
PROJEKT
Ejendomsdrift i forandring
1 min læsetid
Reorganisering af ejendomsdriften fra A-Z - få overblik
Står I foran forandringer på ejendomsområdet? Så få det samlede overblik over centrale begreber, modeller for organisering og cases.



Ny organisering af ejendomsdrift fylder i mange kommuner. På denne side kan du få inspiration til arbejdet med reorganisering af ejendomsdriften gennem kommunale cases og viden om de vigtigste begreber, modeller og opmærksomhedspunkter. I rapporten ‘Organisering af fælles ejendomsdrift’ findes mere uddybende beskrivelser af begreber og cases. Den kan downloades nederst på siden.
Siden er udarbejdet på baggrund af projekterne Fælles ejendomsdrift og Ejendomsdrift i forandring, som er gennemført i partssamarbejdet Fremfærd Bruger.
Ejendomsdrift i kommunerne - et overblik
1. Vigtige begreber
Ejendomsdrift i kommunerne
2. Organisering af ejendomsdrift
Organisering af ejendomsdrift
3. Forandring af ejendomsdrift
Hvad skal man være opmærksom på, når man skal forandre ejendomsdriften? Hent eventuelt mere information i guiden ‘Ny ejendomsorganisering’, der kan downloades nederst på siden.
Forandring af ejendomsdrift - 9 opmærksomhedspunkter
4. Kommunale eksempler
Silkeborg: Central model
I 2012 samlede Silkeborg kommune ejendomsdriften for hovedparten af kommunens bygninger i centret Ejendomme under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Anledningen var en politisk beslutning om effektivisering af ejendomsdriften med et mål om besparelser på 3 mio. kroner samt løbende besparelser på 1 procent årligt.
Kernen i modellen er en fuld centralisering af ejendomsdriften, hvor ejerskab, økonomi og administration af bygninger samt ansættelse og ledelse af teknisk servicepersonale blev overdraget fra de enkelte institutioner og forvaltninger til ejendomscentret. 65 daginstitutioner, som ikke tidligere var blevet serviceret af fast kommunalt teknisk servicepersonale, blev også lagt ind under ejendomscentret.
Flere institutioner er siden starten lagt ind under ejendomscentret, og dermed er det i dag kun svømmehallerne, samt enkelte selvejende idrætshaller, der endnu ikke er en del af den fælles ejendomsdrift i kommunen. Al pleje af kommunens grønne arealer blev fra starten overdraget til den kommunale virksomhed Entreprenørgården, og der blev udarbejdet standardiserede plejeplaner og serviceaftaler med ejendomscentret.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Hillerød: Central model
Fælles ejendomsdrift i Hillerød blev introduceret i 2010 som følge af et politisk krav om besparelse på området. Ansættelse og ledelse af alt teknisk servicepersonale blev overdraget fra de enkelte institutioner til den kontraktstyrede kommunale virksomhed Drift og Service, der også varetog kommunens grønne områder.
Hovedparten af det tekniske servicepersonale forblev i det daglige på de institutioner, hvor de tidligere var ansat, men blev organiseret i teams og fik ansvaret for flere institutioner inden for deres geografiske område. I 2012 blev håndværkerteamet oprettet med to udkørende håndværkere, der kunne løse mere specialiserede opgaver på tværs af kommunen, og dermed kunne reducere brug af eksterne håndværkere.
To år efter blev de suppleret af flyverteamet med to udkørende tekniske servicemedarbejdere til at servicere alle daginstitutionen i kommunen. Det reducerede transport for de andre teams, der nu skulle dække færre institutioner. I 2016 blev Drift og Service fysisk og administrativt samlet med kommunens ejendomsenhed i staben Ejendomme under økonomiudvalget.
Det tekniske servicepersonale blev administrativt samlet under sektionen Decentral Drift, og samtidig blev en del af det grønne vedligehold udliciteret. Fusioneringen gav en væsentligt bedre sammenhæng og koordinering mellem teknisk service og ejendomsenheden Bygninger.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Odense: Central model
Odense kommune etablerede fælles ejendomsdrift i 2012 efter en byrådsbeslutning om økonomisk besparelse og et ønske om højere kvalitet og faglighed inden for teknisk service. 15 medarbejdere var allerede samlet under én leder i Ældre og Handikapforvaltningen, men nu blev det tekniske servicepersonale samt ejerskab over alle bygninger i kommunen samlet i enheden Ejendom under By- og Kulturforvaltningen.
Drift af kommunens offentlige grønne områder er samlet i enheden Park og Vej, der sammen med Ejendom ligger i afdelingen Drift og Anlæg. De kommunale ejendomsarealer er under Teknisk Service, og her er det meste grønt- og vintervedligehold udliciteret. På grund af stor modstand fra skoleledere og forældre, blev skoleområdet ikke inddraget i den fælles ejendomsdrift. Kommunens stadion er heller ikke inddraget, men derudover gælder den fælles ejendomsdrift alle kommunens bygninger.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Kolding: Decentral model
Kolding kommune har valgt en decentral model for fælles ejendomsdrift, hvor de tekniske servicemedarbejdere er samlet i teams under de enkelte fagforvaltninger, der har separate budgetter for daglig og akut ejendomsdrift. Første skridt blev taget i 2010, hvor teknisk service på seniorområdet blev samlet i to teams under ledelse af to plejecenterledere.
På baggrund af en rapport fra Rambøll blev det i 2016 politisk besluttet at etablere fælles ejendomsdrift i alle forvaltninger efter modellen fra seniorområdet. Budgettet til teknisk service blev samtidig reduceret.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
5. Materialer

Materialer om fælles ejendomsdrift
Organisering af fælles ejendomsdrift
Rapport med modeller for fælles ejendomsdrift, samt muligheder og udfordringer, der knytter sig til forskellige organisationsformer.
Ny ejendomsorganisering
Guide med 9 opmærksomhedspunkter, der hjælper til gode forandringsprocesser i ejendomsdriften.
Desk-study
Litteraturliste med 26 rapporter om (fælles) ejendomsdrift, der giver overblik over modeller for og kilder om fælles ejendomsdrift i Danmark. Udarbejdet af Actant.










