Udsyn i udskolingen

Rita Buhl

Læreren skal være rollemodel i nysgerrighed

Lærerens rolle i forhold til karrierelæring er at være normkritisk og nysgerrig. ”Ved at stille gode spørgsmål til eleverne bliver vi rollemodeller for, hvad man kan undre sig over,” siger forsker.

Af Irene Aya Schou 31/08/2016
Fremfærd

Peter Stennicke er skoleleder på Heibergskolen på Østerbro i København. Mange af hans elever skal på gymnasiet, for det er der tradition for.

- Vi ligger i et kvarter, hvor mange forældre er akademikere, og de tænker kun gymnasiet. Det er en kultur, som også lærerne er påvirket af. Men der er mange andre veje, siger han.

Peter Stennicke deltog sammen med et par hundrede andre lærere, skoleledere, UU-Vejledere og andre interesserede på den afsluttende konference for Fremfærd-projektet ”Udsyn i Udskolingen” – et projekt, der har til formål at lære elever at træffe mere kvalificerede valg i forhold til deres fremtid.

Normkritisk tilgang

En af konklusionerne i projektet er, at lærerne – for at kunne skabe rum for nysgerrighed og undren – skal have en normkritisk tilgang til sig selv og det omgivende samfund.

- Vi skal vide og forstå, at folkeskolen er en normproducerende arena, og at karrierelæring altid er indlejret i en historisk, økonomisk og politisk kontekst, og at vi som undervisere let kommer til at reproducere nogle sociale strukturer, sagde lektor Rita Buhl fra Via University College på konferencen, der blev afholdt i Nyborg.

Hun er blandt forskerne i en storstilet projekt, der har involveret 17 skoler landet over. Hun mener, at man som lærer skal være meget bevidst om, hvordan forventninger og normer spiller ind på elevernes valg af ungdomsuddannelse, og hvordan man skal være for at blive anset som ”normal” på ens skole.

Fordomme frem i lyset

”Du har jo karaktererne, så hvorfor skal du på erhvervsskole?” Eller som en anden forælder sagde: ”Erhvervsuddannelsen – det kan du da ikke bruge til noget”. De eksempler er langt fra enestående, fortalte forskerne på konferencen.

Som lærer skal man forsøge at løfte disse bagvedliggende antagelser, synspunkter og fordomme frem i lyset, så eleven får et mere reelt valg.

- Man skal også stille gode spørgsmål til sig selv og sit eget blik på verden og til eleverne og den omverden, man er en del af. Ved at stille gode spørgsmål til eleverne bliver vi rollemodeller for, hvad man kan undre sig over, siger Rita Buhl.

Projekt ”Udsyn i Udskolingen” viser, at det kan lade sig gøre at rokke ved fordomme.

En spørgeskemaundersøgelse blandt 653 af de deltagende elever viser således, at 80 procent har ændret holdning til erhvervsuddannelserne – af dem har 90 procent fået et mere positivt syn.

Gymnasiesnak forstummet i Holstebro

På Ulfborg skole i Holstebro har lærere Jette Petersen og Anette Lillevang ved selvsyn konstateret, hvad der sker med elevers fordomme, når de møder virkeligheden.

 - Ude ved os er gymnasieuddannelserne, ligesom så mange andre steder i landet, fuldstændig ”hipet”. Vi har bare rigtig mange elever, der er mere egnet til at tage en erhvervsuddannelse. Det har eleverne og forældrene brug for at erkende, sagde Jette Petersen.

Derfor søgte skolen om at være med i ”Udsyn i Udskolingen” og fik sidste år penge til projektet ”Mit liv. Mit valg. Mit livsvalg.”

Undervejs i projektet var 28 unge fra 9. klasse på Ulfborg Skole ude at arbejde på en stor lokal produktionsvirksomhed i to dage. Efterfølgende sagde en 15-årig dreng at han ”næsten havde fået lyst til at søge job der”. Mange andre havde også fået en aha-oplevelse.

For Anette Lillevang har det været fantastisk at arbejde tæt sammen med en erhvervsvirksomhed.

- Vi havde nok nogle fordomme om hinanden, men de blev gjort til skamme. Eleverne følte sig virkelig værdsat på virksomheden, og noget af gymnasiesnakken er forstummet, siger hun.

Lærere er ikke UU-vejledere

Projekt Udsyn i Udskolingen har også vist, at lærere ikke skal til at være UU-vejledere. De skal være lærere og gøre det, de er uddannet til nemlig at understøtte elevernes læring.

- Dette er en ret væsentlig pointe. Lærerens rolle er at forløse det potentiale, der er forbundet med de eksisterende vejledningsaktiviteter f.eks. at komme på besøg på en virksomhed, siger Rita Buhl.

Læreren skal kunne tænke karrierelæring ind i fagene og fagene i karrierelæringen.

- Dermed bliver faget pludselig vedkommende for eleverne, fordi de kan se, hvad det kan bruges til, siger hun.

Noget tyder på, at projekt ”Udsyn i Udskolingen” er lykkedes et langt stykke hen ad vejen. Evalueringen fra eleverne viser i hvert fald, at over 90 procent mener, at de har fået ”lidt, noget eller meget” mere viden om uddannelser og job gennem aktiviteterne.

Blandt anbefalingerne fra forskerne er at tænke karrierelæring ind i læreruddannelsen, og at der udnævnes en karrierelæringskoordinator på hver skole.

Se videoer om karrierelæring
Hvad er en normkritisk tilgang?

”En normkritisk tilgang handler først og fremmest om at få indsigt i sig selv og de forestillinger og normer, som du selv er bærer af og reproducerer i din hverdag. Det handler også om at se, hvilke normer, der findes i skolen, at forstå, at skolen og du som lærer/studie- og karrierevejleder/skoleleder er en normproducent. Hvordan skal man eksempelvis være for at blive set som normal på din skole eller hjemme hos dig? Hvad ses som rigtigt, og hvad ses som forkert eller mærkeligt eller ved siden af på den ene eller anden måde?”

Wikstrand og Lindberg, 2015

Om Projekt Udsyn i Udskolingen
  • Et forsøgs- og udviklingsprojekt i folkeskolens overbygning, 7. til 9. klasse. Det består af 13 konkrete projektet landet over.
  • Formålet er at give forældre og elever større viden om de mange uddannelsesmuligheder, der findes, og konkret indsigt i, hvad man laver på en erhvervsskole og i forskellige virksomheder, så de unge ikke automatisk vælger gymnasiet.

  • Fælles for alle projekter er fokus på gode samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, UU-vejledere, erhvervsskoler og erhvervsliv. Desuden skal eleverne lære at reflektere over egne oplevelser.

  • Baggrunden for projektet er, at uddannelsesvejledning i dag primært er skolens og den enkelte familie ansvar, idet kun ca. 20 procent af de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får vejledning gennem kommunens UU-vejledere.

  • Projektet er støttet af Fremfærd Børn og gennemføres i samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College (VIA).

  • Læs mere om projektet på siden Udsyn i Udskolingen