Udsyn i udskolingen

Det siger deltagerne om karrierelæring

Den 25. august blev der afholdt afslutningskonference om unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse. Konferencen afslutter det 2-årige projekt ”Udsyn i Udskolingen”, som Fremfærd Børn står bag. Vi spurgte fire deltagere, hvad de tager med hjem fra konferencen.

Af Irene Aya Schou 31/08/2016
Fremfærd

Lisa Thietje, lærer på Højdevangens Skole i København

Det er rigtig spændende og nogle vildt fede tanker. Det giver sindssyg god mening at kvalificere elevernes eget valg. Som folkeskolelærer kender man jo godt det med, at det er vennerne og forældrene, der har stor indflydelse på valget. Udfordringen er den evige tid, for det kræver et øget samarbejde mellem lærere og især UU-vejledere, som lige nu kun står til rådighed for dem, der ikke er uddannelsesparate, og som kommer fælles rundt i klasserne og laver et par forløb. Så her halter det lidt. Vi har også været på brobygning, hvor der ikke var noget samarbejde mellem underviserne på ungdomsuddannelserne og os folkeskolelærere overhovedet. Nogle steder har det været fede forløb. Alligevel slipper man det lige så snart, man kommer tilbage på skolen. Der er ikke tid til at følge op. Man har så travlt i udskolingen med at forberede til eksamen. Derfor skal der mere struktur på, og der skal være nogle koordinatorer. Jeg er selv udskolingsambassadør, så der er noget i støbeskeen.

Peter Stennicke, skoleleder på Heibergskolen i København

Det er et spændende forskningsprojekt, og jeg mener, vi skal have meget fokus på at få vejledt vores elever på den rigtige måde. Karrierelæring er et spændende begreb, og jeg vil gå hjem og se på, hvordan vi kan udmønte det sammen med den lærer, der har ansvaret for området. Vi har rigtig mange elever, der vil i gymnasiet på grund af familiebaggrund. Vi ligger i et kvarter, hvor mange forældre er akademikere, og de tænker kun gymnasiet. Men vi tænker, at der er mange andre veje. Jeg går i hvert fald hjem og begynder at lave nogle handleplaner på, hvordan vi laver karrierelæring i stedet for den her kammeratskabsting: "Jeg vil i gymnasiet, for der er festerne gode." Det er en kultur, som også lærerne er lidt påvirket af. Lærerne kender også bedst gymnasievejen, så den ligger lige til højrebenet.

Lotte Hvid Jensen, UU-vejleder i Aarhus-Samsø

I Aarhus er vi gået i gang med, at karrierelæring er det, vi skal bygge hele vores vejledning op på. Jeg synes, det har været rigtig godt at komme herned og høre, hvad det egentlig er for noget og få lidt mere indsigt end den, mine kolleger har forsøgt at give mig. Det har sat det hele i perspektiv, og især den første film, vi så om, hvad karrierelæring er, var bare spot on. Jeg er stadig usikker på, om det ikke fortsat bliver de fagligt og sprogligt stærke, der er gode til at reflektere, der profiterer mest af karrierelæring. Og det er faktisk et af de spørgsmål, jeg gerne vil have svar på. Men det må tiden vise. Vi har i Aarhus lavet en aftale med Børn og Unge om, at der på hver skole skal være en ressourceperson på udskolingsområdet, som skal samarbejde med UU. Det er der afsat 30 timer til. Der skal også være forskningscirkler, og UU-vejlederne har været på kursus sammen med Rita Buhl, for det er forskningscirklerne, der skal bære de netværk med ressourcepersonerne.

Jesper Pedersen, lærer på Heibergskolen i København

Jeg mener, at vi skal opkvalificere lærerne i forhold til at kunne arbejde med karrierelæring. Men det springende punkt er stadig samarbejdet med UU-vejlederne, fordi de lige nu kun tager dem med et snit på under 4. Hvad med resten? Det venter jeg på at høre nogle svar på. Mener forskerne, at det, at vi lærere opkvalificeres, er nok til at kunne hjælpe resten? Og kan vi på den måde sørge for, at der bliver diversitet i uddannelsesvalget? Lige nu står de elever over 4 i den situation, at man mener, at det er dem selv og forældrene, der skal gøre arbejdet. De ser aldrig uddannelsesvejlederne ud over til de fælles introduktioner. Jeg synes, vi lader nogle elever i stikken, selvom vi udnævner lærere til koordinatorer og uddannelsesambassadører. Vi er nødt til at sikre, at eleverne vælger bredt nok. Ellers vælger de som mor og far, og så er vi tilbage som det var for 50 år siden.   

Om Projekt Udsyn i Udskolingen
  • Et forsøgs- og udviklingsprojekt i folkeskolens overbygning, 7. til 9. klasse. Det består af 13 konkrete projektet landet over.
  • Formålet er at give forældre og elever større viden om de mange uddannelsesmuligheder, der findes, og konkret indsigt i, hvad man laver på en erhvervsskole og i forskellige virksomheder, så de unge ikke automatisk vælger gymnasiet.

  • Fælles for alle projekter er fokus på gode samarbejdsrelationer mellem folkeskoler, UU-vejledere, erhvervsskoler og erhvervsliv. Desuden skal eleverne lære at reflektere over egne oplevelser.

  • Baggrunden for projektet er, at uddannelsesvejledning i dag primært er skolens og den enkelte familie ansvar, idet kun ca. 20 procent af de unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får vejledning gennem kommunens UU-vejledere.

  • Projektet er støttet af Fremfærd Børn og gennemføres i samarbejde mellem KL, Danmarks Lærerforening, Aarhus Universitet og University College (VIA).

  • Læs mere om projektet på siden Udsyn i Udskolingen