2 min læsetid
Tilmeld jer webinar om unges mentale sundhed og arbejdsmarkedet
Få viden om, hvordan virksomheder spiller en vigtig rolle i at fastholde unge med mentale udfordringer.



Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) inviterer den 23. juni til et webinar, der skal give virksomheder og kommuner ny viden om, hvordan unge med mentale sundhedsudfordringer kan fastholdes på arbejdsmarkedet.
Baggrunden er, at unge med mentale sundhedsudfordringer har markant sværere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet end andre unge.
De er i mindre grad i beskæftigelse og er oftere på offentlig forsørgelse – og både kommuner og virksomheder efterspørger viden om, hvordan flere unge kan opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Forskning og viden fra praksis
På webinaret deltager professor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
Han vil præsentere resultater fra et forskningsprojekt om små og mellemstore virksomheders erfaringer med at ansætte og fastholde unge med mentale sundhedsudfordringer.
Projektet belyser de barrierer, muligheder og løsninger, der findes på området. Derudover vil en virksomhed dele konkrete erfaringer fra praksis.
Webinaret afholdes torsdag den 23. juni fra kl. 14.00 til 15.00.
Det kræver ikke tilmelding og er åbent for alle interesserede – særligt virksomheder samt kommunale ledere og medarbejdere, der arbejder med at hjælpe borgere, fx kontanthjælpsmodtagere, i job.
Læs mere og se webinaret på dette link:




