Musik skal skabe trivsel og livskvalitet for flere børn og unge

Flere børn og unge over hele landet skal deltage i musikalske og kulturelle fællesskaber. Gennem musik og kunst får børn og unge mulighed for at udvikle sig som mennesker.

De træner koncentration, fordybelse og samarbejde, når de eksempelvis synger eller spiller på instrumenter. Samtidig afprøver de nye udtryksformer og bliver en del af nye fællesskaber.

Musikskoler skal sættes i spil

Men for at musik og kultur kan blive en drivkraft for trivsel, dannelse og udvikling for alle børn, kræver det undervisere, der er klædt på til opgaven.

Derfor skal undervisere på musik- og kulturskolerne kompetenceudvikles, så de får viden om og pædagogiske tilgange til arbejdet med alle børn og unge, også dem med neurodivergente hjerner - i skoler, specialklasser og specialtilbud.

Kunsten at få alle med

Det er baggrunden for et nyt projekt i regi af Fremfærd Bruger. Projektet hedder “Kunsten at få alle med” og er et kompetenceudviklingsprojekt for undervisere på musik- og kulturskoler.

- Projektets formål er at udvikle et kompetenceudviklingsforløb for undervisere i musik- og kulturskolerne, så de kan undervise andre steder end kun i den fritidsundervisning, som de traditionelt har varetaget, siger Tina Kristensen, der er konsulent i KL og projektleder på projektet i samarbejde med Fagforeningen Musiker og Musikundervisere.

Musikkens betydning for dannelse

Alle kommuner er forpligtiget til at drive en musikskole, der tilbyder undervisning til børn og unge og som understøtter det lokale musikliv.

Cirka 100.000 børn og unge modtager fritidsundervisning på musik- og kulturskoler, men endnu flere børn og unge kan få gavn af skolernes undervisning, når musik- og kulturskolerne samarbejder med andre institutioner og andre sektorer som fx dagtilbud, folkeskoler, SFO, gymnasier og social- og sundhedsområdet.

- Muligheden for at udøve kunst og kultur er en bærende værdi for vores velfærdssamfund, og det at få mulighed for selv at deltage, opleve og skabe kunst og kultur har en enorm stor betydning i forhold til dannelse, trivsel og læring, ikke mindst for børn og unge, siger Tina Kristensen fra KL.

Uddannet fra konservatorium

Det nye kompetenceudviklingsforløb skal bl.a. sikre, at undervisere i musik- og kulturskolerne får viden om og pædagogiske tilgange til arbejdet med børn og unge i skoler, SFO og klubber, som ikke har den samme ressourcebaggrund som de børn, der traditionelt kommer på musikskolen.

- Projektet klæder nogle specialiserede, typisk konservatorieuddannede, mennesker på til at få en stærkere tilknytning til den enkelte kommune og kunne varetage en form for inklusionsopgaver og nå ud til flere end de, der traditionelt deltager i den almindelige fritidsundervisning i musik- og kulturskolerne, siger Simon Junker Tang, der er formand for Fagforeningen Musiker og Musikundervisere og projektleder på projektet.

Musik- og kulturskolerne er et deltidsområde

Simon Junker Tang understreger, at der allerede i dag er et samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler, daginstitutioner og ungdomskolen, men at det samarbejde kan udbygges betydeligt.

- Musik- og kulturskolerne er et udpræget deltidsområdet, hvor kun syv procent af musik- og kulturskolelærerne er fuldtidsansatte. Med kompetenceudvikling vil underviserne potentielt få mulighed for at få flere arbejdstimer på samme musikskole og i samme kommune, hvilket vil øge deres tilknytning til arbejdspladsen, siger han.

Flere neurodivergente børn

Danske Musik- og Kulturskoler (DMK) er leverandør på projektet i et samarbejde med Professionshøjskolen Absalon.

Som en del af opgaven er Lotte Trangbæk, generalsekretær hos Danske Musik og Kulturskoler, i gang med at kortlægge, hvad der skal til for at sætte musik- og kulturskolelærerne i stand til at løfte de udfordringer, der stilles til underviserne.

- Skolen rummer i dag flere børn med diagnoser og neurodivergente træk. Samtidig har vi en mere digitaliseret kultur, hvor vi belønnes øjeblikkeligt og udfordres på koncentrationsniveauet. Det stiller krav om en anden pædagogik og andre undervisningsformer end for bare 10 år siden, siger hun.

Interviews med tre grupper

Lotte Trangbæk og hendes kolleger i DMK er derfor ved at udvikle et vidensgrundlag bl.a. på baggrund af interviews med musikskoleledere, musikskolelærere og pædagoger fra SFO, der har erfaringer med at samarbejde med musikskoler.

- De tre grupper bliver interviewet om, hvad de oplever af muligheder, kompetenceudfordringer og behov. På baggrund af interviews og litteraturgennemgang m.v. samler vi det i en række tematikker, som Professionshøjskolen Absalon omsætter til et uddannelsesforløb, siger Lotte Trangbæk og understreger, at der bliver tale om et Pædagogikum 2.

- Vi har allerede et Pædagogikum 1, der handler om det tværprofessionelle samarbejde, mens det nye Pædagogikum 2 vil handle om pædagogik i forhold til børn med særlige behov, siger hun.

Sparring fra referencegruppe

Projektet afsluttes til efteråret, hvor der gerne skal ligge spor til, hvordan et kompetenceudviklingsforløb kan se ud.

Der er nedsat en referencegruppe med deltagelse af en skolechef, en musikskolelærer, en SFO/klub-leder og en kulturskoleleder, der skal give sparring undervejs.

- Projektet skal ende med anbefalinger til, hvad et modul på en efteruddannelse for musik- og kulturskoleundervisere kan indeholde, hvis det skal understøtte trivsel, fællesskaber, udvikling hos alle børn, siger Tina Kristensen fra KL.