Hvad skal der til for at sikre et godt liv for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser? Denne side er til jer, der ønsker at udvikle og nytænke den faglige indsats med fokus på borgerens medbestemmelse og selvstændighed.
Projekt viser vejen til, hvordan botilbud kan udvikle deres faglige praksis, så fysisk- og psykisk udviklingshæmmede med et lille udviklingspotentiale kan opleve en positiv forskel i deres hverdag.
Socialpolitikken skal kigges efter i sømmene, så borgere med omfattende og varige handicap sikres kvalitet i hverdagen. Sådan lyder det fra Joy Mogensen, formand for KL's Socialudvalg, og Benny Andersen, forbundsformand for Socialpædagogerne, i et debatindlæg i Altinget.dk.
Hvordan sikrer vi et godt liv for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser, som har brug for massiv hjælp og støtte hele deres liv? Vejen frem er bygget på faglig udvikling og nytænkning, med respekt for de enkelte borgeres selvbestemmelse og selvstændighed.
Morgenvækning og barbering er eksempler på to situationer, der for nogle borgere kan skabe konflikter i hverdagen. Erfaringen viser, at det hjælper borgerne til at blive mere trygge, når medarbejderne udfører opgaverne på en ens måde.
Hvordan kan man styrke indsigten i borgerens håb og drømme, når borgeren har begrænsede kommunikative evner?
Hvordan kan man som botilbud støtte op om borgerens inddragelse i lokalsamfundet, hvis borgeren ikke selv har mulighed for at tage initiativ til det?
Hvordan skaber man rammerne for det gode liv for mennesker med udviklingshæmning, der har boet på botilbud det meste af deres liv? Kan man arbejde systematisk med at inddrage borgerne i, hvad der bidrager til deres mentale sundhed?
Hvordan øger man trivsel og fastholder færdigheder hos mennesker med udviklingshandicap og udfordrende adfærd? Det testede Løgumgårde med SMTTE-modellen.
Hvad sker det, når man inviterer terapeutfaglighed ind i en arbejdskultur, der er domineret af socialpædagoger?
Borgernes drømme kan nogle gange virke urealistiske, set ud fra borgerens formåen og et ressourceperspektiv. Aktiv og målrettet afprøvning af tiltag giver en løftestang til øget selvstændighedsfølelse for borgerne. Og en faglig gejst til medarbejderne.
Det elektroniske Årshjul giver både beboere og pårørende bedre overblik over, hvad der sker. På sigt kan Årshjulet bidrage til at give borgeren mere indflydelse og medbestemmelse på et botilbuds aktiviteter.
Etiske principper bliver levendegjort i refleksion over problemstillinger, dilemmaer og konflikter. Det gælder både for dagligdags problemstillinger i arbejdet med borgerne og kollegerne og grundlæggende dilemmaer relateret til socialfagligt arbejde.
Trivselsplaner er en stor støtte i det daglige arbejde på Center for Neuropædagogik i Næstved. Planen hjælper medarbejderne med at udføre opgaverne ensartet og finde frem til borgernes egne ressourcer.
Er sundhed kun salat og zumba, eller er det mere end det? Ja, mener man på Botilbuddet Ebberød, hvor man med nye fælles aktiviteter har skabt plads til relationer på tværs, som blandt andet har haft positiv indvirkning på borgernes selvværd.
Fagligheden er højnet, og samtalerne om borgerne er blevet renset for mavefornemmelser og erstattet af en enighed om den pædagogiske retning. Årsagen til denne udvikling er SMTTE-modellen.
En fælles løbetur og praktisk arbejde på en lokal café. Det er aktiviteter, som et botilbud for udviklingshæmmede unge i Varde har sat i gang for at skabe interaktion med lokalsamfundet.
Mere fordybelse, en ny mødemodel og flere dages kursus har gjort medarbejdere og ledere på to bosteder for udviklingshæmmede i Sønderborg bedre til at finde frem til håb og drømme for borgere med meget lidt eller helt uden sprog.
Se eksempler på mødet mellem socialpædagoger og ergoterapeuters faglighed i konkrete situationer, og se hvordan faggrupperne kan supplere hinanden.
Stressprofiler og såkaldte håndteringsbeskrivelser er en stor støtte i det daglige arbejde på botilbuddet Trekløveret. Begge dele hjælper medarbejderne med at udføre opgaverne ensartet, og det gør borgerne trygge.
Samarbejdet med pårørende er en vigtig forudsætning for at skabe et godt liv for borgeren, fordi de pårørende ofte er gennemgående og centrale personer i en borgers liv.
