Udsyn i Udskolingen

Forsker skal løse gåden om kloge uddannelsesvalg

Forsker skal løse gåden om kloge uddannelsesvalg

De unges nysgerrighedsrum skal åbnes, så de lærer at tage studievalg på et kvalificeret grundlag, siger forsker. Nøglen er gode samarbejdsrelationer.

Af Irene Aya Schou 08/03/2016
Fremfærd

Hvad kan jeg blive? Hvad vil jeg være?

Når unge i 8. og 9. klasse skal beslutte, hvad de vil efter folkeskolen, sker det alt for ofte på et grundlag af uvidenhed og fordomme.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg vil, men jeg vil i hvert fald ikke det samme som min mor og far, lyder det ofte fra de unge. I andre tilfælde gør de netop, som vennerne eller mor foreslår. Men det er ikke et godt beslutningsgrundlag.

Det siger adjunkt ved VIA University College i Aarhus, Bo Klindt Poulsen. Han er tilknyttet projekt Udsyn i Udskolingen som forsker og er netop nu i gang med en ph.d., der ser nærmere på, hvordan skoleelever får det allerbedste grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse.

Forskning i samarbejde

Nøgleordet er samarbejde. Samarbejde mellem folkeskoler, erhvervsuddannelser, UU-vejledere og erhvervsliv. Et samarbejde, der gerne skal munde ud i, at unge bliver nysgerrige på sig selv og verden.

- Jeg er optaget af at forstå, hvilken betydning godt samarbejde har for vejledningen og de unges studievalg? Det er det ekstra lag, jeg med min ph.d. forsøger at lægge på projektet, siger han.

Projekt udskoling og overgang til ungdomsuddannelserne består af 13 lokale forsøgsprojekter, der alle har det tilfælles, at de prøver at kvalificere de unges studievalg. Ud over den fælles målsætning er projekterne meget forskellige.

Der er nemlig ikke én rigtig måde at arbejde med unges studievalg på, påpeger Bo Klindt Poulsen.

- På én skole, hvor der er langt til nærmeste uddannelsesinstitution, samarbejder man med det lokale erhvervsliv for at vise de unge, hvad det vil sige at være landmand eller VVS’er. På en anden skole har man valgt at flytte undervisningen i matematik, fysik og kemi ud til en nærliggende teknisk skole, hvor det er lærerne her, der underviser, siger han.

Nysgerrighedsgryden i kog

Pointen er, at de unge skal blive nysgerrige på, hvad der er af muligheder og få indblik i den enorme jungle af job- og uddannelsestilbud.

- Hvis vi ønsker at flytte folk fra de gymnasiale uddannelser til erhvervsuddannelserne, er vi nødt til at arbejde for at holde nysgerrighedsgryden i kog så længe som muligt, siger Bo Klindt Poulsen.

Her kan det være en hæmsko, at unge allerede i 7. og 8 klasse skal angive, om de forventer at gå den boglige eller praktiske vej. For jo hurtigere, de unge tvinges til vurderinger og valg, jo hurtigere lukker de af for ny viden og nye erfaringer, påpeger forskeren.

Forskningscirkler

En del af Bo Klindt Poulsens ph.d. projekt består i at sikre, at erfaringer fra de 13 konkrete projekter spredes til resten af landet. Det sker bl.a. gennem konferencer og en bogudgivelse senere på året.

Et anden del af forskningen består i at samle de 13 projekter i tre såkaldte forskningscirkler i henholdsvis København, Aarhus og Odense. Her mødes deltagerne med jævne mellemrum for at udveksle erfaringer og undre sig sammen med Bo Klindt Poulsen og projektets to øvrige forskere, Rie Thomsen fra Syddansk Universitet, der er projektleder, og Rita Buhl fra Via University College.

At skabe rum til forundring og læring er helt centralt for Bo Klindt Poulsens metode. De unge vil nemlig kun lære at undre sig og reflektere, hvis vi som lærere, UU-vejledere og forældre formår at stille åbne og nysgerrige spørgsmål.

Som professionel skal man huske ikke straks at bede den unge om at vurdere sin oplevelse men i stedet spørge ind til den.

