Måltidsværter øger de ældres appetit

I Vejen Kommune ønsker man at skabe god stemning under måltidet, så de ældre på plejehjem føler sig godt tilpas og spiser en ekstra portion.

Derfor arbejder man med måltidsværter og har lavet en opgavebeskrivelse for måltidsværter i forbindelse med deltagelse i Fremfærd-projektet ”Mad og måltider – rehabilitering 2.0”.

Det sker for at sikre, at man på alle kommunens 9 plejecentre arbejder med at gøre måltidet til en hyggestund, hvor stemningen er i top, og hvor beboerne føler sig trygge og har lyst til at spise.

- Måltidsværtens vigtigste funktion er at skabe den gode måltidsoplevelse for borgerne. Hvis samværet og de sociale rammer omkring måltidet fungerer godt, så spiser borgerne også mere, siger Sandra Møller Juhl, der er kostfaglig leder i Vejen Kommune.

Alle holder bordskik

Plejecentret Åparken, et kommunalt drevet plejehjem med plads til 18 beboere, er et af de plejehjem, der allerede har erfaring med måltidsværter.

Rollen som måltidsvært er nøje defineret, fortæller Tine Lund, der er aktivitetsmedarbejder på Åparken og har flere års erfaring som måltidsvært.

- Et måltid skal have en klar begyndelse og en klar afslutning. Det handler om at byde velkommen, læse menuen op, skabe dialog og sige velbekomme. Man går ikke fra bordet, før alle er færdige, siger hun.

Samtalekort fremmer dialogen

På Åparken varer et måltid typisk mellem 30 og 45 minutter. For at få snakken i gang, kan måltidsværten benytte sig af dialogkort fx kort, der fortæller om årets traditioner, højtider og naturen.

For Tine Lund er det vigtigt at forstå, at måltidet ikke bare handler om mad og ernæring. Det handler også om at vække appetit og sanser og skabe fællesskaber, der forebygger ensomhed.

- Alle skal føle, at de er med i fællesskabet og kan bidrage. Derfor er det vigtigt, at spiseværten tager lederskab og involverer de ældre bl.a. i borddækning og anerkender, hvis en borger har haft medindflydelse på maden ved at sige: “Hvor er det en dejlig menu, du har valgt,” siger Tine Lund.

Personalet har været på kursus

For Helle Sørensen, centerleder på Plejecentret Åparken, er rollen som spisevært ikke bare noget, man indtager. Det er noget, man skal dygtiggøre sig i.

- Vores personale har været på kursus for at kunne agere som spisevært. Samtidig er vi meget opmærksomme på, at nogle borgere har behov for at blive skærmet. Derfor har vi en lille spisegruppe og en større spisegruppe. Målet er, at der er én spisevært i hver gruppe, siger hun.

Hun understreger, at alle, også elever, skal kunne agere spisevært. Plejecentret har derfor fået udarbejdet nogle små lommekort til medarbejderne, der fortæller, hvad rollen indebærer.

- Alle spiser mere i selskab. Derfor er det vigtigt, at vi som plejehjem formår at skabe hyggelige rammer for måltidet, siger hun.

En vært ved hvert bord

I Vejen Kommunes nye opgavebeskrivelse for måltidsværter, er man meget inspireret af Plejecentret Åparken.

Det handler om at præsentere menuen ved måltidets begyndelse, sikre dialog ved bordet via samtalekort og holde bordskik.

- Og så skal beboerne inddraget i det omfang, de ønsker det fx med borddækning. Målet er, at der på alle plejehjem skal være én måltidsvært ved hvert bord. Så må man selv afgøre, hvor mange, der skal sidde ved et bord, siger Sandra Møller Juhl, kostfaglig leder i Vejen Kommune.

Tale om paradigmeskifte

Lektor Gry Segoli fra Københavns Professionshøjskole har hjulpet Vejen Kommune med at sætte yderligere fokus på måltidsværtens rolle. 

Hun er en del af et besøgsrejsehold, der som led i Fremfærd-projekt ”Mad og måltider – rehabilitering 2.0” har besøgt syv kommuner for at understøtte en kulturændring, hvor måltidet bliver en aktiv del af pleje- og rehabiliteringsindsatsen.

I Vejen Kommune har hun holdt workshop for 25 ledere og medarbejdere på tre plejehjem bl.a. Åparken. Gry Segoli er ikke i tvivl om, at det kræver kontinuerlig faglig ledelse at lykkes med forandringen på mad- og måltidsområdet.

- Der er tale om et paradigmeskifte, hvor fokus går fra måltidet som næring til måltidet som samvær, sanser, næring og faglige observationer. Dette skift skal løbende italesættes af ledelsen, og der er brug for løbende at oversætte projektet til personalet og sige: ”Vi er på en rejse, der handler om kultur – både i forhold til personalet og til beboerne,” siger hun.

Vaner er den største barriere

Det bekræfter kostfaglig leder Sandra Møller Juhl, der har set, hvordan vaner og traditioner kan spænde ben for det gode måltid.

- De strukturelle rammer og vaner er helt klart den største udfordring for forandringer. Det kan handle om, at køkkenpersonalet er vant til at rydde af efter måltidet på et bestemt tidspunkt, eller at beboerne skal sove til middag klokken 13, og derfor ikke kan sidde alt for længe ved bordet, siger hun.

Byråd vedtager koststrategi

For Vejen Kommune er mad og måltider den ideelle arena for at arbejde med flere dagsordener på samme tid, forklarer kostfaglig leder Sandra Møller Juhl.

- Det gælder både ensomhed, rehabilitering og inddragelse af frivillige og civilsamfundet. Kommunalbestyrelsen har for nylig godkendt en koststrategi, der gælder hele ældreområdet, og hvor der er særlig fokus på de sociale rammer for måltidet, siger hun.

Som en del af strategien bliver der udarbejdet undervisningsmateriale til eleverne på SOSU-uddannelserne, så de kan arbejde fagligt med måltidet - både på plejecentre og i hjemmeplejen.

Satsningen på mad og måltider er godt givet ud, lyder det fra Plejecentret Åparken.

- Mad og måltider er så centralt for de ældres livskvalitet og følelsen af mestring, at vi ikke kan basere os på synsninger. Vi skal være fagligt funderet i alt, hvad vi laver. Ikke mindst fordi alle har en mening om mad, siger plejehjemsleder Helle Sørensen.