1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Børn og Unge
  4. Podcast: Hvordan laver vi en kønsklog skole?

2 min læsetid

Podcast: Hvordan laver vi en kønsklog skole?

Hvordan kan man via kønsklog praksis give plads til, at alle børn - uanset køn - kan finde naturfag og matematik spændende?

Podcast: Hvordan laver vi en kønsklog skole?
Pernille Søndergaard
Pernille Søndergaard

Podcasten kan ikke afspilles

For at afspille podcasten skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Læs mere om cookies

- Køn er det, vi alle trækker vejret igennem. Når jeg ”gør ”køn, er jeg i gang med at producere verden på en bestemt måde. Jeg går i noget bestemt tøj, bruger min krop på en bestemt måde, som kan aflæses som kønnet. Jeg vælger at læse psykologi som alle de andre piger.

- Så køn materialiserer sig hele tiden. Det er ikke kun en forestilling, jeg har. Det er også en forestilling, som får implikationer for, hvad jeg kan, og hvordan jeg kan være i verden.

Sådan lyder det, når professor i socialpsykologi ved DPU, Aarhus Universitet, Dorthe Staunæs i podcasten Kønsklog skole forklarer, hvad køn er for en størrelse.

STEM-fag er drengefag - eller er de?

Sammen med en gruppe kolleger har Dorthe Staunæs gennemført en stor undersøgelse, hvor de bl.a. har set på piger inden for STEM-fag i skolen (STEM er den engelske forkortelse for ’Science, Technology, Engineering, Mathematics, dvs. matematik og de teknisk-naturvidenskabelige fag).

Der findes mange myter om, at netop de fag er drengefag, men måske er det i virkeligheden myterne, som er problemet.

Så hvordan kan man som lærer komme ud over myter og fordomme, så man kan hjælpe med at give plads til, at alle børn kan finde disse fag spændende?

Hvordan arbejder man som pædagog, lærer, skoleledelse og fagprofessionel på skolerne med køn på kloge måder, sådan at ethvert barn får mulighed for at udleve sit potentiale og ikke blive begrænset af kønnede fortællinger om, hvem fx naturfag og matematik er til?

Det kan du blive klogere på i podcasten, hvor du udover Dorthe Staunæs møder naturfagslærer Kikki Laumann, pædagogisk leder Helle Bjerg og lærer og skolekonsulent Josefine Jack Eiby.,

Spil dig kønsklog

Dorthe Staunæs står i spidsen for Fremfærd-projektet Spil dig kønsklog, hvor hun sammen med lektor, ph.d. Mie Plotnikof og adjunkt, ph.d. Jette Sandager og i samarbejde med WORKZ Games er i fuld færd med at udvikle et kortspil, der skal sætte gang i en dialog og fælles refleksion om køn blandt pædagogisk personale i skoler, dagtilbud og fritidsinstitutioner

Pædagogisk personale skal spille sig kloge på køn

Pædagogisk personale skal spille sig kloge på køn

Nyt projekt vil udvikle et praksisnært kortspil til skoler, dagtilbud og SFO, der skal sætte gang i en dialog og fælles refleksion om køn.

Læs artiklen