Kan man flip-flappe sig til psykologisk tryghed?

Flip-flapper eller nip-napper? Kært barn har mange navne. Uanset, hvad vi kalder det foldede papir, der gemmer på spørgsmål og andet, kan det bruges til at sætte gang i dialogen om forskellige emner.

På plejecenter Blomstergården i Slagelse Kommune bruger de flip-flapperen til at snakke om psykologisk tryghed.

- Snakken bliver upersonlig, og konflikter løsner op, når vi bruger flip-flappen, siger plejecenterleder Inge Marie Pedersen.

Så hev vi flip-flapperen frem

Inge Marie Pedersen blev første gang præsenteret for flip-flapperen på en udviklingsdag i Fremfærd Sundhed og Ældre-projektet “Ældrelov på plejehjem”.

- Da vi kom hjem og skulle i gang med en prøvehandling, gav det mening at lave noget omkring psykologisk tryghed og de fire stadier i psykologisk tryghed, hvor det første stadie handler om inklusion og om at føle sig tryg i teamet, siger Inge Marie Pedersen.

BFA har udviklet en flip-flapper om netop psykologisk tryghed, der indeholder otte spørgsmål. Den tog Inge Marie Pedersen med til teammødet.

- Jeg er leder i et nyt team, hvor vi på et møde skulle tale om tillid og samarbejde med udgangspunkt i en kollega, der havde følt sig misforstået. Det blev en meget stille samtale, lige indtil vi hev flip-flapperen frem, fortæller Inge Marie Pedersen.

Fortæl om en fejl, du har lært af

Ét af de første spørgsmål lød: “Fortæl om en fejl, du har lært noget af.” Alle syv i mødet skulle fortælle om en oplevelse. En sygeplejerske satte scenen ved at fortælle om en episode, der havde berørt hende meget.

- Lige pludselig fik vi flyttet fokus ned på nogle neutrale spørgsmål, der gjorde det mere legalt at snakke om svære ting. Det var ikke mig som leder, der sagde: Hvad tænker du? Det var heller ikke en kollega. Det var et tilfældigt spørgsmål på en lap papir, siger Inge Marie Pedersen.

“Vi kan lige nå et spørgsmål på fem minutter”

Hun oplevede, at snakken blev mere åbne, da flip-flapperen kom i spil, og at medarbejdere senere bankede på hendes dør og sagde: “Tak for en god snak i dag”.

To dage efter var der igen teammøde. Det var ikke planlagt, at flip-flapperen skulle på bordet, men da der var fem minutter igen af mødet, siger en medarbejder: “Vi kan da godt nå et spørgsmål på den flip-flapper,” og det gjorde de så, siger Inge Marie Pedersen.

Flip-flap om psykologisk tryghed

BFA Velfærd og Offentlig administration har lavet en flip-flapper om psykologisk tryghed med spørgsmål som: “Hvornår er det nemt at bede kolleger om hjælp?” “Hvordan lykkes I med at være et mangfoldigt team?”.Materialet er gratis og findes digitalt og i en trykklar version. Det hører sammen med værktøjshæftet “Fire trin til mere psykologisk tryghed”.

Download hos BFA

Flip-flapper om utilsigtede hændelser

Næste skridt er at lave flip-flappere om andre temaer. Det kan være emner som utilsigtede hændelser eller borgerens selvbestemmelse.

- Ved at bruge flip-flapperen undgår man den løftede pegefinger. I stedet får man læring gennem spørgsmål som: Nævn en utilsigtet fejl, du har lært af? Eller nævn den sidste hændelse, du har været involveret i, og fortæl, hvad du gjorde?

Specialkonsulent i Slagelse Kommune Jane Meng Kaae, der også er med i projekt “Ældrelov på plejehjem,” har lavet en tom skabelon af flip-flapperen, som man bare kan sætte spørgsmål ind i.

Hun er optaget af, at flip-flapperen, uanset emne, er med til at øge kommunikationen og skabe psykologisk tryghed på alle plejehjem.

Bygge bro mellem plejecentre

Derfor er det også vigtigt, at ikke kun Blomstergården får glæde af flip-flapperen og andre ting, der kommer ud af projekt “Ældrelov på plejehjem”.

- Min rolle er at bygge bro over til de andre ni plejecentre i kommunen, der ikke er med i projektet, siger Jane Meng Kaae og understreger, at projektet kom på det helt rigtige tidspunkt.

- Vi har det sidste års tid arbejdet strategisk med ældrelov på plejehjem i ledelsesteamet bl.a. gennem 5R-modellen, og vi har fundet ud af, hvor vigtigt det er også at arbejde med teamtankegangen på ledelsesplan, siger hun.

Hvem er Inge i teamet?

Lederne har bl.a. lavet samarbejdsaftaler, der beskriver, hvordan de vil arbejde sammen. Det øger den psykologiske tryghed blandt lederne.

- Vi har lavet et kodeks for samarbejdet og udarbejdet en plakat, der hænger på alle vores kontorer, siger leder Inge Marie Pedersen.

Der er også blevet udarbejdet et internt katalog over alle ledere, hvor man fx kan slå op og læse: Hvem er Inge i teamet? Hvad har hun af ressourcer og kompetencer?

- Selvom vi er gamle, erfarne damer, har det været grænseoverskridende at skulle blotte sig på den måde og beskrive både sig selv og andre. Men det er en god øvelse, for jeg har gjort det samme med mine sygeplejersker i forhold til at fordele deres ressourcer og kompetencer, siger hun.

Ældreloven gælder også på plejehjem

40 ledere og medarbejdere fra syv plejehjem er klar til at omsætte ældrelovens værdier til hverdag – med psykologisk tryghed som første skridt.

Læs artiklen

Tryghed før selvbestemmelse

Tilbage til flip-flapperen. Hvor ofte skal den bruges?

Ifølge Inge Marie Pedersen skal den bruges, når det giver mening. Og det vil ofte være på det ugentlige triagemøde, hvor teamsamarbejdet drøftes. Et møde, der tager en halv time.

Derudover er der to ugentlige triagemøder, hvor borgerne er i fokus.

Inge Marie Pedersen kan sagtens se for sig, at teamet bruger flip-flapperen til at drøfte borgerens selvbestemmelse, samarbejde med pårørende eller tillid til medarbejderne. Bare ikke lige nu.

- Der skal være psykologisk tryghed, før man tager snakken om fx borgerens selvbestemmelse. Man føler sig ikke frisat som medarbejder, før man har den psykologiske tryghed til at turde agere i sit team, siger hun.