbejderen sidder med til daglig.
I listen her finder I inspiration til spørgsmål, I kan stille, når I vil åbne dialogen om faglig udvikling.
Både spørgsmål, der kan afdække, hvor den enkelte står henne lige nu – og hvilke barrierer I evt. kan arbejde på at finde løsninger på i fællesskab.
Spørgsmål til dialog om faglig udvikling
- Hvilke opgaver/situationer giver dig mest faglig stolthed?
- Hvordan kan vi bygge videre på det?
- Er der noget i dine opgaver, der kunne blive lettere eller mere tilfredsstillende, hvis du fik nye små greb eller indsigter?
- Er der noget, du er nysgerrig på – stort eller småt – som vi kan give dig mulighed for at blive klogere på?
- Hvilke styrker vil du gerne dyrke endnu mere?
- Er der noget, der bekymrer dig/holder dig tilbage ift. at deltage i [indsæt kursus/uddannelse]?
- Hvad skal der til for, at du har lyst til at kaste dig ud i [indsæt kursus/uddannelse]?
- Hvordan kan vi tilrettelægge et forløb, der er mest muligt meningsfuldt for dig og dine opgaver?
Hent inspirationsmaterialet Tiden værd:

5 anbefalinger til kompetenceudvikling
Vis, at det er tiden værd at udvikle sig fagligt. Her er 5 anbefalinger til kompetenceudvikling.
Læs artiklen
Faglig udvikling er tiden værd - tag dialogen
Se Charlie, Sussy, Marlene og Dennis fortælle om deres erfaringer med faglig udvikling, og lad filmen inspirere jer til jeres egen dialog.
Læs artiklenSøg rådgivning og støtte til kompetenceudvikling

Den Kommunale Kompetencefond
Formålet med Den kommunale kompetencefond er at fremme og understøtte kommunernes kompetenceudviklingsindsats, at styrke medarbejdernes kompetencer og understøtte kvaliteten i den kommunale opgaveløsning. Den kommunale kompetencefond giver kommunalt ansatte mulighed for at søge støtte til kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Du kan få op til 30.000 kr. om året (50.000 kr. for masteruddannelser) med 80% finansiering fra fonden.

Uddannelse og kompetenceudvikling
Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling rådgiver og vejleder om rammer og økonomiske muligheder for efteruddannelse af medarbejdere på kommunale arbejdspladser. Vi arbejder strategisk og inddrager hele arbejdspladsen. Ved at hjælpe ledere og medarbejdere i kommunerne med viden og rådgivning kan de kommunale medarbejdere få de rigtige kompetencer til at løse opgaverne til gavn for borgerne og for medarbejderne selv.

