"Hverdagen først": Fire fokusområder for fremtidens ældrepleje

Regeringens ældre- og sundhedsreform er vedtaget, og vi står midt i et paradigmeskifte.

Vi skal skabe en ældrepleje, præget af tillid til medarbejdernes faglighed, selvbestemmelse for den enkelte borger og et tættere samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfundet.

Det kalder på praksisnære projekter, der kan understøtte ledere og medarbejdere i den daglige praksis.

Favner politiske dagsordener

Derfor har parterne på det kommunale område under partssamarbejdet Fremfærd Sundhed & Ældre udarbejdet en fælles programstrategi for perioden 2026-2030.

Strategien hedder "Hverdagen først" og skal danne ramme for de kommende års indsatser for Fremfærd Sundhed & Ældres aktiviteter på sundheds- og ældreområdet.

I FOA er sektorformand og næstformand i Fremfærd Sundhed & Ældre Tanja Nielsen glad for, at strategien både adresserer ældrereformen, der trådte i kraft sidste sommer, og sundhedsreformen, der træder i kraft i 2027.

- Det gode ved strategien er, at den favner nogle af de store politiske dagsordener og gør dem virkelighedsnære. På den måde hjælper vi vores medlemmer med at få ejerskab ind i disse vigtige reformer, siger Tanja Nielsen.

Hanne Agerbak, formand for Fremfærd Sundhed & Ældre og kontorchef i KL, noterer sig, at fundamentet for strategien bygger på en stærk samarbejdskultur.

- I strategien bygger vi videre på vores erfaringer og omsætter reformernes intentioner til konkrete fokusområder. Områderne er valgt, fordi de adresserer de centrale udfordringer og muligheder, som ledere og medarbejdere står overfor i hverdagen, siger hun.

Fokusområder for fremtidig indsats

Strategien indeholder fire faste fokusområder samt et muligt åbent tema for den fremtidige indsats:

Opfølgning på ældreloven

I Sønderborg Kommune glæder hjemme- og sygeplejechef Marianne Krarup sig over, at programstrategien har ambitioner om at følge op på ældreloven.

Udmøntningen af ældreloven forudsætter et opgør med vanetænkning og eksisterende praksis. Det kræver tværfaglige team, der har den nødvendige fleksibilitet og rammer til at justere hjælpen løbende i tæt dialog med borgeren.

Derfor vil Fremfærd Sundhed & Ældre arbejde med aktiviteter, der kan belyse og understøtte, hvordan det går med helhedspleje, selvbestemmelse, tillid og samarbejde. Og hvad det i praksis betyder, at rehabilitering ikke bare er en indsats, men en integreret del af helhedsplejen.

- Ældreloven har sat en kæmpe kulturforandring i gang. Derfor er det vigtigt at belyse, hvordan man fx arbejder med borgerens selvbestemmelse, med medledelse og med rehabilitering. Det er ikke svært at sætte en terapeut til at arbejde rehabiliterende, men for andre faggrupper er det svært, fordi de er opdraget til at ‘blive færdige’, og at ’hjælpe’ borgeren er at ‘fikse’ tingene for dem, siger Marianne Krarup, der også repræsenterer KL i Fremfærd Sundhed & Ældre.

Sammenhængende forløb på tværs af sektorer

Harun Demirtas, næstforperson i Dansk Sygeplejeråd og repræsentant for Sundhedskartellet i Fremfærd Sundhed & Ældre, glæder sig over, at strategien sætter fokus på sammenhængende borgerforløb.

Sårbare borgere i ældreplejen har ofte sammensatte behov, der går på tværs af sundhed, pleje, rehabilitering, sociale forhold og hverdagsliv. Derfor skal der skabes en fælles faglig forståelse for borgerens livssituation, der sikrer, at de rette kompetencer bringes i spil.

- Vi står midt i en sundhedsreform og en ældrereform. Derfor er det afgørende, at vi styrker overgangene i sundhedsvæsenet og skaber trygge og sammenhængende borgerforløb gennem stærkt samarbejde på tværs af sektorer og fagligheder, siger han.

Tilknytning og tiltrækning - hvad virker?

