Udsyn i Udskolingen

Erhvervsliv: Hjælp til valg af uddannelse giver gevinst på sigt

Erhvervsliv: Hjælp til valg af uddannelse giver gevinst på sigt

Projekt Udsyn i Udskoling er en investering i fremtiden, lyder det fra de bornholmske virksomheder, der håber at pirre de unges nysgerrighed i forhold til erhvervsvalg.

Af Irene Aya Schou 02/03/2016
Fremfærd

Der bores og svejses, loddes og males. Mænd og kvinder i blåt arbejdstøj står mellem kraner, maskindele og værktøj i en gigantisk fabriksbygning.

Det er tirsdag eftermiddag på en industrigrund i Rønne.

JENSEN Denmark A/S, der producerer udstyr til industrielle vaskerier, er én af de bornholmske virksomheder, der har sagt ja til at være med i projekt Udsyn i Udskolingen, og dermed få jævnlige besøg af skoleklasser. Projektet skal give folkeskolens ældste elever og deres forældre større viden om de forskellige uddannelsesmuligheder, der findes efter folkeskolen. 

- Vi har en stor udfordring i at rekruttere medarbejdere, fortæller direktionsassistent i JENSEN Denmark A/S, Kathrine Holm Nilsson.

I sidste uge ansatte virksomheden en af øens sidste ledige smede. Også ingeniører og elektrikere er der mangel på. JENSEN Denmark A/S håber med deltagelse i skoleprojektet at præge de unges uddannelsesvalg.

Vores deltagelse er helt klart en investering i fremtiden. Vi ønsker at vækste. Det kan vi kun, hvis vi har kvalificerede medarbejdere. Samtidig ønsker vi at præge debatten om erhvervsuddannelserne og vise, hvor mange muligheder, der er.

Sådan lyder det fra Kathrine Holm Nilsson, som understreger, at man som lærling hos JENSEN har mulighed for praktikophold i både Kina og USA, Sverige og Tyskland.

Fiksede mors forlygte

Ude i fabrikshallen er elever fra 7. klasse på Rønneskolens Østre på vej rundt for at tale med tre forskellige medarbejdere. Første stop er en uddannet mekaniker, der står og skruer bolte i noget, der senere skal blive til at maskine. 

- Bare på denne linje samles seks forskellige maskiner. Det er ligesom en bilfabrik. Der er mange stationer og processer, fortæller manden, der kun har været ansat i få måneder.

Et andet sted i fabrikshallen sidder en mand og laver kabler og lodder stik.

- En dag skulle jeg lave 100 ens ledninger, siger manden, der hedder Jacob og oprindelig er uddannet salgsassistent i Netto.

- Det lyder kedeligt, siger en dreng og spørger, hvorfor der ligger kagepapir på bordet.

- Det er fordi, at på en arbejdsplads skal man have det godt, svarer manden på klingende bornholmsk.

Alle griner. En høj bimlende lyd høres over hele fabrikken. Nu er der kaffepause.

Vi går videre. Én af eleverne, Mik, synes det er sjovt at være på virksomhedsbesøg. Han overvejer at blive mekaniker eller smed som sin far. Han kan lide at rode med kabler og køre markræs på familiens traktor.

- I morges virkede den ene forlygte i min mors bil ikke. Så gik jeg ud og fiksede det. Det var let nok, siger Mik, der er 15 år og går i en specialklasse på Rønneskolen afdeling Østre.

Strøm er grineren

Tirsdag formiddag, et andet sted i Rønne, er elever i gang med at lægge lys ind i små træhuse. Der klippes og loddes, tapes og limes. På tavlen er tegnet et lille elektrisk kredsløb med en lysende pære i den ene ende.

 

Vi er på Campus Bornholm, i håndværkerafdelingen. 7. klasse fra Hans Rømer Skolen i Åkirkeby er ved at lægge lavvolt strøm ind i små lysdioder. På bordet ligger loddekolber, limpistoler, boremaskiner og knivtange.

- I sidste uge lavede vi husene i tømrerafdelingen. Nu har vi taget dem med op i elektrikerafdelingen. Når vi kommer hjem, laver vi døre og vinduer, sætte tag og papmursten på og snakker om energi. Vi brænder også kalk, så eleverne kan se processen, siger Britt Jensen, der er lærer i 7. klasse.

Hun er oprindelig uddannet smed og glæder sig over, at eleverne med besøget på Campus får brugt deres hænder. Det gør eleverne også.

- Det er grineren at være her. Meget sjovere end at sidde på en stol i et klasselokale, siger en mørkhåret dreng, der hedder Kenni. Han vil være elektriker. Så dagen i dag er lige noget for ham.

Mor vælger uddannelse

På Hans Rømer Skolen består projekt ”Udsyn i Udskolingen” i, at 7. og 8. klasserne gennemgår et større forløb på Campus. Ud over arbejdet i håndværkerafdelingen, skal eleverne lære at oprette, brande og markedsføre en butik samt gennemføre et projekt om sundhed og livsstil, hvor de bl.a. lærer at lave mad.

Elektroniklærer på Campus, John Anker, er glad for samarbejdet med de bornholmske skoler. Selvom godt hver fjerde folkeskoleelev på Bornholm vælger en erhvervsuddannelse, hvilket er over landsgennemsnittet, mangler virksomhederne lærlinge.

- Derfor er det godt med kunder i butikken, siger han og understreger, at også den nye EUX-uddannelse, hvor eleverne både får svendebrev og gymnasiale kompetencer, er et skridt i den rigtige retning.

