
PROJEKT
Bedre hjælp til mennesker med udviklingshandicap og dom
8 min læsetid
7 anbefalinger: Sådan laver du udtalelser som tilsynsførende
Dine udtalelser kan være afgørende for, hvor længe en dom varer for en borger med udviklingshandicap - derfor skal de stå så skarpt som muligt.

Som tilsynsførende spiller du en nøglerolle i arbejdet med borgere, der har en foranstaltningsdom. Din udtalelse er et af de vigtigste redskaber til at sikre, at dommen ikke bliver mere indgribende eller varer længere end nødvendigt.
Hvorfor er udtalelser så vigtige?
En rapport fra Ombudsmanden har vist, at mange udtalelser mangler kriminalpræventive mål eller tilstrækkelig dokumentation. Når det sker, risikerer statsadvokaten og retten at mangle et solidt grundlag for at ændre dommen.
Det er altid retten, der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt en dom skal forlænges, lempes eller ophæves. Og det gør den på baggrund af den indstilling, som statsadvokaten afleverer – og statsadvokaten baserer sin indstilling på udtalelser fra blandt andre dig som tilsynsførende. Netop derfor er udtalelserne så afgørende. Med en velkvalificeret udtalelse kan du være med til at gøre en reel forskel for borgerens liv og fremtid.
Hvor ofte skal du lave udtalelser?
Som tilsynsførende har du pligt til at udarbejde en udtalelse mindst én gang om året. Den årlige udtalelse er et fast holdepunkt, hvor du samler op på borgerens situation, udvikling og behov for fortsat dom.
Men du behøver ikke vente, hvis der sker væsentlige ændringer. Hvis borgerens situation ændrer sig markant – for eksempel ved nye fremskridt, tilbagefald eller ændrede forhold i hverdagen, kan du udarbejde en supplerende udtalelse. På den måde kan statsadvokaten og retten få et mere aktuelt grundlag at vurdere sagen på.
Anbefalinger til den gode udtalelse
- Samarbejd med borgeren: Giv borgeren en stemme i udtalelsen.
- Byg på dokumentation: Indhent systematisk fra bosted, bostøtte og borgeren selv.
- Vis udviklingen: Hvad er der sket siden sidste år?
- Brug eksempler: Giv kontekst til hændelser.
- Helhedsbillede: Beskriv indsats, trivsel og evt. ny kriminalitet.
- Vurder borger uden dom: Hvordan vil borgeren klare sig uden dommen?
- Kom med en klar anbefaling: Vær tydelig i din indstilling.
Anbefaling 1: Samarbejd med borgeren
En stærk udtalelse tager bl.a. udgangspunkt i borgerens eget perspektiv. Spørg ind til, hvordan borgeren selv oplever sin udvikling: Hvad er gået godt? Hvad har hjulpet? Hvad har været svært? Og hvilke støttebehov oplever borgeren selv?
Specialkonsulent i VISO Bodil Seneca Lie fortæller, at udtalelsen bliver mest retvisende, når både borger, bosted og §85-støtte inddrages systematisk – og når borgeren får indsigt i, hvad der bliver skrevet. På den måde kan udtalelsen både afspejle de faglige vurderinger og give borgeren en stemme. Det hjælper samtidig borgeren til at forstå sin egen udvikling i en større sammenhæng og til at se, hvad der er vigtigt at arbejde med fremover for at nå sine ønsker, håb og drømme.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Samarbejd med borgeren, husk formålet med den årlige redegørelse, og spørg de relevante personer omkring borgeren, når du skal lave den årlige redegørelse. Det er nogle af rådene fra Bodil Seneca Lie fra VISO.
Anbefaling 2: Byg på dokumentation
Din udtalelse er kun så stærk som den dokumentation, den bygger på. Derfor er det afgørende, at du sikrer en systematisk og løbende opsamling gennem året. Dokumentationen skal vise, hvordan borgerens udvikling har været – ikke kun hvad status er på et enkelt tidspunkt.
Et godt samarbejde med bostedet og medarbejdere, der yder bostøtten, er en forudsætning for, at du kan lave en fyldestgørende udtalelse. Bodil Lie understreger, at dokumentationen står mest solidt, når de, der yder bostøtte ved, hvad de konkret skal registrere i hverdagen, og når borgerens egen viden inddrages. Som det fremgår af Socialstyrelsens Håndbog om sigtede og domfældte borgere med udviklingshæmning, så er løbende og systematisk dokumentation et fundament for en stærk udtalelse, for det er dokumentationen der gør det muligt at vurdere, om dommen fortsat er nødvendig, eller om den kan lempes eller ophæves.
En præcis, løbende og samarbejdsbaseret dokumentation giver dig et solidt grundlag til at beskrive udviklingen i borgerens situation og til at give en tydelig anbefaling i din udtalelse.
Anbefaling 3: Vis udviklingen
Formålet med den årlige udtalelse er at vise, hvordan borgerens situation har ændret sig siden sidste år: fremskridt, tilbagefald og den aktuelle situation. Det er udviklingen – ikke statusopremsning – der giver statsadvokaten og retten et brugbart grundlag for at vurdere, om dommen skal fortsætte eller ophæves.
Når du beskriver udviklingen, så prioriter kvalitet frem for kvantitet. En præcis beskrivelse af få vigtige hændelser kan være langt mere brugbar end en lang historik. Og ifølge statsadvokat Nana Kryger la Cour, så er netop dette perspektiv afgørende: Koncentrér dig om, hvad der er sket siden sidst, og hvad det betyder for vurderingen nu.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Svar på spørgsmålet, hvor ville borgeren være uden en foranstaltningsdom eller med lempelser? Og giv korte konkrete eksempler både på forbedringer hos borgeren og svære episoder, lyder nogle af rådene fra statsadvokat Nana Kryger la Cour.
