Mund- og tandsundhed har stor betydning for både helbred og livskvalitet. Men demens kan gøre det sværere at fastholde de daglige rutiner med tandbørstning og mundpleje.
Nationalt Videnscenter for Demens har udviklet et e-læringskursus, der giver sundhedspersonale viden og inspiration til at støtte mennesker med demens i at bevare en sund mund.
Kurset tager udgangspunkt i tre praksisnære cases og kommer blandt andet omkring, hvordan du opdager tegn på problemer, støtter den daglige mundhygiejne og skaber et godt samarbejde med personen med demens.
Kurset varer cirka 30 minutter og henvender sig til sundhedspersonale, der arbejder med mennesker med demens. Efter gennemførelse kan du downloade et kursusbevis.
Du får viden om hvordan
- en demenssygdom kan påvirke mund- og tandsundheden
- du tidligt opdager og bør reagere på problemer mund- og tandsundhed
- du kan støtte personen med demens til god mundhygiejne
– også når det er svært - du skaber et godt samarbejde med personen om mund- og tandsundhed.
Læs mere og tag kurset hos Nationalt Videnscenter for Demens.








