PROJEKT
Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen
5 min læsetid
"Vi skal bruge AI - men uden at slukke hjernen"
Mange kommuner har taget AI-værktøjer i brug i beskæftigelsesindsatsen. Men hvad er vigtigt at have for øje?
Beskæftigelsesindsatsen i kommunerne gennemgår i disse år store forandringer, som har indflydelse på de kompetencer, som medarbejderne skal have.
For at hjælpe kommunerne og understøtte medarbejderne i den transition har Fremfærd Borger sat sig for at udvikle en række undervisningsforløb, som skal styrke det faglige fundament.
Det sker i projektet “Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen”, hvor 11 kommuner tester de syv nyudviklede forløb. Forleden var det forløbet Digital praksis, som kommunale beskæftigelsesmedarbejdere arbejdede med.
AI flytter ind i fagsystemerne
Blandt deltagerne var Louise Hee Ahle, virksomhedskonsulent og superbruger i fagsystemet Fasit, hvor hun blandt andet bruger AI-løsningen “Dialogstøtte”, som tilbyder automatisk transskribering af borgersamtaler og udkast til referat af samtalen.
- Jeg har været meget involveret i implementeringen af AI-værktøjerne i Fasit hos os, og nu er jeg meget fokuseret på selv at bruge det - og så at sige tage min egen medicin.
Hun har derfor pc’en med på virksomhedsbesøg, hvor hun sætter dialogstøtteværktøjet i gang og informerer borgere/virksomhed om det. Herefter lægger hun pc’en i tasken eller slår skærmen ned, så den ikke bliver et forstyrrende element i samtalen, men stadig arbejder i baggrunden.
- Det fungerer bedst, når den ikke står fremme. Og når vi så er færdige med samtalen, så hiver jeg pc’en frem og viser, hvad den har noteret - også at den har undladt irrelevant small talk om katte eller grillfester. På den måde er der gennemsigtighed omkring, hvordan det virker, siger hun.
Hun har dog erfaret, at pc’en skal være indstillet til at kunne arbejde i baggrunden med skærmen nede. Så det skal man lige være opmærksom på.
Fokus på personfølsomme oplysninger
Annemarie Agerboe, der er underviser og beskæftigelsesrådgiver også i Hedensted Kommune, hjælper borgerne med at bruge chatbotter.
- Jeg bruger det rigtig meget, når jeg underviser borgere i at lave jobansøgninger og cv, og så orienterer jeg dem om, hvordan de skal håndtere personfølsomme oplysninger, siger hun.
Men det er ikke alle borgere, der er særligt optaget af at beskytte deres data, når de kaster sig over chatbotterne, oplever hun.
- Dem med de dårligste skriftlige kompetencer er tilbøjelige til bare at lægge alle oplysninger ind, for hvis de skal anonymisere personfølsomme oplysninger, så er det ekstra arbejde. Så her kan jeg ikke gøre andet end at oplyse dem om risiciene ved at give alle sine data væk på den måde, siger hun.
- I 60 procent af alle samtaler i jobcenteret bliver der brugt dialogstøtte.
Ny arbejdsmetode som sparer tid
I Holstebro Kommune arbejder socialrådgiver Rie Lysgaard som jobcoach. Hun har adgang til digitale redskaber, men skal huske sig selv på at bruge dem, fordi det er en ny arbejdsgang, som ikke er kommet helt ind under huden endnu.
- Sidst jeg brugte chat i arbejdet, spurgte jeg, hvilke spørgsmål jeg kunne stille i forhold til en borger med autisme for at lave en funktionsevnebeskrivelse, siger hun.
Og det viste sig at være en stor hjælp, der sparede hende tid.
- Det havde taget meget længere tid, hvis jeg selv havde siddet med det, og så fik jeg nogle spørgsmål at vælge imellem.
“AI gør noget ved min faglighed”
Tinna Hrund er jobformidler i Nyborg Kommune, og hun oplever også, at AI-værkøjet Dialogstøtte sparer hende tid.
Men det er et værktøj og en arbejdsgang, hun skal vænne sig til - for hun har en følelse af, at hendes faglighed kommer under pres.
- Førhen når jeg journaliserede efter en samtale, så sad jeg og tænkte over og vurderede, hvad jeg skulle bruge til næste samtale. Og den faglighed forsvinder lidt nu, fordi det ikke er mig selv, der skriver ordene, siger hun.
Dog går hun altid referatudkastet igennem for at rette og tilføje. Og det er særligt nødvendigt i de samtaler, hvor hun bruger telefontolke, for der er fejlmargin størst.
- Der kommer let rod i sætningerne, siger Tinna Hrund.
Hun er dog fortrøstningsfuld, i forhold til at hun nok skal vænne sig til at have AI som medspiller i hverdagen.
Der skal være et menneske bag robotten
For socialrådgiver Rojin Rashid, der arbejder som sagsbehandler i Center for Job og Uddannelse i Fredensborg Kommune, har forløbet givet hende ny viden - selv om hun er godt i gang med at bruge AI-værktøjer i arbejdet.
- Jeg synes, at forløbet er en god måde at blive bevidst om, hvordan vi bruger AI. Hvad vi skal være opmærksomme på, fx i forhold til GDPR. Og så er det inspirerende at møde andre kommuner og videnudveksle. For det er jo nyt for os alle sammen, siger hun.
Og hvad er så hendes råd til andre i beskæftigelsesindsatsen, som skal i gang med digitale værktøjer?
- Det er så vigtigt, at man ikke læner sig tilbage, men stadig har sin faglige opmærksomhed intakt. Man kan ikke stole blindt på det, som kommer ud, og man kan ikke bare slukke hjernen.
Undervisningsforløbet i Digital praksis bliver nu finpudset og bliver senere på året gjort tilgængeligt for alle kommuner, som kan bruge det i deres kompetenceudvikling.
