
PROJEKT
En fremtid med fuldtid
2 min læsetid
5. Prøvehandlinger
Inden man fører nye idéer ud i livet, skal det testes, om de virker. Det kaldes en prøvehandling. For at kunne gennemføre en prøvehandling er det en forudsætning at udarbejde en solid plan.



Inden man fører nye idé ud i livet, skal det testes, om de virker. Det kalder vi en prøvehandling. I en prøvehandling prøver man en idé af i en periode, og først når idéen er prøvet af, beslutter man, om idéen skal implementeres i organisationen. Det betyder, at man - uden at bordet fanger - kan eksperimentere mere frit.
Prøvehandlingen foregår i en periode, det kan være 2 uger, 2 måneder eller 6 måneder, eller hvor lang tid man synes, der skal til, for at idéen har fået lov til at virke, og man kan evaluere eller justere på den. I prøvehandlingsperioden kan man ændre på idéen og tilpasse den, hvis der er noget, man hen ad vejen gerne vil ændre.
Når prøveperioden er gennemført, beslutter man, om prøvehandlingen skal gøres til daglig praksis.
Prøvehandlingsplan
For at kunne gennemføre en prøvehandling er det en forudsætning at udarbejde en solid plan. Planen skal tage højde for stort og småt, der skal gøres, for at prøvehandlingen kan gennemføres.
Hvordan og hvornår skal prøvehandlingen præsenteres på arbejdspladsen? Hvad skal undersøges (eksempelvis: arbejdsglæde, sygefravær, bliver der bedre plads til fagligheden, ændres kvaliteten for borgerne mv.) inden vi går i gang? Hvordan evaluerer vi undervejs, og hvordan følger vi op på evalueringen? Hvem skal inddrages og hvem skal orienteres? Hvornår starter og slutter testperioden?
I En fremtid med fuldtid har vi lavet en prøvehandlingsplan, I som arbejdsplads kan anvende til at lægge en plan for jeres prøvehandling. Redskabet består af en plakat i A1 og en guide, som forklarer, hvordan man bruger prøvehandlingsplanen i A4.
Kom i gang med prøvehandlinger
Videoguide til Plan for prøvehandling
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Her kan i se partskonsulent Janne Sørensen give en introduktion til redskabet Plan for prøvehandling.
Gå videre til trin 6 - Evaluering:

6. Evaluering
Hvordan er det gået med indsatsen? Evaluering kan omfatte, hvad I har fundet ud af, udfordringer og hvad der skal ske herfra og kan bruges til spredning af erfaringer.
Læs artiklen








