Udsyn i udskolingen

Fra tilfældige valg til at lære at vælge

Karrierelæring klæder eleverne på til at vælge

Projekt Udsyn i Udskoling har rusket op i ungdomsuddannelsernes hierarkier og forestillingen om det rigtige valg. ”Det giver så meget mening,” lyder det fra skolerne.

Af Irene Aya Schou 31/08/2016
Fremfærd

Karrierelæring virker, og det er muligt at klæde eleverne på til at træffe kvalificerede valg ved at fokusere på personlig læring fremfor på selve valget.

Det blev slået fast med syvtommersøm på den afsluttende konference i projekt ”Udsyn i Udskolingen”, der netop er afholdt i Nyborg.

Godt 200 skolefolk bl.a. lærere, vejledere, ledere og folk fra ungdomsuddannelserne var mødt op for at høre forskere og deltagende skoler fortælle om projektet og ikke mindst resultaterne.

- Det har givet så meget mening. Vi kommer til at fortsætte, fortalte Helle Kjærgaard Behr, der er koordinator i støttecentret på Tønder Overbygningsskole.

Skolen har sammen med 16 andre skoler landet over deltaget i projekt ”Udsyn i Udskolingen” finansieret af Fremfærd Børn med KL og Danmarks Lærerforening som hovedaktører.

Hvad har I gjort ved min dreng?

I Tønder har projektet bl.a. styrket de mindre ressourcestærke drenge, forklarede skoleleder på Tønder Overbygningsskole, Marianne Vilstrup Havemose.

- En uge skulle vi lave en bålhytte, og gruppen af de ressourcesvage drenge fandt sammen i et fællesskab. De kunne se, at de var dygtige til det her og kunne bruge hinanden, fortalte hun.

Der var også én ressourcestærk dreng, der under forløbet, hvor der skulle graves huller, saves træ og støbes huller, blev klart over, at det er håndværksvejen, han skal.

- Han hævede efterfølgende sine karakterer, så moren kom og sagde: Det er da helt fantastisk. Hvad har I gjort ved min dreng?

Ungdomsuddannelserne hierarki

Projektets formål er netop at give eleverne et friere valg ved at give dem mulighed for at opleve sig selv i forskellige situationer.

Forskningsfaglig leder Rie Thomsen er ikke i tvivl om, at projektet har bidraget til at give eleverne et udvidet perspektiv på job og arbejdsliv – og sig selv.

- Vi har rusket op i, hvad det rigtige valg er. Vi har udfordret ungdomsuddannelsernes hierarkier. Vi har også set en virkning i forhold til håb, motivation og skoletræthed, sagde Rie Thomsen, der er ph.d. i karrierevejledning og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.

Projektet har også vist, at fordomme kan brydes gennem egne erfaringer, og at fordomme ikke kun er noget, eleverne har.

- Elever skal ofte forsvare, at de vil have en erhvervsuddannelse. ”Du kan ikke bruge det til noget” eller ”du har jo karaktererne til gymnasiet”, lyder det fra forældre, siger Rie Thomsen.

9. klasse er for sent

På Ulfborg Skole i Holstebro har lærere og elever knap ”fået armene ned” efter de oplevelser, projektet har givet dem. Bl.a. blev alle 9- klasses elever i to dage ansat på den lokale produktionsvirksomhed Vald. Birn A/S.

- Fordomme blev gjort til skamme. Virksomheden fik mødt nogle af vores lømler, som jo ikke er lømler, og vores elever følte sig virkelig godt modtaget af virksomheden. Efterfølgende er noget af gymnasiesnakken forstummet, fortalte lærer Anette Lillevang de fremmødte deltagere.

En anden erfaring er, at det er for sent at starte med karrielæring i 9. klasse.

- Vi er i forvejen presset på tid i 9. klasse. Så vi er i gang på Ulfborg Skole med at starte op allerede i 7. klasse, sagde lærer Jette Petersen.

Og netop opprioritering af karriere-læringsaktiviteter allerede i 7. klasse er én af de 9 anbefalingerne, forskerne fra projektet er kommet frem til.

Perspektivskift fra valg til læring

En anden anbefaling, der bygger på Randi Skovhus' forskning, er, at der skal ske et perspektivskift i den måde, skolerne arbejder med brobygning på. Fokus skal væk fra selve valget og over til det at lære.

- I stedet for at spørge: Var det noget for dig? Kan man spørge: Hvad har du lært om dig selv? Det er den samme aktivitet, man spørger til, men det sidste spørgsmål gør, at eleverne kommer ind i en refleksionsproces, sagde forskningsfaglig leder Rie Thomsen.

En anden af projektets forskere Rita Buhl, adjunkt ved VIA University College i Aarhus, slår fast, at karrierelæring ikke er for de få.

- Karriere handler ikke om at starte fra gulvet og arbejde sig op i direktørstolen. Alle har en karriere, for alle har et liv. Karrierelæring handler om måder at leve sit liv på, sagde hun.

Bill Laws teorier

Projektets teoretiske grundlag bygger bl.a. på Bill Laws firetrins-model for, hvordan man lærer at træffe gode valg.

Hvis ikke man selv opdager verden gennem egne erfaringer og ordner informationerne på en meningsfuld måde, bliver valget aldrig ens eget – men i høj grad styret af omgivelserne.

