Godt nytår

Sådan kommer du godt i gang med det nye år

Med et par små tips kommer du godt i gang med det nye år efter juleferien. Også selvom bunken af mails måske er stor, og mange nye opgaver ligger klar til at blive taget fat på.

Af Jeanette Hedegaard 21/09/2023

Når du kommer tilbage til et nyt arbejdsår efter nytår, skal du ikke lade dig stresse af, at mailboksen bugner, at der er nye opgaver i bunken, eller det du mangler at afslutte fra sidste år.

Med fem små tips gør du det let for dig selv at vende tilbage til arbejdet og ikke mindst holde arbejdsglæden oppe.

  1. Det første tip handler faktisk om din ferie: Sørg for at koble af. Hold fri, og lad din hjerne arbejde med noget helt andet. Lad være med at tage arbejdsmobilen med og checke arbejdsmails.
     
  2. Når du er tilbage på arbejdet, så giv dig selv lov til at være bagud. For du er næsten per definition bagud. Især hvis du har holdt en lang juleferie. Giv dig selv lov til stille og roligt at indhente arbejdet og få svaret på mails, telefonopkald og andre henvendelser.
     
  3. Start med de nemme opgaver. Gem de sværeste og mest komplekse opgaver et par dage. Det gør det nemmere at komme i gang med og bevare din arbejdsglæde.
     
  4. Gå hjem, når du plejer. Selvom det kan være fristende at starte ud med at give den en ekstra skalde eller et par ekstra lange arbejdsdage, så lad arbejdsdagene være helt almindelige, og hold fast i punkt to!
     
  5. Sig til, hvis du har brug for hjælp. Bed din kollega eller chefen om hjælp, hvis du har brug for det. Mærk efter, og meld klart ud, hvis der er opgaver, som er blevet kritiske henover fridagene.

Kilde: Arbejdsglæde nu

Bevar arbejdsglæden i det nye år

Kom godt i gang efter ferien med 8 gode råd fra HK