1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Ældre og Sundhed
  4. Vidensdag om ældreplejen: Sæt kryds i kalenderen

2 min læsetid

Vidensdag om ældreplejen: Sæt kryds i kalenderen

Gå ikke glip af Fremfærd Sundhed og Ældres Vidensdag om ældreplejen. Sæt kryds i kalenderen torsdag den 12. november 2026.

Vidensdag om ældreplejen: Sæt kryds i kalenderen
Sidste år brugte 250 ledere og medarbejdere fra 48 kommuner en dag på at netværke, dele erfaringer og få inspiration på Vidensdag om ældreområdet.
Irene Aya Schou
Irene Aya Schou

Igen i år inviteres du og din arbejdsplads til vidensdag, hvor der deles erfaringer fra forskellige projekter og initiativer i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Vidensdagen afholdes den 12. november 2026 på Nyborg Strand.

Hvem er målgruppen?

Vidensdagen er særligt rettet mod dig, der arbejder som leder eller medarbejder inden for den kommunale ældrepleje, og som søger praksisnær viden, der kan støtte jer i det daglige arbejde.

Formålet med dagen er at inspirere, skabe dialog og sikre udveksling af viden og erfaringer mellem kommunale aktører.

Hvad skal der ske?

På vidensdagen formidles viden fra projekter og initiativer, som partnerne i Fremfærd Sundhed og Ældre har iværksat for at udvikle velfærdssamfundets kerneopgaver.

Du vil bl.a. få indsigt i arbejdet med forebyggelse i ældreplejen, mad og måltidsfællesskaber og Ledelseslaboratorier.

Dagen byder også på erfaringer og resultater fra videnspersoner og kommuner, som har arbejdet med tværfagligt samarbejde og helhedsplejen. Desuden vil du gennem aktive parallelsessioner få konkret og håndgribelig erfaring med hjem til jeres videre arbejde.

Alt det praktiske

Lyder det som noget for dig, så sæt kryds i kalenderen den 12. november 2026. Det er gratis at deltage. Udgifter til transport og frikøb af medarbejdere bliver ikke dækket.

Der åbnes for tilmelding i august.

Mens du venter, kan du læse om de mange indsatser, som Fremfærd Sundhed og Ældre arbejder med på www.vpt.dk

Fremfærd Sundhed & Ældre

Kort om Fremfærd Sundhed & Ældre

Fremfærd Sundhed & Ældre er en unik konstruktion mellem parterne på det kommunale arbejdsmarked, der har fokus på den kommunale kerneopgave.

I Fremfærd Sundhed & Ældre arbejder kommuner og faglige organisationer med kerneopgaverne omkring sundhed og ældre – f.eks. på sundheds- og forebyggelsescentre, trænings- og rehabiliterings­centre, plejecentre og hjemmeplejen mv.

Fremfærd Sundhed & Ældre iværksætter og støtter projekter, indsamler erfaringer og formidler viden. Projekterne har borgeren i fokus sammen med faglighed, trivsel og effektivitet.

Se projekterne her.