SPARK

spark

Arbejdsplads satte fokus på kerneopgaven: Vi var så trætte af at snakke om sygefravær

Strukturændringer og ledelsesvakuum var blandt årsagerne til et rekordhøjt sygefravær på socialområdets senhjerneskadeindsats i Randers Kommune. Men så kom en SPARK-konsulent på besøg. ”Der er energi i at snakke kerneopgave”, lyder det.

Af Irene Aya Schou 06/03/2017

Et ønske om at vende fokus fra højt sygefravær til fokus på indkredsning af kerneopgaven.

Det var baggrunden, da det lokale MED-udvalg for socialområdets senhjerneskadeindsats i Randers Kommune i 2016 besluttede at kontakte SPARK.

I flere år havde sygefraværet været meget højt - i 2013 helt oppe på 60 dage om året per medarbejder i Lene Bredahls Gade, et bo- og aktivitetstilbud for yngre senhjerneskadede.

Det tal var reduceret betydeligt, men efterdønninger af ledelsesvakuum og organisationsændringer gav stadig skår i trivslen. 

Kerneopgaven

Med SPARK skulle problemer vendes til løsninger. 

- Siden stedet blev virksomhedsoverdraget fra Region Midt til Randers Kommune 1. januar 2014 havde der været fokus på og intervention i forhold til et alt for højt sygefravær. Det første år blev sygefraværet halveret fra 60 dage til 30 dage om året. Selv om det stadig var meget højt, ville vi hellere snakke om, hvad det er, der gør, at vi trives, siger Bente Østrup Brøgger, der er leder af socialområdets senhjerneskadeindsats i Randers Kommune med over 100 medarbejdere bl.a. socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter.

LÆS TEMA: En kur mod sygefravær

På møderne med SPARK-konsulent Mille Trøst Simonsen, har MED-udvalget, der består af otte ledere og medarbejderrepræsentanter, holdt fokus på kerneopgaven. Ønsket er at få tydeliggjort styrker, ressourcer og succeser og få præciseret, hvilke opgaver ledere og medarbejdere egentlig går på arbejde for at løse.  

- Vi har fået øjnene op for, hvor mange opgaver, vi har, men som vi ikke tænker over, siger Anette Astrup Johnsen, socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant i Lene Bredahls Gade.

Skal-opgaver og vil-opgaver

Medarbejdere og ledere har undervejs erkendt, at det ikke giver mening at forsøge at formulere én samlet kerneopgave for hele socialområdets senhjerneskadeindsats men derimod tage hvert enkelt område bl.a. Hjernecentret, døgntilbuddet i Lene Bredahls Gade og aktivitetstilbuddet for sig.

For Birgitte Staun Jespersen, socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant på Hjernecentret, har det været en øjenåbner, i hvor høj grad de opgaver, der skal løses i hverdagen, hænger sammen.

Hvis dårlig økonomi f.eks. fylder meget hos en borger, er Birgitte Staun Jespersen nødt til at hjælpe borgeren med det for at kunne komme videre med en anden opgave. Arbejdet med at skabe gode relationer til de pårørende er også ofte en forudsætning for, at borgeren kan nå sine mål.  

- Det kan godt være, at jeg gerne vil skubbe nogle af mine skal-opgaver ned i kassen af vil- eller kan-opgaver, men det kan jeg ikke, for så er der nogle af mine skal-opgaver, jeg ikke kan løse, siger hun.

Veer uden pause

Mellem SPARK-møderne er der blevet afholdt temadage, hvor medarbejderne har forsøgt at indkredse de vigtigste opgaver - i første omgang ved at skrive alle aktiviteter op på små lapper papir og hænge dem op på en tidslinje. 

Det har været en udfordring i arbejdet med kerneopgaven, at andre projekter og centralt udmeldte dagsordener hele tiden har presset sig på. Leder Bente Østrup Brøgger vender sig en halv omgang i stolen og læser højt af en tavle bagest i lokalet:

- Handicapplan, Virksomhedsplan, Kerneopgaven, Tid & Trivsel, som handler om sygefravær, Trivselsundersøgelse, som vi lige har gennemført, FKO, som handler om faglig kvalitetsoplysning og dokumentation - alle sammen kommunalt udmeldte dagsordener, som ledere og medarbejdere skal forholde sig til. 

Alle projekter er gode og vigtige - men når de falder samtidig, bliver det for meget af det gode, er alle ved bordet enige om.  

- Hvis vi ikke lykkes med at få minimeret kompleksiteten ved at samtænke vigtige dagsordener, så bliver det som at have veer uden pause, siger arbejdsmiljørepræsentant Anette Astrup Johnsen.      

Bente Østrup Brøgger understreger, at de konstante forandringer og nye projekter er med til at udtrætte medarbejderne.

LÆS OGSÅ: Problemer i samarbejdet afløst af faglig stolthed: Nu bruger vi hinanden

- Det er en vedvarende opgave at forholde sig til kompleksiteten og samtænke dagsordener. Der er også en hverdag og nogle borgere, der har brug for vores hjælp, siger hun. 

Prioriteringen venter

Men tilbage til SPARK-konsulenten og processen med kerneopgaven. Der har været afholdt i alt fire møder fra august til december 2016. Medarbejderne har været igennem fase 1: Brainstorm på de forskellige faggruppers opgavetyper og fastlæggelse af daglige opgave og aktiviteter.

