
PROJEKT
Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen
5 min læsetid
Den gode samtale med borgerne – her er redskaberne
23 beskæftigelsesmedarbejdere har testet et nyt kompetenceforløb, der klæder dem på til bedre dialog og møder med borgerne.

En af de vigtigste kompetencer for en medarbejder i beskæftigelsesindsatsen er evnen til at sikre en god dialog og relation med borgerne.
Og det er netop den gode samtale og mødet med borgeren, der er omdrejningspunktet på undervisningsforløbet ‘Værdiskabelse i mødet med borgerne’.
Forløbet indgår i Fremfærd Borger-projektet "Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen", hvor 11 kommuner medudvikler og tester otte nye kompetenceforløb, som taler ind i de krav, som den nye reform stiller.
De otte undervisningsforløb
- Ledelsesopgaven i frisatte rammer
- Viden om arbejdsmarked og uddannelse
- Digital praksis
- Bevidst praksis
- Facilitering i mødet med andre
- Værdiskabelse i mødet med virksomheder, basis
- Værdiskabelse i mødet med virksomheder, specialist
- Værdiskabelse i mødet med borgere
Greb til den gode samtale
Der er mange teknikker og metoder til at lykkes med samtale-disciplinen.
På undervisningsforløbet bliver deltagerne præsenterer for en god håndfuld samtaleværktøjer, som de også selv får lov til at prøve af i små grupper.
Forleden var 23 beskæftigelsesmedarbejdere fra otte kommuner samlet, for at prøve kræfter med forløbet på en workshop i Nyborg.
Gamemaster-modellen
En af metoderne hedder Gamemaster-modellen og er et godt redskab til at styre og skabe værdi i dialoger.
- Det er en samtale om samtalen og starter med en kontrakt. Hvem gør hvad, hvor lang tid har vi, hvad skal vi stå tilbage med, når vi er færdige, siger underviser og konsulent Rudi Narine fra Carelink.
Modellen indeholder også brugen af en timeout undervejs, som giver mulighed for at justere, hvis samtalen kommer ud på et sidespor.
Den sidste del af modellen er en opsummering af samtalen.
- Her er borgeren med i opsummeringen i forhold til kommende aftaler og evaluering af samtalen, så man ikke bare antager, at man har forstået det samme, påpeger Rudi Narine.
Hvor ligger du på en skala fra 0-10?

På dagen blev deltagerne også introduceret for blandt andre SMART-aftaler, Perspektiv-spørgsmål og UGU-modellen.
Det var dog to andre dialogredskaber, Vippen og skalaspørgsmål, som vakte særlig interesse rundt om bordet, hvor tre medarbejdere fra beskæftigelsesindsatsen i Hedensted sad.
- De to redskaber vil jeg absolut tage til mig og prøve af i mit arbejde, lød det fra beskæftigelseskonsulent Jette Hamann fra Hedensted.
Skalaspørgsmål er en simpel model med en linje fra 0-10, hvor man spørger ind til, hvor borgeren er på skalaen i forhold til et emne. Det kan fx være motivation.

Når en borger fx vurderer, at hans motivation for at søge et job ligger på 5, så er tricket ikke at spørge, hvorfor han ikke ligger på 9.
- Nej, man skal spørge, hvorfor 5 og ikke 3, siger underviser Rudi Nadine.
Det kan måske virke underligt, men ved at spørge på den måde tvinger man borgeren til at reflektere og bruge et mere positivt sprog.
- Det er med til at styrke troen på egne evner, siger Rudi Narine.
Deltagerne fik mulighed for på egen krop to-og-to at prøve modellen af - og det virkede.
- Jeg følte, at dét, jeg vurderede mig selv til, måske ikke var så dårligt alligevel, lød det fra en deltager.
Vip mellem fordele og ulemper

Dialogredskabet Vippen fungerer godt til at hjælpe borgerne med at se alle de konsekvenser, der er, når de står overfor en forandring og skal tage et valg.
Så har man en borger, som fx er i tvivl om, hvorvidt han skal vælge en praktik 25 timer om ugen. Så kan man bruge modellen til at belyse fordele og ulemper ved både at tage praktikken og ved ikke at gøre det.
- Den her model er rigtig god til at udfordre den ambivalens, borgerne ofte har, siger underviser Rudi Nadine.
Først taler man om fordelen ved den nuværende situation og ulemperne ved en ændring. Dernæst vender man det om og taler om fordelene ved ændringen og ulemperne ved den aktuelle situation.
Ved at bruge Vippen anerkender man borgerens argumenter for og imod forandringen. Og samtidig hjælper man borgeren med at se mere nuanceret og afklaret på forandringen.
- Jeg kan rigtig godt lide Vippen, og så supplere den med skalamodellen, det kan jeg sagtens se for mig, siger Jette Hamann, beskæftigelseskonsulent fra Hedensted.
Gode og brugbare redskaber

Også Sanne Møller, der er beskæftigelsesrådgiver og arbejder med sygemeldte borgere og ydelse i Hedensted Kommune, kan se sig selv bruge nogle af værktøjerne.
- Der er elementer fra flere af modellerne, som jeg vil kunne bruge. Så jeg vil plukke i det, siger hun.
Allan Ottesen er socialrådgiver og arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere og visitation af kontanthjælpsmodtagere. Han har fået meget ud af dagen.
- Selvom det meste ikke er ny viden, så er det så vigtigt, at man en gang imellem får hanket op i sig selv og får et nyt blik på sin praksis. Og det har været meget relevant i dag, så tiden er givet godt ud, siger han.
Nu er alle otte undervisningsforløb i projektet testet af i praksis. Næste skridt bliver at justere dem, inden de bliver gjort til gængelige for kommunerne. Følg med på projektets egen side:

Fagligheder i beskæftigelsesindsatsen
Der er store forandringer i gang på beskæftigelsesområdet. På denne side finder I materialer, der stiller skarpt på den faglighed og de kompetencer, som skal udgøre fundamentet i den nye beskæftigelsesindsats. Materialet har identificeret seks centrale videns- og kompetencefelter som er nødvendig for at skabe kvalitet og en helhed i indsatsen.
Gå til projektEr du interesseret i flere metoder til samtaler, så læs også om jobrettede samtaler i materiale fra STAR.