Et andet vigtigt tema handler om tilknytning og tiltrækning. Manglen på sundhedsfagligt uddannet personale er den største barriere for at indfri ældrereformens ambitioner.

Så hvad har størst effekt, når vi taler rekrutterings- og tiltrækningsstrategier? Er det mentorordninger, spirejob-ordninger, sygefraværsindsatser, flere på fuld tid eller noget helt femte?

En mulighed er at vælge 10 indsatser og vurdere effekten af det. Det kan samtidig give en viden, der kan spille ind i regeringens 2040-plan om rekruttering og arbejdskraft.

- Vi står på en brændende platform i forhold til rekruttering. Derfor er det sindssygt vigtigt, at alle fokuserer på dette tema, også Fremfærd Sundhed & Ældre, siger sektorformand i FOA Tanja Nielsen, der repræsenterer godt 80.000 social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i kommunerne.

Ledere mangler AI-kompetencer

Fjerde fokusområde handler om AI og velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi har været en del af plejen i mange år, men vi ved ikke meget om, hvordan medarbejderne kan bruge AI.

I Fremfærd Sundhed & Ældre er der enighed om, at målet ikke er at finde ét svar på, hvordan AI skal bruges, men derimod skabe et fælles rum for at undersøge de muligheder og dilemmaer, der følger med.

- Det er et voldsomt svært tema, men også et tema, vi ikke kan ignorere. Et sted at starte kan være at uddanne ledere på ældreområdet og stille os selv spørgsmålet: Hvordan leder man udvikling, hvor teknologi ændrer på arbejdsopgaver, ansvar og faglige roller, siger Lene Jensen, der er omsorgschef i Randers Kommune og repræsentant for KL i Fremfærd Sundhed & Ældre.

Fra uforståelig adfærd til fagligt handlerum

Femte og sidste tema er åbent og giver plads til, at ideer kan dukke op undervejs. Et fokusområde, der dog allerede trænger sig på nu, handler om forebyggelse af uforståelig adfærd hos borgere med demens.

Derfor planlægger Fremfærd Sundhed & Ældre at igangsætte et lærings- eller kompetenceforløb, der kan klæde medarbejdere på til at tackle den uro, angst og udadreagerende adfærd, som borgere med demens kan udvise.

- Det udgør et kæmpe arbejdsmiljøproblem, at vi som ledere og medarbejdere ikke ved, hvordan vi skal forebygge og afhjælpe uforståelig adfærd hos borgere med demens. Så der er stor efterspørgsel på alt, der handler om undervisning, læringsforløb eller supervision, siger Charlotte Bidsted, der er centerchef for Sundhed, Forebyggelse og Ældre i Frederikssund Kommune og repræsentant for KL i Fremfærd Sundhed & Ældre.

Nu skal strategien gøres konkret

Programstrategien vil i den kommende tid blive omsat til en række konkrete indsatser, der skal udvikles og afprøves i samarbejde med landets kommuner. Bl.a. vil temaet om tilknytning og tiltrækning blive diskuteret på den kommende Vidensdag på ældreområdet den 12. november.

Formand for Fremfærd Sundhed & Ældre og kontorchef i KL Hanne Agerbak mener, at programstrategien sender et vigtigt signal til alle samarbejdspartnere.

- Fremfærd Sundhed & Ældre har de seneste år været en central aktør i arbejdet med ældre- og sundhedsreformerne, og med denne programstrategi fastholder vi vores rolle som et unikt fælles udviklings- og handlingsrum for kommuner og de faglige organisationer, siger hun.

Kort om Fremfærd Sundhed & Ældre

Fremfærd Sundhed & Ældre er en unik konstruktion mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked, der har fokus på den kommunale kerneopgave.

I Fremfærd Sundhed & Ældre arbejder kommuner og faglige organisationer med kerneopgaverne omkring sundhed og ældre – f.eks. på sundheds- og forebyggelsescentre, trænings- og rehabiliterings­centre, plejecentre og hjemmeplejen mv.

Fremfærd Sundhed & Ældre iværksætter og støtter projekter, indsamler erfaringer og formidler viden. Projekterne har borgeren i fokus sammen med faglighed, trivsel og effektivitet.

Se projekterne her.