
PROJEKT
Ejendomsdrift i forandring
2 min læsetid
Bliv klogere på organisering af ejendomsdrift
Kom til temadag om kommunernes organisering af ejendomsdrift i Slagelse den 30. oktober. Find program og tilmeld jer her.



Alle kommuner er velkomne, når Fremfærd inviterer til temadag om organisering af den kommunale ejendomsdrift. Det foregår 30. oktober i Slagelse.
Den grønne omstilling
Det har stor betydning, hvordan den enkelte kommune vælger at organisere ejendomsdriften. Der ligger et væld af opgaver i driften af de kommunale bygninger. Bygningerne repræsenterer en gigantisk investering, som der skal passes godt på.
Borgere og medarbejdere har deres gang i bygningerne., og forvaltningen af de mange millioner kvadratmeter har afgørende betydning for den grønne omstilling.
9 opmærksomhedspunkter
Der findes ingen facitliste på, hvad der er det rigtige at gøre. Fremfærd har udviklet en guide med 9 opmærksomhedspunkter, som kan hjælpe kommuner til at finde den rigtige lokale løsning.
Disse opmærksomhedspunkter vil blive diskuteret på temadagen, der afholdes af Transition Aps. Slagelse Kommune vil også fortælle om deres erfaringer med ny organisering af ejendomsdriften.
Målet er gennem fælles vidensdeling at give et perspektiv på organisering af ejendomsdriften og gøre deltagerne klogere på, hvordan man selv kan gå til organiseringen af ejendomsdriften i egen kommune.

Kommuner videndeler om ejendomsdrift: Der er intet facit
Ny organisering af ejendomsdrift fylder i mange kommuner: Få inspiration fra Middelfart og guide med 9 opmærksomhedspunkter.
Læs artiklenMålgruppe
Temadagen henvender sig til alle kommuner. Kommunerne opfordres til at deltage med repræsentanter fra både ejendomsadministrationen og fra ejendomsdriften. Deltagelse er gratis.
9 opmærksomhedspunkter til ny ejendomsorganisering
En ny guide peger på 9 opmærksomhedspunkter, når kommuner skal reorganisere deres ejendomsdrift.
Fremfærd Bruger står bag guiden, der især er skrevet til chefer med drifts- og personaleansvar på ejendomsområdet, men andre kan også med fordel læse med.
I guiden peges der på, at inddragelse af medarbejdere, politikere og institutionsledere er helt centralt for en succesfuld reorganisering af ejendomsdriften.
Det samme er brugen af data, fordi det skaber overblik over økonomi og bygningsmasse.









