Det er ikke nok at være kønsbevidst

- Vi skal ikke blive ved med at gøre det samme hele tiden. Hvis vi vil give alle børn og unge lige deltagelsesmuligheder – uanset køn - så skal vi åbne en større palet af pædagogiske muligheder – og det kræver, at man tænker sig godt om.

Det slår professor i socialpsykologi på DPU, Aarhus Universitet, Dorthe Staunæs fast.

Sammen med lektor, ph.d. Mie Plotnikof og adjunkt, ph.d. Jette Sandager og i samarbejde med WORKZ Games er hun i fuld færd med at udvikle et kortspil, der skal sætte gang i dialog og fælles refleksion om køn blandt pædagogisk personale i skoler, dagtilbud og fritidsinstitutioner.

Det sker som led i et nyt Fremfærd- projekt, der har til formål at styrke lige deltagelsesmuligheder for alle børn og unge – uanset køn.

Køn: et fagligt vidensområde

Kortspillets titel Spil dig kønsklog afslører ambitionen – nemlig at pædagogisk personale skal spille sig selv og hinanden klogere på køn.

De fleste fagprofessionelle vil nok sige, at de er bevidste om, at køn kan spille en rolle i deres pædagogiske og didaktiske tilgang. Men hvad betyder det så egentligt at være kønsklog?

- Det er ikke nok at være kønsbevidst. Du er faktisk også nødt til at have en viden om, hvad køn kan betyde pædagogisk set, og tænke det som et fagligt vidensområde i lighed med fx matematik. Så du forstår, hvornår og hvordan noget handler om køn, og hvornår det ikke gør, forklarer Dorthe Staunæs og fortsætter:

- Og så kræver det et fagsprog eller et begrebsapparat, hvis fagprofessionelle skal kunne arbejde kønsklogt og tale med hinanden om det.

Køn er noget vi gør

En del af begrebsapparatet om køn handler om, at køn ikke bare er noget, der er. Det er noget, man gør hele tiden – dvs. noget vi skaber i fællesskaber ovre i skolen, dagplejen eller i SFO’en.

For Dorthe Staunæs er det vigtigt at understrege, at projektets afsæt ikke er en biologisk forståelse af køn. Det handler om de måder, vi organiserer og udfører pædagogik på i tråd med vores forventninger om køn

Udgangspunktet er altså de forståelser, vi har af os selv og omverdenen, som vi har kategoriseret som kønnet, og som får betydning for, hvad vi kan, og hvordan vi kan være i verden.

Og det har afgørende betydning for den pædagogiske og didaktiske tilgang.

For når køn er noget, der løbende skabes, så kan det pædagogiske personale også være med til at forebygge uhensigtsmæssige kønsmønstre ved at skrue på de små, tilbagevendende valg, de træffer i hverdagen, fx hvem er det, vi sætter til at dække bord ? Eller hvem er det, der i frikvarteret får lov at bestemme, om vi skal spille fodbold eller noget helt andet?

Derfor er tanken med kortspillet netop at sætte gang i refleksioner, som kan inspirere det pædagogiske personale til at lave små ændringer i hverdagen, der kan få flere børn inkluderet.

Pædagogisk personale skal spille sig kloge på køn

Nyt projekt vil udvikle et praksisnært kortspil til skoler, dagtilbud og SFO, der skal sætte gang i en dialog og fælles refleksion om køn.

Læs artiklen

Klapvogne og køn

På baggrund af et større litteraturstudie har forskerholdet formuleret en række skarpt vinklede cases om hverdagen i dagtilbud, SFO og skole – som skal danne grundlag for spillets kort.

Et af casene handler om klapvogne i dagplejen. Her viser erfaringer, at pigerne oftest bliver sat, så de vender front mod dagplejeren, mens drengene bliver sat med front ud mod byen, skoven eller hvor turen med klapvognen går hen.

- Når pigerne vender front mod dagplejeren, bliver de trænet i at udvikle sprog og øjenkontakt og aflæse mimik, mens drengene bliver trænet i at holde øje med ting i gadebilledet og kigge langt, siger Dorthe Staunæs.

Og der er ikke noget galt med at øve sig i nogle af de her ting, understreger hun.

Men er det kun piger der skal udvikle sprog og læse mimik, og kun drenge, der skal spotte bilmærker og egern i træet?

- Nej, hvis vi gerne vil give børnene flere muligheder for udvikling og læring, så kræver det, at man lige tænker sig om: Skal jeg gøre noget andet, end jeg umiddelbart gør? Skal jeg veksle mellem forskellige positioner? Og hvordan vil jeg håndtere, at Sofie vil sidde, hvor hun plejer siger Dorthe Staunæs.

7. klasse på science-museum

Et andet eksempel, som skal med i kortspillet, handler om en 7. klasses besøg på et science-museum, hvor en gruppe drenge fylder pladsen foran interaktive skærme, mens en gruppe af stille piger og mere tilbageholdende drenge bliver stående bagved.

