1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Endnu bedre tandpleje med kompetenceudvikling af tandklinikassistenter
Uddannelse og kompetenceudvikling

PROJEKT

Uddannelse og kompetenceudvikling

2 min læsetid

Endnu bedre tandpleje med kompetenceudvikling af tandklinikassistenter

Se webinar, og bliv klogere på, hvordan Randers kommunale tandpleje har skabt en stærk læringskultur.

Video kan ikke afspilles

For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Åben video
Læs mere om cookies
Strategisk kompetenceudvikling af tandklinikassistenter til fremtidens tandpleje.
Pernille Søndergaard
Pernille Søndergaard

- Vi skal mestre det gode møde med vores brugere, uanset hvilke udfordringer de står i. Det handler om at opbygge en god relation med tillid og at tale med brugerne, så det skaber noget handling. Og lige præcis den opgave er Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis (AOP) rigtige god til at klæde vores klinikassistenter på til at kunne løse.

Sådan lyder det fra overtandlæge i Randers kommunale tandpleje Anne. K Nielsen i et webinar fra Den opsøgende indsats, som sætter fokus på det systematiske og strategiske arbejde med kompetenceudvikling af klinikassistenter.

Støtte til Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis (AOP)

Ved OK24 aftalte KL og HK Kommunal at fortsætte den særlige indsats for tandklinikassistenter, så flere får mulighed for at tage en Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis (AOP).

Det betyder, at der fortsat kan søges midler til hele uddannelsesforløbet og til transport, materialer og evt. overnatning. Alt sammen med 100 procent støtte.

Læs mere om støtten

Står på stærk læringskultur

Randers kommunale tandpleje står på en stærk læringskultur, fortæller Anne K. Nielsen.

- Der er stor respekt for, at man tager på uddannelse og lærer noget. De øvrige kolleger er nysgerrige, når man kommer hjem fra uddannelse og vil rigtig gerne høre om den viden, der er blevet genereret.

Netop dét kan klinikassistent Christina Thomsen nikke genkendende til. Hun er lige blevet færdig med sit fjerde modul på AOP-uddannelsen.

- Det er opbakningen fra kollegerne, som har haft den største betydning for mig, samtidig med at jeg ved, at hvis der er noget, jeg bliver usikker på, så har jeg et bagland, der kan hjælpe. Det er meget betryggende, fortæller hun.

Griber hverdagens læringsmuligheder

Overtandlæge Anni K. Nielsen har en tradition for at invitere til kaffemøde, når en medarbejderen er færdig med sin eksamen. Og hun er også altid interesseret i at læse medarbejderens eksamensopgave.

- Jeg bliver klogere, og jeg synes, det er fantastisk at høre om de refleksioner, som klinikassistenterne kommer hjem med. Det kan resultere i, at vi efterfølgende laver en prøvehandling i dét, som medarbejderne har arbejdet med, fortæller Anni K. Nielsen.

Se hele webinaret, og få indsigt i, hvordan Randers kommunale tandpleje arbejder med at fastholde en stærk læringskultur, hvor hverdagens læringsmuligheder bliver grebet.

Mød også konsulent Lene Wendelbo fra Den opsøgende indsats, som bl.a. giver gode råd med på vejen om, hvordan man giver den rette støtte til medarbejderne før, under og efter efteruddannelse.

Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis (AOP)

Akademiuddannelse i Odontologisk Praksis henvender sig til erfarne tandklinikassistenter, der ønsker at udvikle deres færdigheder inden for faget.

Uddannelsen består af to obligatoriske moduler:

  • Kommunikation i tandplejen
  • Service og kvalitetsudvikling

6 valgfagsmoduler

  • Tandpleje for 0-6-årige og non-operativ behandling
  • Tandpleje for børn og unge
  • Ortodonti
  • Administration og drift af tandklinikker
  • Implatologi og kirurgi
  • Tandpleje for borgere med særlige behov

Kontakt Den opsøgende indsats

Sekretariatsleder Jette Bakkedal

Mail: jeba@kl.dk

Tlf. 4087 1505

Sekretariatsmedarbejder Christine Bystøl

Mail: chby@kl.dk

Tlf. 3370 3401

Konsulent Tanja Ferslev,

Mail: tafe@kl.dk

Tlf. 3066 6481

Konsulent Lotte Hüttel

Mail: loth@kl.dk

Tlf. 5126 2831

Konsulent Freja Stevenson

Mail: fste@kl.dk

Tlf. 5125 9803 KonsulentLene Wendelboe

Mail: lewe@kl.dk

Tlf.: 2148 2551 KonsulentJanni Glæsel

Mail: jagl@kl.dk

Tlf.: 2327 4797