Ni praksisformer, der øger kvaliteten for de svageste borgere på botilbud

Hvordan skaber man glæde i øjnene hos de borgere, der har omfattende- og varige funktionsnedsættelser, og som har behov for hjælp og støtte hele livet?

Og hvordan kan medarbejdere og ledelser på botilbuddene ændre praksis til gavn og glæde for denne svage gruppe?

Det kommer et nyt projekt, "Fremtidens boformer" under Fremfærd Særlige Behov, nu med en række svar på via anbefalinger til og beskrivelser af praksisformer, der kan levere kvalitet i botilbuddene.

Praksisformerne handler blandt andet om, hvordan man på botilbuddene kan arbejde med trivselsplaner, mental sundhed, integration af borgerne i lokalsamfundet, eller hvordan man finder frem til borgernes håb og drømme.

De svageste borgere bliver let overset

Projektet har haft fokus på at udvikle kvaliteten i boformer for mennesker med betydelig og varigt nedsat funktionsevne og et omfattende behov for støtte, siger den ene projektleder, Rigmor Lond, der er chefkonsulent i Kommunernes Landsforening.

- Det er en gruppe, der tit bliver overset. Derfor har vi gerne villet bidrage med ny og kvalificeret inspiration til at udvikle fremtidens boformer for dem - og det synes vi, at projektet er lykkes med, siger Rigmor Lond og suppleres af sin med-projektleder fra Socialpædagogerne, Sofie Nørgaard-Nielsen:

- Noget af det vigtigste, der er kommet ud af projektet, er, at de her nye tiltag, som er blevet sat i værk, har gjort en positiv forskel for de mennesker, som bor på botilbuddene.

Det er muligt at gøre en forskel

Og for projektleder Rigmor Lond er det en pointe i sig selv, at det kan lade sig gøre at lave en god, faglig udvikling, der gør en forskel for denne gruppe.

- For nogle kynikere vil måske sige, at det kan være ligegyldigt, hvilken indsats vi tilbyder denne gruppe, som ikke har potentiale til at blive selvhjulpne - men sådan er det jo ikke, viser projektet, siger hun.

Vi skal stå på hinandens skuldre

Projektet "Fremtidens boformer" har udpeget og beskrevet ni gode praksisformer på botilbud rundt om i landet, såkaldte best practice-eksempler, som er blevet afprøvet og tilpasset på andre botilbud.

Erfaringerne fra disse afprøvninger er nu samlet og tilgængelig her på sitet for de kommuner og botilbud, som gerne vil udvikle deres praksis, siger Sofie Nørgaard-Nielsen fra Socialpædagogerne.

- De botilbud, der har deltaget, har gjort sig en masse erfaringer med, dels hvordan man går til værks, når man gerne vil udvikle kvaliteten i sin indsats til borgeren, dels hvordan man oversætter og anvender andres erfaringer i sin egen lokale praksis. Den viden er guld værd, og de kvalitetsløft, der er udviklet i projektet, vil vi gerne brede ud, så der, hvor det er muligt, kan vi lige så godt stille os på skuldrene af hinanden og lære af dem, der allerede har banet vejen, siger hun.

Det kræver meget arbejde at lave om på praksis

En af tankerne bag projektet var netop at få testet, om det kan lade sig gøre at genbruge god praksis - og finde ud af, hvad der skal til for, at det lykkes.

- Vi er godt tilfredse med, at vores hypotese viste sig at holde stik - altså at man godt kan overføre gode erfaringer fra et sted til et andet og arbejde videre med dem, hvis man griber det systematisk an, siger Rigmor Lond fra KL.

Og systematikken er vigtig, for det kræver et stort arbejde med planlægning, organisering og styring for både ledere og de involverede medarbejdere at lave om på praksis, viser erfaringerne fra projektet.

- Det har krævet rigtig meget af de afprøvende botilbud at skulle omstille deres praksis og arbejde på en ny måde, og ikke alle er kommet lige langt. Der er også et enkelt tilbud, der blev nødt til at springe fra, siger Rigmor Lond og suppleres af Sofie Nørgaard-Nielsen:

- Det har særligt været svært at fastholde fokus på de botilbud, hvor der undervejs har været stor personaleudskiftning eller ledelsesmæssige ændringer, siger Sofie Nørgaard-Nielsen.

Erfaringerne skal ud og leve

Men begge projektledere lægger vægt på, at det har været inspirerende at se det engagement, som de afprøvende botilbud og medarbejdere har lagt i arbejdet.

- Det er superfedt at opleve, at der er så mange medarbejdere derude, som gør et kæmpe stykke arbejde, der faktisk rykker noget for den her meget udsatte gruppe, siger Rigmor Lond.

Nu håber projektlederne, at erfaringerne kan inspirere andre, og at det implementeringsmateriale, som er udviklet og kan ses her på sitet, er brugbart.

- Vi ser frem til at høre, hvad andre tilbud siger til de her guider og anbefalinger, og vi håber, at de kan bruge dem. Det glæder vi os til at følge, siger Sofie Nørgaard-Nielsen.

Trivselsplaner: Øg borgernes trivsel i udfordrende hverdagssituationer

Morgenvækning og barbering er eksempler på to situationer, der for nogle borgere kan skabe konflikter i hverdagen. Erfaringen viser, at det hjælper borgerne til at blive mere trygge, når medarbejderne udfører opgaverne på en ens måde.

Læs artiklen

Styrk din indsigt i borgerens håb og drømme

Hvordan kan man styrke indsigten i borgerens håb og drømme, når borgeren har begrænsede kommunikative evner?

Læs artiklen

Sæt borgerens og lokalsamfundets ressourcer i spil

Hvordan kan man som botilbud støtte op om borgerens inddragelse i lokalsamfundet, hvis borgeren ikke selv har mulighed for at tage initiativ til det?

Læs artiklen

Arbejd med mental sundhed på botilbud

Hvordan skaber man rammerne for det gode liv for mennesker med udviklingshæmning, der har boet på botilbud det meste af deres liv? Kan man arbejde systematisk med at inddrage borgerne i, hvad der bidrager til deres mentale sundhed?

Læs artiklen

SMTTE-modellen: Arbejd med mål, der understøtter borgerens trivsel og udvikling

Hvordan øger man trivsel og fastholder færdigheder hos mennesker med udviklingshandicap og udfordrende adfærd? Det testede Løgumgårde med SMTTE-modellen.

Læs artiklen

En tværfaglig indsats for borgerne

Hvad sker det, når man inviterer terapeutfaglighed ind i en arbejdskultur, der er domineret af socialpædagoger?

Læs artiklen

Sæt borgernes drømme i centrum med prøvehandlinger

Borgernes drømme kan nogle gange virke urealistiske, set ud fra borgerens formåen og et ressourceperspektiv. Aktiv og målrettet afprøvning af tiltag giver en løftestang til øget selvstændighedsfølelse for borgerne. Og en faglig gejst til medarbejderne.

Læs artiklen

Årshjulet – bedre samarbejde med pårørende og mere borgerinddragelse

Det elektroniske Årshjul giver både beboere og pårørende bedre overblik over, hvad der sker. På sigt kan Årshjulet bidrage til at give borgeren mere indflydelse og medbestemmelse på et botilbuds aktiviteter.

Læs artiklen

Etik som værdiskabende overligger

Etiske principper bliver levendegjort i refleksion over problemstillinger, dilemmaer og konflikter. Det gælder både for dagligdags problemstillinger i arbejdet med borgerne og kollegerne og grundlæggende dilemmaer relateret til socialfagligt arbejde.

Læs artiklen