1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. "Jeg kan rigtig godt lide tjeklister"
Tre kontorelever

PROJEKT

Karrierestart for kontorelever

1 min læsetid

"Jeg kan rigtig godt lide tjeklister"

En kontorelev er både en blæksprutte og en myre, lyder det fra de unge kontortalenter i rekrutteringsvideo.

Video kan ikke afspilles

For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Åben video
Læs mere om cookies
Derfor blev jeg kontorelev i kommunen
Pernille Søndergaard
Pernille Søndergaard

- Meget nøje tjeklister. Jeg kan rigtig godt lide tjeklister.

Sådan lyder det fra én af de fem kontorelever, der deltager i en ny rekrutteringsvideo med titlen Derfor blev jeg kontorelev i en kommune.

De unge kontortalenter karakteriserer i videoen en kontorelev som både en blæksprutte og en myre.

En af de unge uddyber:

- En kontorelev er en person, der elsker at fordybe sig i det administrative arbejde og omgås med andre mennesker - og også være en del af noget meget større.

Skal vække interessen for en karrierestart i kommunen

Videoen er én af tre korte videoer, der i kraft af positive rollemodeller skal vække potentielle elevers nysgerrighed og interesse for en administrativ karrierevej i en kommune.

De tre korte videoer er produceret som led i projekt "Karrierestart for kontorelever", og tanken er, at kommunerne kan bruge videoerne i deres egen rekruttering af nye kontorelever, fx ved at dele dem på kommunale hjemmesider, i stillingsopslag og på sociale medier.

OBS: Videoen kan afspilles på både mobil og desktop - men download kan kun ske fra desktop

Kort om karrierestart for kontorelever

Formålet med projektet er at styrke kommunernes rolle som med-uddanner på et strategisk ledelsesniveau. En anden del af projektet handler om at øge potentielle kontorelevers viden om, at en karrierevej i kommunen rummer mange forskellige og spændende opgaver og muligheder.

Som led i projektet udarbejdes et rekrutteringsguide med konkrete anbefalinger og tips til arbejdet med at rekruttere kontorelever i kommunen. I guiden indgår tre korte videoer, der skal vække potentielle kontorelevers nysgerrighed og interesse for en administrativ karrierevej i kommunen.

Projektet er et samarbejde mellem HK Kommunal og KL.