PROJEKT
Fælles om integreret praktik i læreruddannelsen
7 min læsetid
En god praktik kan gøre hele forskellen
Den integrerede praktik møder bred opbakning blandt både lærerstuderende og fagfolk, viser ny undersøgelse.
En god praktik kan betyde hele forskellen for, at studerende ikke falder fra læreruddannelsen, og så øger den gode praktik motivationen for at søge et job i folkeskolen efter endt uddannelse. Samtidig kan den også betyde en bedre overgang fra studie til job.
- Så der jo rigtigt meget på spil – det er vigtigt, at folkeskolen har de uddannede lærere, der er brug for, og at de har lyst til og mod på at blive i lærerfaget.
Sådan lyder det enstemmigt fra konsulent i KL Asger Hermansen og uddannelsespolitisk konsulent i DLF Åse Bonde, da de byder velkommen til en dialogdag om integreret praktik på Københavns Professionshøjskole.
En første temperaturmåling
Sammen står KL og DLF bag projektet Fælles om integreret praktik, som har taget en første temperaturmåling på den integrerede praktik:
Hvordan opleves den? Hvordan går det med at omsætte visionerne for praktikken? Hvad er udfordringerne?
Kort om integreret praktik
Med den nye læreruddannelse følger en omlagt og forlænget praktik, hvor de studerende er i praktik alle fire studieår - og altså allerede fra 1. år kommer ud på en skole.
Den integrerede praktik har et klart formål: at styrke samarbejdet mellem praktikskoler og professionshøjskoler. Praktikken er derfor en integreret del af undervisningsmodulerne, hvor teorier afprøves og analyseres i praksis.
Det fordrer et tæt samarbejde mellem læreruddannelsen, skoleforvaltningen, skoleledere, praktikvejlederne på praktikskolerne og ikke mindst de studerende.
Positiv genklang
På dialog-dagen præsenterer konsulent fra analysebureauet Epinion Maria Djurisic nogle hovedpointer fra undersøgelsen.
- Det, vi hører, er, at intentionerne bag integreret praktik vækker positiv genklang. Det er godt tænkt, og der er bred enighed om, at det er den retning, man gerne vil, siger Maria Djurisic.
Hun peger på, at mange er glade for det øgede fokus på lærergerningen i sin helhed – nemlig intentionen om at de studerende skal introduceres til flere dele af lærergerningen, fx teamsamarbejde og skolehjemsamarbejde, og ikke kun det undervisningsfaglige.
Det kan være med til at styrke de studerendes forståelse af professionen og lette overgangen til praksis, lyder vurderingen.
Det udstrakte praktikforløb, hvor de studerende er i praktik over længere tid i stedet for korte intensive praktikperioder, bliver også set som et positivt tiltag.
- Der kan være logistiske benspænd, men overordnet ses det, at den løbende tilknytning til én skole har nogle rigtig gode elementer: Det giver nye muligheder for at stykke praktikforløb sammen, en blidere indgang til lærergerningen og løbende kobling mellem teori og praksis, siger Maria Djurisic.
Fra papir til praksis
Men selvom intentionerne er gode, og dokumenterne er på plads – fra bekendtgørelse og praktikhåndbog til inspirationsmaterialer og samtaleguides – så er det ikke det samme som, at visionerne bag den integrerede praktik er fuldt ud omsat til virkelighed ude på skolerne.
Og når man læser dokumenterne, så er der hårde krav, fx om at der skal laves en uddannelsesplan, men så snart det handler om konkret vejledningspraksis, så er der lidt mere snor at give af.
Eksempelvis kan der godt stå i en praktikhåndbog, at det er en god ide at lave nogle undervisningsobservationer.
- Pointen er her, at der er lagt op til, at man laver nogle lokale refleksioner og får nogle gode snakke om, hvordan vil vi gerne gøre det på vores skole, forklarer Maria Djurisic.
Ifølge hende sker der i dag typisk det, at dokumenterne omkring praktikken lander hos praktikkoordinatoren, som derefter videreformidler dem til praktikvejlederne – måske via et oplæg eller en delt mappe på et fælles drev. Herfra går vejlederne ud i en ret individuel praksis.