- Det er ofte mor, der vælger uddannelse, og mor kan godt lide EUX. Der mærker vi ved forældreaftener og infomøder, siger han.

Karameller på højkant

Et tredje sted i Rønne høres lyden af knitrende karamelpapir. Karamel Kompagniet har besøgt af en 7. klasse, og så må der gumles. Det er elevernes tredje besøg på virksomheden. Denne gang skal de se og høre, hvordan en medarbejder betjener en maskine.

- Det handler om den forklarende og instruerende teksttype, fortæller læsevejleder på Rønneskolen afdeling Østre, Maiken Adelsten.

Med iPads og mobiler i hånden går eleverne rundt og tager billeder af karameller i sorte og brune nuancer. Karamellerne kommer igennem en stor tragt og danser afsted på et samlebånd for til sidst at havne i fine æsker med 180 gram i hver påført datomærke og ingrediensliste.

Når eleverne kommer hjem, skal de svare på spørgsmål og lave en lille reklamefilm om virksomheden. Vinderen får ét kilo karameller og æren af at få sin video ud på Karamel Kompagniets facebookside.

-Det er vigtigt at fortælle de unge, hvordan det er at drive selvstændig virksomhed, siger Lene Jensen, der er personlig assistent for Anna Zehngraff, den ene af firmaets to grundlæggere. 

Pligt og samfundsansvar

Karamel Kompagniet har valgt at gå med i det bornholmske udskolingsprojekt, ikke fordi virksomheden mangler arbejdskraft, men fordi de ansatte føler en forpligtigelse over for lokalsamfundet og de unge.

- Det er ressourcekrævende for en lille virksomhed som os, men vi synes det er spændende at se verden med elevernes øjne og høre deres spørgsmål. Vi snakker om mange ting: Emballage, mærkning, markering og vigtigheden af at have det rigtige domænenavn, siger Lene Jensen.

For lærer Maiken Adelsten er besøgene ligeledes udbytterige.

- Eleverne får indsigt i, hvordan et firma fungerer, og de lærer at begå sig og reflektere. Jeg gør meget ud af at sige: ’Forstod I hvad hun sagde’, når vi er ude, fordi de efterfølgende skal hjem og udfylde deres logbøger.

Det bliver til et enkelt fællesfoto foran de fyldte karamelposer i den lille butik, før eleverne - fremtidens højt efterspurgte medarbejdere og kunder - haster ud af døren.

Opsamling

Disse skoler deltager i projekt Udsyn i Udskolingen:

  • Bornholm, Rønneskolen og Hans Rømer Skolen
  • Albertslund, Herstedlund Skole
  • Helsingør, Byskolen
  • København, Øster Farimagsgades Skole
  • Nykøbing Falster, Østre Skole
  • Holbæk, Sofielundskolen
  • Nyborg, Vibeskolen
  • Fåborg, Fåborg Sundskole
  • Tønder, Tønder Overbygningsskole
  • Horsens, Egebjergskolen
  • Horsens, Stensballeskolen og Hovedgård Skole
  • Hedensted, Skolen i Midten
  • Holstebro, Ulfborg Skole
Se videoer om karrierelæring
Om Projekt Udsyn i Udskolingen
  • Et forsøgs- og udviklingsprojekt i folkeskolens overbygning, 7. til 9. klasse. Det består af 13 konkrete projektet landet over.
  • Formålet er at give forældre og elever større viden om de mange uddannelsesmuligheder, der findes, og konkret indsigt i, hvad man laver på en erhvervsskole og i forskellige virksomheder, så de unge ikke automatisk vælger gymnasiet.

  • Fælles for alle projekter er fokus på gode samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, UU-vejledere, erhvervsskoler og erhvervsliv. Desuden skal eleverne lære at reflektere over egne oplevelser.

  • Baggrunden for projektet er, at uddannelsesvejledning i dag primært er skolens og den enkelte familie ansvar, idet kun ca. 20 procent af de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får vejledning gennem kommunens UU-vejledere.

  • Projektet er støttet af Fremfærd Børn og gennemføres i samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College (VIA).

Om Kathrine Holm Nilsson

Direktionsassistent hos JENSEN Denmark A/S, der med knap 500 ansatte er den største private virksomhed på Bornholm. JENSEN producerer maskiner til industrielle vaskerier og har fabrikker i fire andre lande bl.a. Kina og USA.

Vigtige erfaringer fra Bornholm:
  • Inddrag de lokale virksomheder og erhvervsskoler

  • Arbejd systematisk med refleksion. Forberedelse og efterbehandling af besøg er centralt

  • Indfør en logbog evt. på iPad, hvor eleverne kan skrive deres tanker før, under og efter et besøg

  • Bliv bevidst om som lærer at stille åbne og nysgerrige spørgsmål, der får eleverne til at reflektere over egne oplevelser.

  • Indfør månedlige møder, hvor repræsentanter fra folkeskoler, virksomheder og erhvervsskoler mødes og udveksler erfaringer

Fakta om valg af ungdomsuddannelse:
  • 74 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse valgte i 2015 en gymnasial uddannelse som førsteprioritet, mens 19 procent af eleverne havde en erhvervsfaglig uddannelse som førsteprioritet.
  • 51 procent af de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, ender med at blive udlært, mens 85 procent af de unge, der starter på gymnasiet, kommer ud med en studenterhue.
  • 87 procent af de unge, der i 2014 gik i 8. og 9. klasse, forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse i 2024.

Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling