
PROJEKT
Fremfærd
0 min læsetid
Fremfærds bestyrelse
Fremfærds bestyrelse igangsætter og koordinerer indsatser på tværs af de fem velfærdsområder.

Bestyrelsen har bl.a. haft fokus på, hvordan der kan arbejdes med mere kerneopgave og mindre bureaukrati ved hjælp af metoden Samskabt styring, hvordan teknologi kan bidrage til løsning af kerneopgaven og på udvikling og afprøvning forskningsbaserede værktøjer til at forebygge stress.
Igangværende projekter
Kunstig intelligens, der styrker velfærden
Formålet med projektet er at opnå et fælles sprog for kunstig intelligens om, hvornår og hvorfor teknologien er relevant at bruge, hvilke forandringer teknologien bringer med sig, og hvordan organisationerne kan rustes til bedst muligt at arbejde med kunstig intelligens.
For at opnå et fælles sprog skal vi tæt på den kommunale hverdag og kerneopgaven indenfor forskellige fagligheder. Det skal gøre os i stand til at besvare, hvornår og hvordan de forskellige faggrupper kan bruge kunstig intelligens, hvilken værdi, der kan opnås for opgaveløsningen, hvad brugen af kunstig intelligens kommer til at betyde for medarbejderes faglighed og kompetencer, og hvilke organisatoriske forudsætninger, der er for at kommunerne kan opnå værdi.
Sammen om ny teknologi
Formålet med projektet er at hjælpe med, at endnu flere lykkes med at bruge ny teknologi til at opnå de ønskede velfærdsgevinster - for eksempel at levere kvalitet i kerneopgaven i en situation med mangel på arbejdskraft. Hertil at skabe viden og eksempler, der kan inspirere kommuner til, hvordan samarbejde om god digitalisering i praksis kan foregå i konkrete teknologiprojekter. Ydermere at komme med konkret inspiration til at etablere en god samarbejdskultur om ny teknologi.
Projektledelse: KL og OAO
Afsluttede projekter
Samskabelse af styringen på ældreområdet
Projektets formål er at finde en eller flere metoder til at arbejde med styring på ældreområdet, så den understøtter kerneopgaven, samtidig med at beslutningstagerne oplever at få viden om, hvad der virker, og at arbejdet på arbejdspladsen trækker i den fastsatte retning.
Projektet er relateret til Fremfærds bestyrelsesprojekt Mere kerneopgave mindre bureaukrati
Projektledelse: KL og FOA
Ledelse, arbejdsfællesskaber, kerneopgave og stress
Formålet med projektet er at udvikle og afprøve nye kommunikations- og læringsværktøjer til at forebygge stressrelateret sygefravær. Projektet flytter fokus fra det individuelle til det relationelle med henblik på at skabe større handlingskompetence og tager afsæt i Pernille Steen Pedersens forskning (CBS), der beskriver skam som et nyt arbejdsmiljøproblem i forbindelse med stressrelateret sygefravær.
Projektledelse: KL, Forhandlingsfællesskabet og FOA