Anbefaling 4: Brug eksempler
Din udtalelse bliver mere brugbar, når du underbygger med konkrete eksempler.
Forklar hændelser, og giv kontekst. Hvis en borger har haft en svær periode, kan det være vigtigt at vise, om det skyldes ydre forhold – som fx en ny beboer eller mange vikarer – eller om der er tale om en egentlig forværring. Det gør vurderingen mere retvisende og nuanceret.
Statsadvokat Nana Kryger la Cour fortæller, at eksempler gør en tydelig forskel. De oversætter dokumentation til noget, der giver mening for andre aktører og viser, hvordan udviklingen ser ud i praksis.
Når du vælger eksempler, så vær selektiv. Et enkelt velbeskrevet eksempel kan ofte sige mere end en hel række kortfattede notater. På den måde kan statsadvokaten og retten bedre forstå, hvordan borgerens situation reelt udvikler sig – og hvad der ligger bag tallene eller registreringerne.
Anbefaling 5: Giv et helhedsbillede
En udtalelse skal samle trådene og give et helhedsbillede af borgerens situation. Beskriv både trivsel og indsats: Hvilke pædagogiske metoder er anvendt, og hvilken effekt har de haft? Har der været magtanvendelser? Er udgangsreglerne overholdt? Har der været ny kriminalitet? Samtidig skal du sige noget om borgerens generelle udvikling og dagligdag.
Samrådsmedlem Jan Therkelsen peger på, at udtalelser står stærkest, når de bygger på daglig viden fra bosted og bostøtte. I samrådene er netop dette samspil afgørende for, at helhedsbilledet bliver fyldestgørende.
Når du samler helhedsbilledet, så vis både resultater og udfordringer. Det giver statsadvokaten og retten en mere afbalanceret vurdering – og gør det lettere at træffe afgørelser, der hverken bliver for lempelige eller for indgribende.
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Samrådsmedlem Jan Therkelsen fortæller bl.a., hvad samrådet har brug for fra tilsynsførende, når man tager stilling til en sag.
Anbefaling 6: Vurder borgerens situation uden dom
En foranstaltningsdom har til hensigt at være en hjælp og kan fungere som et stillads, der giver borgeren struktur og rammer. En brugbar udtalelse skal derfor også vurdere, hvordan borgeren vil klare sig uden dette stillads, og det handler om at se på borgerens robusthed – hvilke ressourcer kan han eller hun trække på, hvis dommen ikke længere er der som ramme?
Statsadvokat Nana Kryger la Cour understreger denne pointe: En del af vurderingen er at spørge, hvor borgeren ville være uden en foranstaltning. Det giver et mere realistisk billede af, hvad der kan ske, hvis dommen ophæves eller lempes.
Anbefaling 7: Kom med en klar anbefaling
Som tilsynsførende er det din opgave at give statsadvokaten et klart og anvendeligt grundlag for at vurdere, om en dom skal fortsætte, lempes eller ophæves. Det handler ikke om at genfortælle hele historikken, men om at vise udviklingen og vurdere, hvad der er nødvendigt nu.
Statsadvokat Nana Kryger la Cour fortæller, at man hos statsadvokaten altid tager højde for flere hensyn – både sikkerhed, proportionalitet og behandlingsmæssige forhold. Netop derfor er dit perspektiv vigtigt: Du kender borgerens udvikling og nuværende situation og kan pege på, hvordan sagen ser ud tæt på.
Statsadvokaten kan ikke bruge en udtalelse, der ender i et “på den ene side – på den anden side”. Din anbefaling skal være tydelig: Er dommen fortsat nødvendig, kan den lempes, eller er der grundlag for at anbefale en ophævelse?
Du kan altid kontakte statsadvokaten, hvis du er i tvivl om, hvad der er væsentligt at få med.
Samrådsmedlem Jan Therkelsen i Region Midt supplerer, at i samrådene er den tilsynsførendes indstilling rammen for drøftelserne. Derfor er det afgørende, at anbefalingen er klar og velbegrundet, så den kan bruges direkte i afgørelsen.
Udtalelser er afgørende for borgerens retssikkerhed
En årlig udtalelse er ikke bare et bare en administrativ opgave og et skema, der skal udfyldes. Den er et helt centralt redskab i arbejdet med at balancere sikkerhed og udvikling – og i at sikre, at en borger ikke er underlagt en dom længere eller mere indgribende end nødvendigt.
Når du samarbejder med borgeren, viser udviklingen klart, bygger på solid dokumentation, bruger eksempler, samler helhedsbilledet og kommer med en tydelig anbefaling, så styrker du både kvaliteten i dit arbejde og borgerens retssikkerhed.
Ombudsmandens temarapport
I 2020 undersøgte Folketingets Ombudsmand, hvordan kommuner håndterer borgere med udviklingshandicap, der har en foranstaltningsdom. Rapporten pegede blandt andet på:
- at mange udtalelser og handleplaner manglede kriminalpræventive mål,
- at dokumentationen flere steder var for sporadisk,
- og at der var store forskelle i praksis mellem kommuner.
Konklusionen var, at det kan betyde, at borgere fastholdes længere i en dom, end der er grundlag for.







