10 principper for det gode måltidsfællesskab

”Rehabilitering – mad og måltider” - et projekt under Fremfærd Sundhed & Ældre - har udviklet 10 principper, som angiver en retning for arbejdet med at etablere måltidsfællesskaber i ældreplejen, hvor borgeren er aktiv deltager.

De 10 principper er samlet i et inspirationskatalog udarbejdet af lektor Gry Segoli og lektor ph.d. Lise Justesen fra Københavns Professionshøjskole.

Hvert princip ledsages af case

Til hver princip hører en case, en beskrivelse af muligheder/begrænsninger, tips og råd til, hvad andre gør.

Hver case er analyseret med fokus på samspillet mellem borgernes forudsætninger, omgivelsernes betydning og måltidet som aktivitet, så det bliver tydeligt hvad der virker, hvorfor det virker, og hvordan det kan omsættes lokalt.

Læs inspirationskatalog: 10 principper for det gode måltidsfællesskab

Hent katalog

Ældre udfordres fysisk og kognitivt

Mad og måltider er en essentiel del af ældres hverdagsliv. Et stærkt måltidsfællesskab understøtter ældres livskvalitet, selvudfoldelse og identitet. Men for mange ældre kan det være en udfordring at deltage aktivt i måltidet på grund af fysisk eller kognitiv svækkelse, dysfagi eller dårlig tandstatus.

For at styrke måltidet og gøre det til en del af den rehabiliterende indsats har Fremfærd Sundhed & Ældre gennemført projektet ”Rehabilitering – mad og måltider”.

Erfaringer fra syv kommuner

I sidste del af projektet har syv kommuner haft besøg af et besøgsrejsehold, der har inspireret ledere og medarbejdere til at udvikle lokale mad- og måltidsfællesskaber.

Undervejs har kommunerne arbejdet med indsatser og afprøvninger i egen praksis. Det er disse afprøvninger, der danner baggrund for inspirationsmaterialet og de 10 principper.

Lektor Gry Segoli og lektor ph.d. Lise Justesen fra Københavns Professionshøjskole har udgjort besøgsrejseholdet.

Madrejsehold: Måltidet er en kerneopgave - og alle kan være med

To eksperter har på baggrund af besøg i syv kommuner udviklet en række principper, der kan styrke mad- og måltidsfællesskaber hos ældre og sårbare borgere.

Læs artiklen

Princip 1: Skab overskuelige og hjemlige måltidsrammer

Et plejehjem oplevede, at spisestuen manglede hjemlighed. Medarbejderne besluttede derfor at arbejde målrettet med rummet omkring måltidet. De arbejdede med lys og servietter og kontaktede en lokal genbrugsbutik for at finde service, der kan give borddækningen et hjemligt præg. Ved at arbejde med en hjemlig spisestue oplevede personalet en stemning, der mindede beboerne om hverdagslivet i deres egne hjem. De små ændringer gav rummet et blødere udtryk og gjorde måltidet mere indbydende. Medarbejderne oplevede, at beboerne i højere grad kommenterede borddækningen og deltog i små samtaler om farver og former, hvilket understøttede en roligere og mere nærværende måltidsstund.

Princip 2: Arbejd bevidst med bordopstilling og borddækning

På et plejehjem arbejdede ledere og medarbejderne med en bevidst tilgang til måltidet ved at arbejde med bordopstilling og borddækning. I stedet for et stort fælles bord, delte de bordene op i tre grupper. Ændringen betød, at beboerne sad sammen med færre mennesker, hvilket skabte en mere rolig og nærværende stemning omkring måltidet. Det gav bedre mulighed for samtaler, øjenkontakt og socialt samspil. Beboerne virkede mere trygge og engagerede i fællesskabet. Ændringen i bordopstillingen havde en tydelig positiv effekt på måltidssituationen og gav både beboere og medarbejdere en oplevelse af øget ro og nærhed.

Princip 3: Sørg for at der er en hovedvært og medværter

Et rehabiliteringscenter syntes, at deres måltider var for urolige og ustrukturerede. Beboerne kom og gik som de ville, og medarbejderne var ikke helt klar over deres præcise rolle i måltidet. Derfor arbejde de med at introducere en hovedvært og medværter med hver deres roller til netop at sikre, at der ikke manglede noget ved bordet, at medarbejderne ikke rendte frem og tilbage under måltidet og som placerede sig der, hvor der var brug for deres hjælp til enten af spise eller at føre en samtale med beboerne. Det førte samtidigt til en god samtale mellem medarbejderne om, hvad det er, måltidet skal kunne på rehabiliteringscenteret.

Princip 4: Understøt beboernes mulighed for at være aktive deltagere i måltidet

Et plejehjem ændrede tilgangen til morgenmaden: De ventede med at tilberede maden, til beboerne stod op. Et blødkogt æg blev kogt med det samme til den, der ønskede det, og toast blev ristet på stedet - nogle gange af beboeren selv. Den lille handling gjorde morgenmaden til en aktivitet, hvor beboeren både bestemte og deltog, og hvor duft, lyd og syn af maden gjorde måltidet mere sanseligt og hjemligt. Den fleksible praksis skabte friske, varme serveringer og gav flere beboere mulighed for små, overskuelige opgaver - at vælge pålæg eller smøre brød. Det styrkede oplevelsen af kontrol, værdighed og fællesskab. Personalet oplevede mere engagement, flere samtaler og en roligere stemning, fordi rytmen tog udgangspunkt i den enkeltes tempo og ønsker.