- Min umiddelbare tanke som lærer eller pædagog er “Nu må I ’humme’ jer gutter, for de andre skal også til.” En typisk forventning kan være, at nu står drengene der og ’bro-bonder’ – i stedet for at være faglige. Det kan jeg så synes om eller ej - og reagere på det, siger Dorthe Staunæs.

Men dér vil forskerholdet gerne have de fagprofessionelle til at steppe lidt på stedet og spørge mere responsivt:

- Ja, måske ’bro-bonder de.’ Men får de også fagligt noget ud af det? Hvad vil en indgriben gøre? Og hvordan vil både dét at gribe ind og ikke gribe ind skabe kønnede muligheder og umuligheder?

Hvad gør det i forhold til, hvad vi gerne vil have ud af den her undervisningssituation? Og hvordan vil eleverne respondere på vores indgriben?

Hvem får mulighed for hvad og hvornår?

Hvis det handler om, at eleverne ikke bare skal lære noget fagligt, men også skal lære at bruge maskinerne, så er det ifølge Dorthe Staunæs vigtigt, at pigerne og de stille drenge også får muligheden for at komme til skærmene.

- Men hvis dét ikke er afgørende for det formål, man har sat sig for undervisningen, så kan man som lærer overveje, hvad det er for muligheder, man gerne vil skabe. Får de elever, der står bagved, faktisk netop de muligheder i nogle andre læringsrum, som drengene oppe foran ikke kan gribe?

- Det er den slags refleksioner, vi gerne vil sætte i gang - altså hvem får mulighed for, hvad, hvor og hvornår? Er der nogle kønnede mønstre i det? Og hvordan får jeg skabt lige deltagelsesmuligheder? forklarer Dorthe Staunæs.

Podcast: Hvordan laver vi en kønsklog skole?

Hvordan kan man via kønsklog praksis give plads til, at alle børn - uanset køn - kan finde naturfag og matematik spændende?

Læs artiklen

Det handler om at være responsiv

At være kønsklog kalder på en særlig kompetence, som kortspillet også skal være med til at styrke. Det er evnen til at være responsiv over for de konkrete børn og unge, man har foran sig.

Ifølge Dorthe Staunæs har vi tit forestillinger om, hvad køn gør, og hvad det betyder. Og det er tit rigtigt, når vi selv evaluerer det. Men køn betyder ikke altid det samme i 7.a og i 7. b - og køn er altid afhængig af den konkrete situation.

Det handler derfor om, at man som pædagog eller lærer skal kunne kigge på de børn og unge, man har, og se på, hvordan man selv er med til at organisere en pædagogisk situation, hvor køn kan komme til syne på bestemte måder.

- Når man tilrettelægger undervisning eller aktiviteter i klubben, kommer man så til at ekskludere nogle af eleverne ud fra sine kønnede forestillinger, fx at drenge er gode til at regne og elsker fodbold , og piger er gode til at læse og godt kan lide at hygge? Og hvad nu, hvis man prøver at finde noget andet læsemateriale og hygge eller regne på andre måder? Vil det gøre noget andet og få flere med om bord? siger Dorthe Staunæs.

Vi skal gøre det sammen

At være responsiv og kønsklog kræver altså ifølge Dorthe Staunæs, at man "orker" at stoppe op og reflektere over spørgsmål som:

• Hvordan er jeg selv med til at kønne børnene på særlige måder gennem de pædagogiske valg jeg træffer?
• Matcher det med de børn, jeg har med at gøre?
• Passer det med den viden om køn, jeg har adgang til?

Og det bedste er, hvis man kan reflektere sammen med andre.

Derfor er ambitionen, at kortspillet skal bruges i fællesskab blandt kolleger, som kan hjælpe hinanden med at få sprog for køn og få øje på egne blinde vinkler - og så gør det ikke noget, hvis det er sjovt.

- Hvis vi kan få nogen til fx at tænke: ”Det var da også pudsigt, at jeg altid gør sådan. Nu vil jeg prøve noget andet”, så er vi nået langt. For de små ændringer i hverdagen gør faktisk en forskel for, hvem der kan få adgang til hvad, og hvem der kan forstå sig selv hvordan, siger Dorthe Staunæs.

Ud i virkeligheden

I den kommende tid skal forskerteamet arbejde med at formulere flere korte cases om hverdagen til kortspillet i samspil med WORKZ Games.

Med på holdet er også en lay-out’er Nina Lachmann Sinding.

- Vi har brug for et lækkert design, som inviterer folk til at tage spillet i hånden. Så vi har fra starten tænkt i både æstetik, gaming og forskning – og så håber vi, at det giver en rigtig god synergi, så vi kan spille os kønskloge sammen, siger Dorthe Staunæs.

I hvor høj grad det lykkes, skal stå sin første prøve i oktober og november, hvor pædagogisk personale på to skoler, en dagpleje og en SFO skal afprøve og give deres feedback på kortspillet. Inden da er enkelt dele fra spillet også afprøvet af studerende på Aarhus Universitet.