Fase 2, hvor opgaverne skal prioriteres i forhold til, hvordan udførelsen af dem bidrager til kerneopgaven, venter dog stadig. Den har der ikke lige været tid til endnu.

- Vi håber at få tid engang i april. Specielt medarbejderne på døgntilbuddet savner at få præciseret kerneopgaven: Hvad skal vi levere, og hvad kan vi levere? Men processen bliver desværre lang, fordi der er mange dagsordenspunkter og få fællesmøder, siger Bente Østrup Brøgger.

For Birgitte Staun Jespersen har SPARK-møderne været tiltrængte "åndehuller", der udover at give en model for indkredsning af kerneopgaven, har bidraget til at fasttømre den nye samarbejdsorganisation, efter at Hjernecentret i slutningen af 2015 blev fusioneret med Lene Bredahls Gade.

SPARK-processen har samtidig været en bekræftelse af, at medarbejdere og ledere er godt i gang og har "vendt alle sten" i forsøget på at nedbringe sygefraværet bl.a. gennem "Tid & Trivsel" - en tværgående sygefraværsindsats i Randers Kommune.

Sygefravær halveret

- Forløb og indsatser har flettet sig ind i hinanden. Derfor kan det være svært at sige: Det skyldes SPARK, og det skyldes en anden indsats. Processen med SPARK kan meget vel føre til, at vi lykkes bedre med f.eks. Handicapplanen, fordi vi er blevet mere bevidste om, hvad vores kerneopgave er, siger Birgitte Staun Jespersen.

Som en sløjfe på historien kan det nævnes, at sygefraværet er på vej ned. I januar i år lå sygefraværet per medarbejdere i Lene Bredahls Gade på 2,33 dage. I samme måned sidste år var tallet 5,75 dage.

For leder Bente Østrup Brøgger har SPARK-forløbet bidraget med en masse energi til organisationen, og konsulent Mille Trøst Simonsen har haft en befriende stærk tro på, at trivslen kan forbedres. 

- Det har vi brug for, for vi skal blive ved med at komme tilbage på hesten og have fokus på sygefravær og trivsel. I december holdt vi et spontant personalemøde, fordi vi fornemmede, at der var mistrivsel og suk i krogene. Vi skal ikke have problemer i krogene. Vi skal have det op på bordet, hvor vi kan handle på det, siger hun.  

Hvad er SPARK?
SPARK

SPARK er etableret af KL og Forhandlingsfællesskabet som en fælles indsats for at understøtte kommunale arbejdspladsers arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø.

Et godt psykisk arbejdsmiljø bliver skabt på arbejdspladserne i tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere og medarbejdere og medarbejdere imellem. SPARK er et supplement til dette samarbejde.

SPARK forventer at kunne komme ud til ca. 250 arbejdspladser pr år.

Læs mere om SPARK og om, hvordan I søger her. 

Det siger SPARK-konsulenten

Mille Trøst Simonsen om forløbet:

"Bente beskriver fint de vilkår, som kendetegner mange kommunale arbejdspladser. Nye udefrakommende initiativer blander sig med driftsopgaver og den almindelige hverdag samtidig med, at et SPARK-forløb er i gang. Derfor er det også fantastisk, når det alligevel er lykkedes det lokale MED-udvalg for Boligerne Lene Bredahls Gade og Hjernecenteret at vende fokus fra sygefravær til løsninger. De er lykkedes med at finde en metode, der giver personalet mulighed for en faglig snak om udførelsen af kerneopgaven og som smitter positivt af på trivslen. Det er godt gået, og jeg ser frem til, at vi sammen skal evaluere forløbet med fokus på, hvad deltagerne i MED-udvalget har udrettet og lært."

Det fik vi ud af SPARK-forløbet?

"Der er meget energi i at snakke kerneopgave. Det er jo det, vi gerne vil lave. Det er det, vi er stolte af. Den form for optimisme og god energi er vigtig, så vi ikke kun fremstår som problemknusere i vores samarbejdsudvalg. Processen med kerneopgaven har skabt nogle snakke, der har givet os luft under vingerne. Vi kan holde kerneopgaven op imod alle vores aktiviteter: Understøtter Handicapplanen borgerens egen mestring? Så konkret kan vi bruge det."

Bente Østrup Brøgger, leder af socialområdets senhjerneskadeindsats

 

"Vi har fået helt konkrete redskaber og processer til, hvordan vi arbejder med kerneopgaven. Vi er en ny organisation, og det har været rigtig godt at snakke om: Hvorfor er vi sat i verden? Nu gælder det om at få de mange dagsordener tænkt sammen."

Birgitte Staun Jespersen, arbejdsmiljørepræsentant på Hjernecentret

 

"Selvom vi har snakket kerneopgave på møderne, har der været mange andre dagsordener. Processen med SPARK har suppleret arbejdet med f.eks. sygefraværet i Tid & Trivsel. Vi har fået vendt alle sten. Kan vi gøre noget andet end det, vi gør? Ofte har det vist sig, at vi allerede er godt i gang. Så har vi kunne klappe os selv på skulderen."

Anette Astrup Johnsen, arbejdsmiljørepræsentant i Lene Bredahls Gade: