360 grader rundt om praktikken: Her er erfaringerne

Hvordan skaber man den bedste kvalitet i de lærerstuderendes praktik i folkeskolen?

Det var temaet for en dialogdag for omkring 100 fagfolk før påske, som på Københavns Professionshøjskole lyttede og talte med hinanden om den integrerede praktik.

Dagen bød blandt andet på en præsentation af erfaringer med den integrerede praktik, som trådte i kraft i 2023.

Erfaringerne er er samlet i en ny rapport, som Epinion har lavet for KL og Danmarks Lærerforening.

Hvad gør den gode praktikvejleder?

Rapporten har blandt andet uddraget 5 pointer for, hvad der kendetegner den gode praktikvejleder.

1. Praktikvejlederen har ambitiøse forventninger til den studerende
2. Arbejder struktureret og er tilgængelig
3. Fokuserer på metakommunikation
4. Ser udfordringer som spændende læringssituationer
5. Er systematisk optaget af udvikling i vejledningen

De 5 punkter kunne flere af de deltagende vejledere se sig selv i, men samtidig fik de også en god påmindelse om, at der var elementer, de gerne ville styrke i deres egen praksis.

En af dem er Eva Højland, der er praktikvejleder på Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg.

- Noget af det, jeg vil tage med hjem, er det her med, hvor vigtigt det er med målsætninger for de studerende hele tiden. Også den pointe med hvor vigtige det er at fortælle, hvorfor vi gør ting. At forklare dem de her metalag. Fx hvorfor er de med til et teammøde? Hvad er deres opgave i det? Det kunne jeg godt tænke mig, at jeg selv blev skarpere på.

Katrine Jessen, praktikvejleder på Ølstykke Skole, afd. Maglehøj, Egedal Kommune, hæftede sig også ved vigtigheden af metakommunikation overfor de studerende.

- Det er ret væsentligt, at vi tydeliggør formålet for de studerende. De skal kunne se meningen og visionen bag, hvorfor de fx sidder med i et lærermøde. Så vi ikke bare siger, at de har pligt til at deltage, men forklarer hvorfor de er der, siger hun.

Hun er også meget enig i de første punkter med, at man har ambitiøse forventninger til den studerende, og at man arbejder struktureret og er tilgængelig.

- Nogle gange har man den der mikro-vejledning lige efter en time, hvor man får lavet en hurtig evaluering eller får ventileret noget, der var svært. Det er vigtigt. Men det er også sindssygt vigtigt, at vejledningen er skemalagt, og at det både er praktiklæreren og den studerendes ansvar at skabe en dagsorden, som de kan forholde sig til, siger praktikvejleder Katrine Jessen.

Hvad er skolens opgave?

Med den integrerede praktik er de studerende mere i praktik end tidligere, og det stiller nye krav til skolerne.

Og for at give et perspektiv på det fortalte skoleleder Jeanne Jacobsen fra Tove Ditlevsen Skolen i Københavns Kommune, hvad hun lægger vægt på i arbejdet.

- Det er vigtigt, at de studerende møder dygtige lærere, fordi de spejler sig i dem. Derfor skal praktiklærerne ikke være nyuddannede, men erfarne og selvfølgelig have linjefag. De skal også være stærke i klasseledelse og relationskompetence. Derfor er udpegelsen af praktiklærerne et ansvar, jeg tager på mig i stedet for at overlade det til praktikkoordinatoren, siger hun.

I den nye integrerede praktik er der også en intention om, at de studerende i højere grad skal introduceres til flere dele af lærergerningen, fx teamsamarbejde og skolehjemsamarbejde, og ikke kun det undervisningsfaglige.

Og det kan godt kollidere lidt med logistikken og traditionerne, hvis de studerende udstrakte praktik ligger om mandagen, mens skole-hjem-samtaler altid lægges om tirsdagen.

- Her er det vigtigt, at vi er fleksible. Så må praktiklærerne sige til de studerende, at de kan deltage i en forældresamtale om tirsdagen, og så kan de gå lidt før en anden dag. Det skal der være plads til, siger skolelederen.

Praktikken skal forbindes til undervisningen

Men hvad siger de studerende om den integrerede praktik?

