Da der kom styr på pauserne ville folk gerne op i tid

Der var en vis portion skepsis, da ideen om flere på fuldtid blev præsenteret for medarbejderne på Frihavnens Plejehjem og hjemme- og sygeplejegruppen Team Vorbasse i Billund Kommune.

- Mange syntes, at deres timetal var passende. Og de syntes også, det er et hårdt erhverv at være i, så de stod ikke og jublede, fortæller Mathilde Due Worm, der er leder af både plejehjemmet og hjemme- og sygeplejegruppen.

Men det holdt ikke Mathilde Due Worm tilbage, for hun kunne se en mening med flere på fuldtid i forhold til udfordringen med rekruttering til ældreplejen.

- Hvis flere af de nuværende medarbejdere går op i tid, så kan vi få mere kendt og faglært personale omkring beboerne, siger hun.

Derfor har plejehjemmet og det udekørende team det seneste halve år samarbejdet med indsatsen En fremtid med fuldtid. Her har leder, tillidsvalgte og udvalgte medarbejdere sammen i en arbejdsgruppe undersøgt barrierer og gevinster ved fuldtid i et workshop-forløb.

Brainstorm og personlige interview

Men hvordan får man vendt umiddelbar skepsis og nej-hat til at blive en ja-hat?

For at skyde processen i gang i Vorbasse og få medarbejdernes input, i forhold til hvad der kunne få dem til at gå op i tid, hang arbejdsgruppen en plakat op med forslag - samt mulighed for at skrive flere idéer på.

Derudover lavede gruppen målrettede interview med alle medarbejdere.

- Vi spurgte dem, om de havde mod på at gå op i tid, og hvad der skulle til for, at de ville, siger faglig koordinator Michaela Thomsen.

Det førte dem på sporet af en barriere - nemlig manglen på pusterum i løbet af dagen.

- Medarbejderne følte simpelthen ikke, at de kunne prioritere pauser. De følte ikke, at der var tid til pauser. Man knoklede bare på, og det var for hårdt, hvis man skulle op i tid eller på fuldtid, siger Mathilde Due Worm.

3 spørgsmål til at tale om flere timer eller fuldtid

Taler I om arbejdstid på din arbejdsplads, eller vil du gerne sætte snakken i gang? Her er gode spørgsmål til dig selv eller til at dele ud blandt dine kolleger og medarbejdere.

Læs artiklen

Faste pauser og synlige skilte

Interviewene førte derfor til, at fokus for prøvehandlingerne blev pausekultur. Det skulle gøres legitimt - og muligt - at holde pause.

Med mulighed for flere pauser greb flere af medarbejderne chancen og prøvede at gå op i tid. Seks medarbejdere gik mellem 2-7 timer op - i alt 23 timer.

Et af grebene blev, at vagtplanlæggeren Michaela Thomsen lagde blokke ind i kørelisterne for de udekørende.

- Der er blevet lagt en blok på i alle vagtlag med en 10 minutters pause, så det er synligt for alle og alle faggrupper, siger Mathilde Due Worm.

Derudover er der blevet lavet pauseskilte til bordene i personalerummet - som helt tydeligt kommunikerer, at det er vigtigt at pustet ud. Skiltene skiftes ud løbende for at fastholde opmærksomheden på at holde pause.

Det blev også tydeligt, at servicepersonalet som husassistenter og køkkenpersonale, nogle gange er lidt langt væk fra plejegruppen. Derfor er der et ønske om, at de også deltager i pauser. Den del er projektet er dog endnu ikke på plads.

- Det er lidt af en kultur, vi skal have vendt, for når man ikke er vant til at holde pauser sammen, så sker det ikke bare lige sådan. Så det skal vi arbejde videre med, siger Mathilde Due Worm.

Hun fortæller samtidig, at Team Vorbasse og Frihavnens Plejehjem ikke har fået tilført midler i forbindelse med indsatsen. De har fået råd til at sætte faste medarbejderne op i tid, fordi de sparer penge på faste afløsere og det eksterne vikarbureau.

Pauser skal gerne holdes sammen

På tværs af alle enheder er det en høj prioritet, at pauserne så vidt muligt skal holdes sammen.

- Vi skal selvfølgelig være færdige med vores opgaver, inden vi holder pause. Derfor er vi også meget opmærksomme på, om alle er med. Så vi ringer gerne rundt og hører, om der er nogen, som skal have hjælp, før de kan komme ind til pause, siger social- og sundhedshjælper Simone List Nissen.

På den måde sikrer de, at alle så vidt muligt får chancen for at deltage i de fælles pauser. Både den korte pause, som ligger om formiddagen fra kl. 11-11.10 og lidt senere frokostpausen, som ligger mellem 12.30-13.30.

De faste blokke i skemaet har klart øget opmærksomheden på pauserne, så flere får holdt dem, fortæller Simone List Nissen.

Ansvarlig opladning

Pauserne har spillet positivt ind på hverdagen for medarbejderne, fortæller Simone List Nissen.

Hele arbejdet med at skabe en pausekultur har de navngivet “Ansvarlig opladning”.

- Det handler om, at pauser er forskellige fra individ til individ. Nogle vil gerne sidde og tale med kolleger, mens andre vil gå en lille tur eller måske gerne sidde og kigge ned i deres telefon, siger Mathilde Due Worm.

Derfor er det den enkeltes ansvar, hvordan de forvalter det frirum, de har fået.

- Man tager ansvar for sin egen pause, supplerer faglig koordinator og planlægger Michaela Thomsen.

Pusleplaner for sygeplejen

Udover pausekultur har indsatsen med En fremtid med fuldtid også resulteret i, at sygeplejegruppen gerne ville prøve at arbejde med pusleplaner.

Og den prøvehandling er blevet så stor en succes, at det bliver implementeret fast efter sommerferien.

Her valgte en af sygeplejerskerne at gå fra 30-37 timer.

Helt konkret sidder sygeplejegruppen sammen og pusler deres fireugers planer på plads. Faglig koordinator Michaela Thomasen er med til at facilitere processen og sikre, at alle kommer til orde og får indflydelse.

De øvrige medarbejdergrupper på plejehjemmet og i det udekørende team har ikke ønsket at afprøve pusleplaner, da de føler sig godt nok inddraget i vagtplanlægningen i forvejen. De manglede bare pusterum i løbet af dagen.

Alle seks medarbejdere - både sygeplejersker og sosu’er - har efter prøveperioden på tre måneder fastholdt deres højere timetal.