- Lærerne får i stigende grad hovedansvaret for opgaven med at klæde eleverne på til at kunne vælge en ungdomsuddannelse. Det kræver opkvalificering af lærere og opkvalificering af samarbejdet mellem lærere og UU-vejledere.

Det siger Bo Klindt Poulsen, der er lektor ved VIA University Collage og på tredje år arbejder på en ph.d. om unges uddannelsesvalg, og hvordan skoleelever får det bedste grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse. 

Han er tilknyttet projekt Udsyn i Udskolingen, der handler om at skabe aktiviteter, hvor eleverne i folkeskolens 6.-10. klasse får udsyn mod livet og udvidet deres perspektiver på uddannelse, arbejdslivet og vigtigst af alt sig selv.

Projektet har kørt siden 2015 som et partssamarbejde mellem KL og Danmarks Lærerforening under Fremfærd Børn bl.a. i samarbejde med forskningsleder Rie Thomsen og lektor ved VIA University Collage, Rita Buhl. Selvom projektet formelt er slut, er interessen for karrierelæring og perspektivet med at betragte elevernes valg af ungdomsuddannelse som et læringsanliggende, enorm, fortæller Bo Klindt Poulsen.

- Vi har haft rigtig travlt med henvendelser fra alle mulige steder i vejlednings- og skolelandskabet. De sidste halvandet år har Rie Thomsen, Rita Buhl og jeg rejst landet tyndt fra nord til syd og øst til vest og talt karrierelæring og Udsyn i Udskolingen, siger han.

Skyldes succesen udelukkende Fremfærd-projektet Udsyn i Udskoling?

- Jeg skal ikke tilskrive vores udmærkede projekt alt, selvom det har været helt centralt for spredningen, at både Danmarks Lærerforening og KL har været så velvillige og opbakkende bag projektet. Siden vi startede projektet i 2015, er karrierelæring blevet et politisk varmt emne, der handler om at optimere arbejdskraften og skabe sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked, og som har ramt skolereformens fokus på åben skole. Begrebet er senest blevet indskrevet i gymnasiereformen som ét af fire pejlemærker.

Hvad er det for et behov, I rammer med begrebet karrierelæring?

Der er et behov for opkvalificering af lærere og for opkvalificering af samarbejdet mellem lærere og UU-vejledere. Hvad betyder det for lærere, at de skal arbejde med karrierelæring? Hvordan kan de klædes på til at kunne hjælpe unge til at tage styringen i eget liv og navigere mellem liv, læring og uddannelse. Lærerne har i stigende grad fået hovedansvaret for det, vi kalder karrierelæring, opgaven med at klæde eleverne på til at kunne vælge en ungdomsuddannelse. Hvor det ansvar for et par år siden lå hos UU-vejledningen og lærerne i fællesskab.

Hvordan gør man karrierelærings-begrebet relevant for lærerne?

Ét af helt klare resultater fra Udsyn i Udskoling var, at man for alvor flytter noget, når det, man arbejder med, giver faglig mening for de fagprofessionelle. Karrierelæring må ikke blive endnu en ting, som nogen har besluttet, at lærerne skal gøre, og som ikke har relation til undervisningen. Derfor skal der skabes faglig og professionel mening med arbejdet. Når læreren kan se, at faget bliver beriget, og de ser muligheder med faget, som de ellers ikke så, bliver begrebet relevant.

Hvad siger I til lærerne, når I er ude?

Vi siger: 'Lærerne skal ikke være vejledere, og vejledere skal ikke være lærere. Det, lærerne laver, skal have udgangspunkt i deres egen faglighed.' Det skal være noget med at arbejde med undervisning og læringsprocesser og finde ud af, hvordan en oplevelse bliver meningsfuld i forhold til ens eget fag. Her giver Udsyn i Udskolingen eksempler på, hvordan det arbejde systematiseres. Hvordan man ifølge Bill Law kan opdage noget, som man systematiserer i en efterbehandling og indsætte læringsprocesser i de erfaringer, man får med uddannelse og arbejdsliv. Lærerne er travle mennesker, så det handler om at gøre karrierelæring til en naturlig del af den undervisning og de læringsprocesser, man som professionel arbejder med i skolen. 

Hvad er det karrierelæring som begreb kan?

Det taler ind i det læringsfokus, der er i skolen og i uddannelsessektoren – et fokus på hvordan vi bliver endnu mere optaget af den unges udbytte af undervisningen. Vi har forsøgt og haft succes med at forbinde begrebet til en bredere dagsorden f.eks. spørgsmålet om dannelse. Det handler ikke bare om, at den unge skal tage et uddannelsesvalg, og at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Det vigtigste er, at den unge får mulighed for at forbinde sig selv med verden. Det rammer flere dagsordener f.eks. skolereformens fokus på åben skole. Hvordan skaber vi flere og bedre samarbejder med omverdenen? Begrebet får også kraft og levedygtighed af, at der er en optagethed af motivation, hvordan arbejder man med forskellige typer af motivation. For mange unge er der en stor motivationsfaktor i at opdage, at der er en sammenhæng mellem ting, der foregår i faget, og det der foregår derude i den virkelige verden - at man f.eks. kan lære matematik ved at bygge fuglehuse.

Er karrierelæring en model, alle skoler kan bruge?

Karrierelæring er et perspektiv, man kan benytte sig af i forskellige sammenhænge ligesom bevægelse i undervisningen. Vi kommer ikke med én model eller færdig forståelse af, hvordan man gør det. Vi kommer med et ønske om at diskutere, hvordan karrierelæring kan give mening med udgangspunkt i lokale forhold. Vi arbejder med best fit-tankegang og ikke best practice. Det var meget tydeligt i Udsyn i Udskoling, at der er enorm forskel på, hvad man kan gøre på en skole, der ligger på det indre Østerbro med mange ressource- og videnspersoner omkring sig og alle uddannelser inden for en radius af halvanden kilometer og på en landsbyskole på Fyn, hvor der ikke er en ungdomsuddannelse i en radius af 15 kilometer. Det er ret banalt at sige, men det er bare enormt vigtigt at huske på disse forskelle. Karrierelæring kan nemt blive en byrde, hvis man tænker, at man skal leve op til nogle idealer om, hvordan man bedst gør det. Vi skal vende det rundt og lade det lokale perspektiv være det, der skaber den meningsfulde tilgang til karrierelæring. Det stærkeste kort i en hvilken som helst forandringsproces er respekten for, at dem, der skal bære en forandring, også skal være dem, der skaber forandringen.

Hvad kræver det at satse på karrierelæring?

Karrierelæringsprojekter, der involverer samarbejde udover skolen, er ikke noget, man bare lige gør. Det kræver tid og prioriteringer at skabe og vedligeholde samarbejder. Det kan jeg se på nogle af de geninterview, jeg har lavet med skoler, der medvirkede i Udsyn i Udskolingen. Her har personudskiftninger og manglende tid betydet, at projektet er gået i stå. Det kræver mere end gode viljer og positiv opbakning at fastholde et projekt udover projektperioden. Der er nødt til at være nogle organisatoriske ophæng, hvis ikke ansvaret skal ligge udelukkende på de enkeltpersoner, der er blevet kompetenceudviklet.

Læs mere om projektet på siden Udsyn i Udskolingen.