Brug for lokal oversættelse
- Det er ikke nødvendigvis forkert, men det skaber ikke den forankring og det ejerskab, som integreret praktik kalder på, påpeger hun.
I stedet efterlyser Maria Djurisic mere strukturerede oversættelsesprocesser på skolerne – fora, hvor vejledere og koordinatorer sætter sig ned og fortolker rammerne sammen, kigger ind i hinandens praksis og deler erfaringer.
Og i den ideelle model spiller også underviserne på læreruddannelsen en aktiv rolle i det arbejde.
Et uudnyttet potentiale i samarbejdet
Netop samarbejdet mellem UC-undervisere og praktikvejledere fremhæver Maria Djurisic som et af de mest lovende og samtidig mest underudnyttede potentialer i den nye integrerede praktik.
Samarbejdet mellem koordinatorerne på skolerne og UC'erne fungerer godt, men det er en anden sag, når det kommer til den direkte kontakt mellem den underviser, der forbereder de studerende på læreruddannelsen, og den lærer, der vejleder dem ude i skolen.
Svært at få enderne til at mødes
Udfordringen er strukturel. I undersøgelsen forklarer en praktikkoordinator det sådan:
"Der er jo sådan et opstartsmøde, hvor de gerne ser, at alle praktiklærerne kommer ind på UC en hel dag og møder deres undervisere. Det giver også rigtig god mening. Problemet er bare, at vi ikke kan give 10 lærere fri til at komme ind til de her møder."
Og fra UC-siden lyder det, at de 30 minutter, som trepartssamtalerne typisk varer, slet ikke rækker til at komme ordentligt rundt om alle perspektiverne.
Som resultat kan praktikkoordinatoren ende som det primære bindeled mellem UC og praktikskole.
- Og i værste fald kan de studerende komme til at virke som de her bindeled. Det er problematisk, for så bliver ansvaret placeret hos den studerende fremfor de fagprofessionelle omkring dem, siger Maria Djurisic.
Forvaltningens rolle
Undersøgelsen viser, at et godt samarbejde mellem kommune og UC kan være med til strategisk at skabe sammenhæng mellem intention og praksis, men at der er stor forskel på tværs af kommuner, hvordan man understøtter den integrerede praktik.
- Det er ikke nødvendigvis et udtryk for bedre eller dårligere praksis. Det handler om forskellige organiseringer og prioriteringer, siger Maria .Djurisic
Vejledningspraksis varierer meget
Undersøgelsen viser, at der er stor variation i vejledningspraksis fra skole til skole. Studerende på samme uddannelse kan altså opleve vidt forskellige vilkår, alt efter hvilken skole og hvilken vejleder de havner hos – fra antallet af vejledningstimer til graden af struktur og ambition i vejledningen.
Og når det kommer til, hvad der kendetegner en vejleder, der lykkes godt, giver undersøgelsen følgende svar:
- Har ambitiøse forventninger til den studerende
- Arbejder struktureret med vejledningen og er tilgængelig for de studerende, så de ved, hvordan og hvornår de kan få støtte.
- Ser udfordringer som spændende læringssituationer. Praktikvejlederen lader sig ikke slå ud af at der pludselig opstår en vild situation. De ser det i stedet som en læringssituation.
- Fokuserer på metakommunikation som noget rigtig vigtigt. Hvad er det vi gør nu, hvad er din opgave og hvordan gør du det?
- Er systematisk optaget af udvikling i vejledningen og sætter nogle klare mål og følger op på dem.
Ressourcer og prioritering spiller ind
Selvom de fleste praktikkoordinatorer vurderer, at der overordnet er sammenhæng mellem vejledningsopgaven og den tid, der er afsat til den, oplever hver fjerde koordinator, at det ikke holder stik for praktikvejledernes vedkommende.
Og fra vejledernes egne rækker lyder det, at vejledningen uundgåeligt konkurrerer med forberedelsestiden – og at det at have studerende i klassen faktisk kan betyde mere arbejde - ikke mindre.
- Selvom man gerne vil løfte vejledningsopgaven godt, så kan det alligevel ende med at blive en prioritering i forhold til det, der er lærerens kerneopgave – nemlig arbejdet med eleverne, siger Maria Djurisic.