Princip 5: Inddrag beboerne i værtskabet

Et plejehjem ønskede at skabe mere deltagelse og ro ved måltidet og begyndte derfor at inddrage beboerne som en aktiv del af værtskabet. Nogle beboere hjalp med at dække bord, mens andre deltog i serveringen ved at sætte vand på bordet eller sende små fade videre til sidemanden. Enkelte beboere var bordværter, hvilket skabte struktur og et naturligt udgangspunkt for, at beboerne kunne bidrage i det omfang, de magtede. Inddragelsen gav beboerne en oplevelse af at have en rolle i fællesskabet og skabte små handlinger af betydning, der både styrkede relationer og gav mulighed for at bidrage til måltidet på egne præmisser. Erfaringerne viste, at selv små opgaver kunne understøtte deltagelse og give beboerne en følelse af værdi og handlekraft.

Princip 6: Arbejd differentieret med måltidsfællesskaber

Et plejehjem oplevede, at de faste måltidsfællesskaber ikke altid passede til alle beboere. Nogle havde svært ved at deltage i større grupper, mens andre savnede flere små, uformelle måltidsstunder i løbet af dagen. Plejehjemmet indførte en kaffevogn, der hver eftermiddag kørte rundt med kaffe og snacks. Kaffevognen blev et fleksibelt og overskueligt mødested, hvor beboere kunne deltage, uanset om de ønskede socialt samvær, eller foretrak at sidde et bestemt sted. Fællesskabet blev mere tilgængeligt og skabte små daglige møder, som ikke krævede, at beboerne opsøgte et bestemt rum eller skulle indgå i en stor gruppe. Måltidsfællesskaber behøver ikke at være bundet til et spisebord – de kan varieres i størrelse, form og intensitet, så flere beboere får mulighed for at deltage på deres egne præmisser.

Princip 7: Se måltidet som et fælles fagligt ansvar

På et plejehjem besluttede man, at medarbejderne skulle spise sammen med beboerne. Så i stedet for at spise i personalerummet, satte plejepersonale, køkkenpersonale og ledere sig nu ved bordene sammen med beboerne. Det skabte mere liv og tilstedeværelse omkring måltidet. Beboerne viste stor nysgerrighed for, hvad personalet havde med i deres madpakker, og de små udvekslinger udviklede sig hurtigt til uformelle samtaler om mad, vaner og hverdag. Stemningen ved bordet blev mere afslappet og hyggelig, fordi måltidet nu blev delt på en måde, der mindede om et almindeligt hjem, hvor man spiser sammen. Personalets fik øje på detaljer, som ellers kunne overses: hvem der havde brug for støtte, hvem der spiste mindre end vanligt, og hvem der havde overskud til at indgå i dialog.

Princip 8: Samarbejde med frivillige og lokalsamfund kræver ledelse

Et plejehjem har et ønske om at skabe en madklub for mænd, især enlige, der ikke er tilknyttet hjemmeplejen. Plejehjemmet manglede frivillige, der kunne starte en madklub. De var ligeledes udfordret på at finde et egnet sted. Plejehjemmet valgte en strategi, der hedder ”en ting ad gangen”. Først skulle de finde et sted, hvor madklubben kunne afholdes. Dernæst rakte de ud til de lokale foreninger for hjælp til at videreformidle opslaget om rekruttering af mænd, der kunne stå for en madklub til mænd. Nu er der tre mænd, som er gået i gang med at etablere en madklub.

Princip 9: Lad hverdagen være struktureret omkring måltider

På et plejehjem fik man blik for, at mange beboere fik deres måltider inden for et meget kort tidsrum – mellem kl. 10 og kl. 18. For de beboere, der sov længe, eller som var småtspisende, betød det både lavere energi gennem dagen, uro om natten og en mere ustabil appetit. Personalet valgte derfor at arbejde systematisk med at strukturere dagen omkring måltiderne: Eftermiddagskaffe og aftensmad blev lagt senere, og der blev indført fast mulighed for natmad. Den nye rytme gav beboerne en mere jævn fordeling af energi over døgnet og gjorde det nemmere for dem at deltage aktivt i daglige aktiviteter. Personalet oplevede roligere nætter og større trivsel hos de mest sårbare beboere.

Princip 10: Start med de små måltidsindsatser og få succes med det

Et plejehjem valgte at starte i det små: I stedet for at lave store omlægninger af måltiderne afprøvede de fadservering ved ét bord og ét måltid. Maden blev placeret på små, overskuelige fade, så beboerne kunne række ud, vælge og hjælpe hinanden. Effekten viste sig hurtigt: Beboerne spiste ofte lidt mere, blev siddende længere og indgik spontant i små omsorgsrelationer. Næste skridt blev en lille justering af morgenmaden: enkelte dele blev tilberedt i øjeblikket, så beboere kunne tage små, men betydningsfulde valg. Tilsammen viste indsatserne, at små greb kan skabe synlige forbedringer i appetit, ro og samspil.