Det kunne Caroline Laybourne, der er lærerstuderende på fjerde år på Københavns Professionshøjskole (KP), løfte sløret for.

Hun er særdeles glad for, at man kommer hurtigt ud i praktik og ikke skal vente med den del.

Derudover synes hun, det er godt, når underviserne på KP formår at bruge praktikken i undervisningen.

- Jeg har fx haft en underviser, som var virkelig god til hele tiden at inddrage vores erfaringer fra praktikken ved fx at sige. “Har I en case på det?” Derfor synes jeg, at især den udstrakte praktik fungerer godt, siger hun.

Med den udstrakte praktik er de studerende på den samme skole en dag om ugen i to år. Og det har både fordele og ulemper, som der skal tages højde for.

- Man kan godt lidt blive ugens gæst, hvor man kort bliver præsenteret på lærerværelset og så peget ned mod vikarsofaen. Og det er problematisk. Man skal tænkes meget mere ind og blive en del af hverdagen og teamet, siger hun.

Caroline Laybourne efterlyser mere af den fleksibilitet, som skoleleder Jeanne Jacobsen fortalte om.

Selv oplevede hun ikke, at der var særlig stor åbenhed for at gå lidt før en dag og deltage i en forældresamtale en anden dag.

Sådan skabes koblingen mellem to læringsarenaer

For lektor på Københavns Professionshøjskole og underviser i dansk Kora Canger er det rigtig vigtigt, at de studerende oplever en tydelig kobling mellem de to læringsarenaer - praktikskolen og KP.

Det arbejder hun med på flere måder - blandt andet ved at de studerende laver deres egen praktikblog, hvor de lægger deres observationer ind og reflekterer over undervisningen eller hverdagen på skolen, som alle undervisere og praktiklærere har adgang til og kan gå i dialog om.

- Hele pointen er at skabe et tredje rum med plads til samarbejde på tværs mellem undervisere, studerende og praktiklærere, fordi det ellers kan være meget svært at følge med i, hvad de studerende laver i de andre fag og ude i deres praktik, siger hun.

Hun har også arbejdet med at skabe koblinger mellem de to arenaer via faget dansk, hvor der undervises i mundtlighed.

- De har skullet observere og undersøge mundtligheden i klasserummet og lavet opgaver om, hvilke sproghandlinger de observerer, og om det er et monologisk- eller dialogisk klasserum, siger lektor Kora Canger.

Og som et sidste eksempel fortæller lektoren om, hvordan hendes studerende har udviklet undervisningsaktiviteter og forløb rettet mod deres praktikpladser i en tredje arena, nemlig på Statens Museum for Kunst, hvor også praktiklærerne deltog i aktiviteten på museet.

- Målene for forløbet var, at de studerende fik oplevelser og erfaringer i eksterne læringsmiljøer, og samtidig det gav mig mulighed for at tale med praktiklærerne, og de studerende fik mulighed for at udvikle undervisning, siger hun.

Netværk styrker videndelingen

På dialogdagen deltog et bredt udsnit af fagfolk. Blandt andre Henriette Øland, chefkonsulent i Team Skole og Fællesskaber fra forvaltningen i Gentofte Kommune.

Her er forvaltningen optaget af at skabe de bedste rammer for skolerne, så praktikken kan blive så god som mulig for de studerende.

Derfor har de blandt andet skabt et netværk for koordinatorerne og praktikvejlederne på tværs af skolerne for at styrke videndeling og samarbejdet, fortæller chefkonsulenten.

- På den måde har skolerne et fælles forum, hvor de kan tale om, hvad det vil sige at have rollen som meduddanner, og de kan dele, hvordan de arbejder med praktikken på de enkelte skoler, siger Henriette Øland.

Selv blev hun især inspireret at, hvordan andre kommuner og skoler arbejder med den gode modtagelse for de studerende. Og det er noget, hun gerne vil arbejde videre med.

- Hvordan kan vi sikre, at uanset, om man kommer til skole A eller B, så bliver man modtaget på den samme gode måde? Hvordan kan jeg sammen med praktikvejlederne understøtte det mere? siger hun.