Karrierelæring er som et puslespil, hvor man ikke på forhånd kender motivet, sagde Rie Thomsen og forklarede, at eleverne også kan bytte brikker – gennem udveksling af erfaringer og blive klogere på, hvad de vil.

For som en elev sagde: ”Jeg troede, vi alle ville det samme. Men vi vil jo noget forskelligt.”

Nøglen er gode samarbejdsrelationer

Samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser, UU-vejledere og erhvervsliv er nøglen til god karrierelæring.

Kvalitet i dét samarbejde forudsætter mere end blot konkrete aftaler, fastslog adjunkt ved VIA University College i Aarhus, Bo Klindt Poulsen, på konferencen.

- Det er vigtigt med gensidige krav og forventninger. Hvad kan virksomheden eller uddannelsesinstitutionen bidrage med, så det bliver en meningsfuld aktivitet? Jeg har hørt lærere sige, at de er bange for at spilde virksomhedernes tid, men virksomhederne er faktisk glade for, at skolerne er tydelige i deres forventninger til virksomheden, sagde han.  

Bo Klindt Poulsen er tilknyttet projekt Udsyn i Udskolingen som forsker og er netop nu i gang med en ph.d., der bl.a. ser nærmere på, hvilken betydning godt samarbejde har for vejledningen og de unges uddannelsesvalg.

Lisa Thietje, lærer på Højdevangens Skole i København har oplevet et brobygningsforløb, der ikke fungerede.

 - Der var intet samarbejde mellem underviserne på brobygningen og os folkeskolelærere overhovedet. Nogle steder har det været fede forløb. Alligevel slipper man det lige så snart, man kommer tilbage på skolen, siger hun.

Fælles platform for samarbejde

Jørn Højer-Pedersen, projektleder fra Danmarks Lærerforening, er glad for samarbejdet med KL om projekt Udsyn i Udskolingen.

- Den fælles platform har skabt en fremdrift, som jeg ser rigtig positivt på. Vi skal have flyttet fokus fra tilfældige valg til at lære at vælge. Desuden er jeg glad for, at vi i projektet har kunnet fastholde som et af de gennemgående principper, at det er en del af hele skolens opgave at forberede alle unge til det demokratiske samfund, vi lever i, sagde han.

Jan Bauditz, projektleder i KL, påpeger, at projektets udgangspunkt er en række reformer på skoleområdet se senere år. Reformer, der udfordrer eleverne på deres uddannelsesvalg samtidig med, at der spares penge på vejledning.

- Både KL og Danmarks Lærerforening synes, at der var svage led i kæden med de reformer, når man taler udskoling og overgang til ungdomsuddannelse. Der var behov for udvikling, og dette projekt har virkelig fat i essensen i den problematik, sagde han.

Alle skoler får bog

I forbindelse med projektet har forskerne forfattet en bog ”Udsyn i Udskolingen”, der om kort tid vil kunne downloades på dette site. Bogen vil blive sendt til samtlige skoler i landet, så alle kan få glæde af projektets erfaringer. 

Der er ligeledes blevet produceret tre videoer, der henvender sig til henholdsvis lærere, forældre og forvaltning. Disse videoer vil ligeledes være at finde på dette site i løbet af kort tid.

5. oktober afholder KL desuden en konference om karrierelæring. Se mere her.  

Se videoer om karrierelæring
9 anbefalinger i Udsyn i Udskolingen
  • Der skal arbejdes aktivt med karrierelæring i udskolingen, så der sker et perspektivskift fra valg til læring.
  • Alle aktører, der samarbejder om aktiviteterne, skal have viden om perspektivskiftet - det stiller krav om specifikke kompetencer hos lærerne.
  • Lærere skal have kompetenceudvikling/ efteruddannelse i karrierelæring for at kunne blive agenter for perspektivskiftet.
  • Alle skoler udpeger en karrierelæringskoordinator
  • Alle kommuner afsætter et fast årligt timetal for emnet uddannelse og job fra 0. til 9. klasse.
  • Ungdomsuddannelserne afsætter ressourcer til samarbejdet med skolerne.
  • Indsatsen med karrierelæringsaktiviteter skal opprioriteres i 7. klasse frem for i 9. klasse.
  • Det undersøges, hvordan karrierelæring kan indarbejdes i læreruddannelsen f.eks. som et selvstændigt kursus.
  • Forskning og udvikling inden for karrierelæring fortsættes bl.a. i forhold til potentialet i forskningscirkler og mulighed for digital understøttelse af elevernes læring.
Om Projekt Udsyn i Udskolingen
  • Et forsøgs- og udviklingsprojekt i folkeskolens overbygning, 7. til 9. klasse. Det består af 13 konkrete projektet landet over.
  • Formålet er at give forældre og elever større viden om de mange uddannelsesmuligheder, der findes, og konkret indsigt i, hvad man laver på en erhvervsskole og i forskellige virksomheder, så de unge ikke automatisk vælger gymnasiet.

  • Fælles for alle projekter er fokus på gode samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, UU-vejledere, erhvervsskoler og erhvervsliv. Desuden skal eleverne lære at reflektere over egne oplevelser.

  • Baggrunden for projektet er, at uddannelsesvejledning i dag primært er skolens og den enkelte familie ansvar, idet kun ca. 20 procent af de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får vejledning gennem kommunens UU-vejledere.

  • Projektet er støttet af Fremfærd Børn og gennemføres i samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College (VIA).

  • Læs mere om projektet på siden Udsyn i Udskolingen