
PROJEKT
Fælles om integreret praktik i læreruddannelsen
1 min læsetid
Få en første temperaturmåling på integreret praktik
Ny rapport samler op på erfaringer fra det første år med integreret praktik på læreruddannelsen.



Med den nye læreruddannelse fra 2023 fulgte integreret praktik med en ambition om at skabe et stærkt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskole.

En god praktik kan gøre hele forskellen
Den integrerede praktik møder bred opbakning blandt både lærerstuderende og fagfolk, viser ny undersøgelse.
Læs artiklenSom noget nyt kommer de studerende allerede fra første år ud i udstrakte praktikperioder, hvor de veksler mellem professionshøjskole og praktikskole under praktikperioden.
Det skal bidrage til, at de bliver bedst muligt forberedt til livet som lærer i alle dets facetter.
Derfor er der med integreret praktik fokus på at sikre:
- God vekselvirkning mellem teori og praksis
- At lærerstuderende får indblik i hele lærergerningens opgaver og hverdag
- Bedre match mellem lærerstuderendes valgte fag og deres erfaringer på skolen
- At lærerstuderende får indblik i hele lærergerningens opgaver og hverdag
- At skolerne får øget ansvar og identitet som meduddannere
Hvordan går det?
Men hvordan går det med at omsætte visionerne bag den integrerede praktik til virkelighed? Og hvordan oplever de mange fagfolk omkring praktikken arbejdet med den?
Det har KL og DLF sat sig for at undersøge nærmere i projektet Fælles om integreret praktik.
For at få en første temperaturmåling på den integreret praktik har de derfor i samarbejde med analysefirmaet Epinion gennemført en undersøgelse, der samler op på erfaringerne efter de første år.
Kort om undersøgelsen
Erfaringsopsamlingen har gennem gruppeinterviews, surveys og kvalitative casestudier fokus på at undersøge:
- Hvordan oplever de mange aktørerne omkring praktikken udrulningen i de første år?
- Hvordan udmønter og håndterer man den integrerede praktik på uddannelsessteder, praktikskoler og forvaltning?
- Hvad er behovene for understøttelse og inspiration til det videre arbejde med praktikken?