- Hvis en elev kommer hjem fra et virksomhedsbesøg, skal man ikke spørge: Nå, var det noget for dig? Så får man enten et ja eller nej. I stedet skal man afdække: Hvad lærte du om det at have et arbejde? Hvad lærte du om dig selv? Hvilke forventninger og fordomme havde du, og blev de bekræftet?

Barrierer for godt studievalg

Ifølge Bo Klindt Poulsen er den største barriere for et godt studievalg efter 9. klasse den generelle samfundsholdning, at unge ikke må spilde tiden.

- Unge i dag har indoptaget den retorik, der kommer fra det politiske system, og som i deres verden bliver til: Jeg har ikke lov til at vælge forkert. Jeg skal skynde mig gennem uddannelsessystemet. Jeg skal være en succes. Det giver en latent dårlig samvittighed, der fylder meget, siger Bo Klindt Poulsen.

- Er der noget, der er frafaldsskabende, er det angsten for at vælge forkert og den konstante refleksion over, om man har gjort det rigtige. Bevidstheden om, at man kunne have handlet anderledes. At græsset måske er grønnere på den anden side.

Derfor handler det om at give de unge mod til at turde stå ved egne valg, påpeger forskeren.

- Kan vi hjælpe de unge med at få argumenter, de kan bruge over for sig selv, når de kommer i tvivl, er vi nået langt. For selvfølgelig kommer de unge i tvivl, også om studievalg. Det gør vi alle sammen.

Opsamling

Hvilke skoler deltager i projekt Udsyn i Udskolingen:

  • Bornholm, Rønneskolen og Hans Rømer Skolen
  • Albertslund, Herstedlund Skole
  • Helsingør, Byskolen
  • København, Øster Farimagsgades Skole
  • Nykøbing Falster, Østre Skole
  • Holbæk, Sofielundskolen
  • Nyborg, Vibeskolen
  • Fåborg, Fåborg Sundskole
  • Tønder, Tønder Overbygningsskole
  • Horsens, Egebjergskolen
  • Horsens, Stensballeskolen og Hovedgård Skole
  • Hedensted, Skolen i Midten
  • Holstebro, Ulfborg Skole
Se videoer om karrierelæring
Om Projekt Udsyn i Udskolingen
  • Et forsøgs- og udviklingsprojekt i folkeskolens overbygning, 7. til 9. klasse. Det består af 13 konkrete projektet landet over.
  • Formålet er at give forældre og elever større viden om de mange uddannelsesmuligheder, der findes, og konkret indsigt i, hvad man laver på en erhvervsskole og i forskellige virksomheder, så de unge ikke automatisk vælger gymnasiet.

  • Fælles for alle projekter er fokus på gode samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, UU-vejledere, erhvervsskoler og erhvervsliv. Desuden skal eleverne lære at reflektere over egne oplevelser.

  • Baggrunden for projektet er, at uddannelsesvejledning i dag primært er skolens og den enkelte familie ansvar, idet kun ca. 20 procent af de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får vejledning gennem kommunens UU-vejledere.

  • Projektet er støttet af Fremfærd Børn og gennemføres i samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College (VIA).

Vigtige erfaringer fra Bornholm:
  • Inddrag de lokale virksomheder og erhvervsskoler

  • Arbejd systematisk med refleksion. Forberedelse og efterbehandling af besøg er centralt

  • Indfør en logbog evt. på iPad, hvor eleverne kan skrive deres tanker før, under og efter et besøg

  • Bliv bevidst om som lærer at stille åbne og nysgerrige spørgsmål, der får eleverne til at reflektere over egne oplevelser.

  • Indfør månedlige møder, hvor repræsentanter fra folkeskoler, virksomheder og erhvervsskoler mødes og udveksler erfaringer

Fakta om valg af ungdomsuddannelse:
  • 74 procent af eleverne fra 9. og 10. klasse valgte i 2015 en gymnasial uddannelse som førsteprioritet, mens 19 procent af eleverne havde en erhvervsfaglig uddannelse som førsteprioritet.
  • 51 procent af de elever, der påbegynder en erhvervsuddannelse, ender med at blive udlært, mens 85 procent af de unge, der starter på gymnasiet, kommer ud med en studenterhue.
  • 87 procent af de unge, der i 2014 gik i 8. og 9. klasse, forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse i 2024.

Kilde: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling