Flere timer gav større fleksibilitet og gladere medarbejdere

På botilbuddet Midgården arbejder 87 procent på fuldtid. Hør, hvordan det er lykkes at få 20 medarbejdere op i tid eller på fuldtid.

Af Bettine Romme Andersen 01/10/2025
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Hvad skal der til for, at du går glad på arbejde?

Det spørgsmål blev medarbejderne på botilbud Midgården i Halsnæs Kommune mødt med i forsøget på at ændre rekrutteringssituationen på arbejdspladsen.

Flere medarbejdere efterspurgte muligheden for at gå op i tid. De ønskede også længere vagter og færre weekendvagter.

Hvordan kunne det gå op?

Det kan du høre blandt andre leder Gitte Hovgaard og medarbejder og vagtplanlægger Liane Hollendsted fortælle om i webinaret, hvor de også løfter sløret for, hvordan det hele kan ende ud i større arbejdsglæde og færre skift for beboerne.

Hent lokalaftalen for Midgården

Se hvordan den individuelle arbejdstidsaftale ser ud.

Og hent også Power Points fra webinaret.

 

Arbejdstid på Midgården

87 procent af medarbejderne arbejder på fuldtid. Det svarer til 55 medarbejdere.

8 medarbejdere arbejder på andre timetal, der ligger mellem 33-36 timer.

Derudover er der ansat medarbejdere i fleksjob.

Om fuldtidsindsatsen

KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om En fremtid med fuldtid – en indsats, der gør det muligt og mere attraktivt for kommunale medarbejdere at vælge timer eller fuldtid til på deres arbejdsplads.  

Erfaringer fra samarbejdet med over halvdelen af landets kommuner og mere end 350 arbejdspladser viser, at flere timer skaber en positiv spiral på arbejdspladsen med flere faste kollegaer, mere faglighed og færre vikarer.

Indsatsen er en del af løsningen på de rekrutteringsudfordringer, velfærdsområderne oplever nu og i fremtiden. Hvis du vil høre mere, kan du tilmelde dig nyhedsbrevet eller følge med på fuldtid.dk

En fremtid med fuldtid