1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Borgerservice og Beskæftigelse
  4. Nyt ledertalentforløb for socialrådgivere. Noget for dig?
Mod på ledelse

PROJEKT

Mod på ledelse

2 min læsetid

Nyt ledertalentforløb for socialrådgivere. Noget for dig?

Overvejer du, om ledelse kunne være noget for dig? Eller er du leder og har øje på en medarbejder med talent for ledelse? Så læs med her.

Nyt ledertalentforløb for socialrådgivere. Noget for dig?
Det er muligt at deltage i forløbet "Mod på ledelse" med 100 % støtte via Den Kommunale Kompetencefond.

Dansk Socialrådgiverforening, KL og Komponent gik i begyndelsen 2026 sammen om at afprøve udviklingsforløbet Mod på ledelse.

Forløbet har fokus på at hjælpe med afklaring og skabe trygge øvebaner for socialrådgivere i kommuner, som er nysgerrige på og har interesse for ledelse.

 Socialrådgivere øver sig på at blive ledere

Socialrådgivere øver sig på at blive ledere

Hvad kræver det at bedrive god faglig ledelse, der sikrer engagement og faglig gnist hos medarbejderne?

Læs artiklen

Tilfredshed med forløbet

25 kommunale socialrådgivere fra hele landet med en leder i maven har deltaget i afprøvningen af Mod på ledelse - og evalueringen af forløbet viser, at der er god tilfredshed med forløbet blandt deltagerne.

Et flertal af deltagerne giver udtryk for, at de ønsker at træde ind i en mere formaliseret lederrolle – nu eller indenfor de næste par år efter at have gennemført forløbet.

Desuden fortæller deltagerne, at forløbet særligt har bidraget med

  • Mere viden om de forskellige ledelsesdiscipliner, som lederrollen indeholder
  • Konkrete værktøjer til mødeledelse, facilitering og kommunikation
  • Et netværk og gode drøftelser med andre socialrådgivere med mod på ledelse
  • En større afklaring i forhold til ledelsesvejen
– Jeg var helt høj, da jeg gik ud ad døren efter den første undervisningsdag, fordi jeg havde fået sat begreber på meget af det, jeg har gået og tænkt over i forhold til ledelse og fået skilt de forskellige ledelsesdiscipliner ad.
Teamleder i Hvidovre Kommune Maria Svarrer (i Magasinet Offentlig ledelse)

Har du en leder i maven?

Nu får endnu flere socialrådgivere med interesse for ledelse chancen for at deltage i Mod på ledelse - med støtte fra Den Kommunale Kompetencefond.

- I kommunerne er der brug for socialfaglige ledere, som har lyst til at gå foran og være med til at udvikle den offentlige velfærd til gavn for borgerne. Derfor har vi sammen med Komponent valgt at udvikle Mod på ledelse – og har nu med overenskomstmidler sikret 100 procents støtte til forløbet, siger projektleder i Dansk Socialrådgiverforening Nicolai Paulsen og projektleder i KL Tina Levysohn.

Om talentudviklingsforløbet "Mod på ledelse"

Forløbet har strækker sig fra november 2026 til marts 2027, og består af 4 undervisningsdage samt et indledende webinar.

Undervejs bliver kursisterne tilknyttet en mentor, ligesom nærmeste leder bidrager med sparring og støtte til konkrete ledelsesopgaver, som giver mulighed for konkret afprøvning af udvalgte dele af ledelsesrollen.

Inden forløbet afsluttes får alle deltagere en individuel læringssamtale med fokus på videre ønsker og muligheder i relation til ledelse.

Læs mere og tilmeld dig