Styrk samarbejdet med bistandsværgen – 4 anbefalinger

Når samarbejdet med bistandsværgen svigter, risikerer borgere med udviklingshandicap og dom at få en længere og mere indgribende foranstaltning end nødvendigt. Derfor er det afgørende, at du som tilsynsførende, leder eller medarbejder tager ansvar for at styrke samarbejdet.

Derfor er bistandsværgen så vigtig

Igennem projektet Domfældte med udviklingshandicap er det blevet tydeligt, at der ofte er grobund for et stærkere samarbejde med bistandsværgen.

Flere botilbud fortæller nemlig, at de knap nok ved, hvem borgerens bistandsværge er, eller at kontakten mellem værge og borger er gledet ud. Det betyder, at borgere risikerer at stå uden den støtte fra bistandsværgen, som der er behov for.

Og det kan have store konsekvenser. Bistandsværgen er nemlig ofte den, der kan hjælpe med at få en sag taget op igen i retten, og sammen med statsadvokaten er det bistandsværgen, der kan sørge for, at en dom ikke kommer til at vare længere end nødvendigt.

Hvad er bistandsværgens rolle?

Rollen som bistandsværge går kort fortalt ud på at sikre, at en dom ikke varer længere end nødvendigt, og at borgeren – på eget initiativ – kan få sin sag taget op igen.

Ifølge straffeloven skal retten beskikke en bistandsværge, når en borger dømmes til anbringelse eller botilbud (domstype 1–3). Ved domstype 4 og 5, hvor borgeren bliver i egen bolig under tilsyn, er det ikke et krav – men retten kan beslutte det, hvis der er særlige grunde.

Det betyder, at bistandsværgen som udgangspunkt altid skal være på plads – men hvordan opgaven udfyldes i praksis, afhænger af samarbejdet. Værgen kan være en professionel eller en person i borgerens netværk.

Her er fire anbefalinger til, hvordan du kan styrke samarbejdet med bistandsværgen – uanset om du er tilsynsførende, leder eller medarbejder, der yder bostøtte.

Anbefaling 1: Skab kontakt til bistandsværgen

Der skal altid være en bistandsværge tilknyttet, når en borger får en foranstaltningsdom, der indebærer anbringelse eller botilbud. Alligevel har et tilsyn fra Ombudsmanden vist, at flere botilbud ikke vidste, hvem borgernes bistandsværger var. Når det sker, står borgeren uden en vigtig støtteperson – og risikoen er, at dommen varer længere end nødvendigt.

I sin undersøgelse af området skriver ombudsmanden, at botilbuddet er forpligtet til at underrette bistandsværgen om anbringelsen og give de oplysninger, der er nødvendige for at varetage hvervet.

Det er derfor ikke er et valg, men en pligt at sikre, at kontakten til bistandsværgen er etableret.

Sådan gør du:

• Som kommune: Sørg for, at det altid fremgår af sagsakter og systemer, hvem bistandsværgen er. Hvis borgeren er anbragt på et bosted, skal oplysningerne deles med bostedet.
• Som bosted (domstype 1-3): Skab kontakt til bistandsværgen, hvis den ikke allerede er etableret. Spørg opholdskommunens sagsbehandler eller retten, hvis I er i tvivl om, hvem bistandsværgen er – fx når en borger får en foranstaltningsdom eller flytter ind.
• Som bostøtte i eget hjem (domstype 4-5): Skab kontakt til bistandsværgen, hvis den ikke allerede er etableret. Hvis du er i tvivl om borgeren har tilknyttet en bistandsværge, spørg opholdskommunen.

Anbefaling 2: Giv bistandsværgen de rette oplysninger

En bistandsværge kan kun udføre sin opgave forsvarligt, hvis han eller hun får de nødvendige oplysninger. Hvis bostedet undlader at dele oplysninger, mister bistandsværgen muligheden for at handle – og borgerens retssikkerhed svækkes.

Bekendtgørelsen om bistandsværger § 4 stk. slår fast:

“Botilbuddet skal endvidere give bistandsværgen enhver oplysning, som er nødvendig for, at denne kan varetage sit hverv på en forsvarlig måde.”

Samtidig er det vigtigt at huske grænsen: Kun det, der er nødvendigt for dommen og indsatsen, skal deles – ikke borgerens andre private forhold.

Sådan gør du:

• Del oplysninger, der er nødvendige for dommen: domsvilkår, handleplan, statusnotater, udgange.
• Undlad at dele oplysninger, der ikke er relevante for dommen.

Anbefaling 3: Støt borgeren i samarbejdet

Mange borgere forstår ikke, hvilken rolle bistandsværgen spiller. For nogle kan bistandsværgen opleves som en fremmed, der kommer og stiller svære spørgsmål. Uden støtte kan samarbejdet let glide ud.

Det er ikke borgerens ansvar at holde liv i samarbejdet. Ansvaret ligger både hos bistandsværgen men også hos dig som fagperson: Når du bakker op, inviterer og forklarer, bliver bistandsværgen en naturlig del af indsatsen.

Sådan gør du:

• Forklar borgeren respektfuldt og gennemsigtigt, hvad bistandsværgen kan hjælpe med.
• Tilbyd at hjælpe borgeren med at invitere bistandsværgen til møder eller følge op bagefter.

Anbefaling 4: Giv plads til det svære

At leve med en foranstaltningsdom er forbundet med stærke følelser – både for borgeren, de pårørende og de fagpersoner, der står midt i samarbejdet. Frustration, modstand og uenighed er ikke tegn på, at indsatsen fejler, men en naturlig reaktion på de mange begrænsninger, som dommen medfører.

Som fagperson er det en del af opgaven at lytte til borgerens perspektiv og tage det alvorligt. Her kan bistandsværgen være et vigtigt supplement.

Fordi bistandsværgen ikke er en del af hverdagen eller de krav, der stilles til borgeren, kan værgen give plads til det svære på en anden måde – og løfte det videre til et niveau, hvor systemet kan handle på det.

Bistandsværgen kan samtidig fungere som talerør for borgerens frustrationer og klager. Det letter ikke bare borgerens situation, men også dine opgaver som tilsyn eller bostøtte, fordi konflikter bliver oversat til noget, der kan håndteres konstruktivt.

Når samarbejdet med bistandsværgen fungerer godt, hjælper det borgeren til at opleve, at der er nogen, der bliver hos dem – også når det svære fylder. Det understøtter de øvrige relationer, fordi frustrationer og klager får en tydelig kanal, og fordi det giver plads til, at relationen mellem borger og fagpersoner kan fokusere mere på udvikling og hverdagsliv.

Sådan gør du:

• Peg på bistandsværgen som en mulighed, når borgeren har brug for at blive hørt.
• Anerkend, at bistandsværgen kan være en ventil, der letter samarbejdet.
• Støt borgeren i at bruge bistandsværgen aktivt – det styrker både retssikkerhed og relationer.

HUSK: Bistandsværgen er en nøgleperson

Et stærkt samarbejde med bistandsværgen bygger på det grundlæggende: At der skabes kontakt, at bistandsværgen får de nødvendige oplysninger, og at borgeren støttes i at bruge bistandsværgen aktivt.

Når der samtidig gives plads til de følelser, ønsker og uenigheder, der følger med en foranstaltningsdom, kan bistandsværgen bidrage til, at de håndteres på en måde, som letter både borgeren og samarbejdet.

Bistandsværgen er ikke bare et tillæg til indsatsen, men en nøgleperson, der kan styrke retssikkerheden, skabe fremdrift og give borgeren bedre muligheder for et mere selvstændigt liv.